N.W.A. - Straight Outta Compton (1988)

Verdens Farligste Gruppe er med god grund et andet navn for den legendariske gruppe Niggaz Wit Attitudes, der i slutningen af firserne stjal rampelyset fra New York og fik Compton, Californien på hip-hop kortet med deres skrupelløse, aggressive og socialrealistiske gangstarap – en undergenre der hidtil kun havde været forbeholdt undergrunden. Ligesom selve gruppen er de fleste medlemmer også legender i dag, hvoraf en er afgået ved døden, en anden i dag næsten er en mere prominent skuespiller og en tredje så småt er svundet ind i baggrunden i selv sin egen musik. Og så er der MC Ren og DJ Yella. De er altså ikke voldsomt fremtrædende længere, måske lige med undtagelse af Ice Cube som trods alt forsøger lave ringe i vandet, og hvorfor skulle han ikke det, da fyrene trods alt er forholdsvist jævnaldrende med stadig aktive rappere som Jay-Z, Eminem og Nas. Der var dog engang, hvor MC Ren, Ice Cube, Eazy-E, Dr. Dre og DJ Yella var tha shit i vores fortrukne genre, og det startede i 1988 med ”Fuck tha Police” fra Straight Outta Compton.

N.W.A. startede dog et par år tidligere, som et ambitiøst projekt af Eazy-E, der havde slået kludene sammen med Dr. Dre, som yderligere bragte hans tidligere gruppekammerat fra World Class Wreckin' Cru, DJ Yella, med ind. Eazy-E kunne rappe, Dr. Dre producere og DJ Yella scratche, men de manglede stadig nogle til rent faktisk at skrive rimene, og således blev også Ice Cube (der havde skabt lidt opmærksomhed omkring sig selv som en del af gruppen C.I.A.) inviteret indenfor. N.W.A. var endelig klar til at producere nogle farlige og fængende hymner, men de manglede stadig en mulighed for at udgive det, så Easy-E startede sammen med Jerry Heller pladeselskabet Ruthless Records.

Fyrene fik samlet nogle venner sammen og udgav i 1987 N.W.A. and the Posse, som altså ikke rigtigt var et N.W.A. album, men nærmere en kompilation med forskellige navne repræsenteret. Foruden N.W.A. medvirkede Arabian Prince, som jeg til stadighed insisterer på ikke er et medlem af gruppen, og The Fila Fresh Crew, som bl.a. består af den anden kære ven af gruppen, The D.O.C. Året efter blev gruppen så endelig gjort komplet med indtrædelsen af MC Ren, og arbejdet på gruppens debutalbum kunne begynde.

Straight Outta Compton udkom i 1988 til overraskende stor succes, da albummet ingen spilletid fik i radioen og N.W.A. blev forhindret i at turnere med det, men det var selvfølgelig heller ikke nødvendigt, når nu FBI personligt bidrog med noget af den bedste promovering, der findes: bandlysning. Verdens Farligste Gruppe var et forbudt lyt, så selvfølgelig endte Straight Outta Compton med at sælge et par millioner eksemplarer. Derudover var albummet (delvist) et opgør med den forholdsvis uskyldige old school hip-hop og østkystens dominans, så albummets succes lå nærmest hele tiden i kortene – så længe musikken bare også var underholdende.

1.       STRAIGHT OUTTA COMPTON
”You are now about to witness the strenght of street knowledge”. En af disse styrker må tydeligvis være at lave fedt musik, da Dre leverer den fede produktion, der trods sine mere end tyve år på bagen ikke lyder det mindste forældet. Ice Cube åbner ballet med en hård attitude og voldelig lyrik, og øjeblikkeligt er man tryllebundet af N.W.A.’s umiskendelige aggressivitet og udadvendthed. Musikken er måske ikke just chokerende den dag i dag, men ikke desto kan det stadig vække en rus af adrenalin og rebelskhed. MC Ren er næsten ligeså bemærkelsesværdig, mens Eazy-E fyrer et voldeligt og semikvindehadsk vers af med sine karakteristiske, skingre stemme. En perfekt introduktion til de tre primære rappere.

2.       FUCK THA POLICE
Med samme opbygning som forrige nummer (Ice Cube, MC Ren og Eazy-E med et vers hver, der bliver adskilt af bl.a. Dr. Dre’s snaksaglige tunge) skaber gruppen her illusionen om en eller tre retssager, hvor de tre rappere vidner mod det californiske politi. Det er tydeligt, at Eazy-E nøjes med de andres lyriske rester med f.eks. linjer som ”Maybe it's because I kick so much butt”, der til gengæld er så plat, at den er morsom, men alle tre vers er nu endnu engang fede, og Dre skuffer bestemt heller ikke med et ligeledes røvsparkende beat.

3.       GANGSTA GANGSTA
Det sidste nummer i åbningstrilogien, der er blandt N.W.A.’s bedst kendte værker. Oprindeligt fandt jeg faktisk dette nummer de forrige to underlegent, men det er ovre nu, da det i den grad også er lykkedes mig at holde meget af Ice Cube’s tre vers og det udmærkede beat. Det er dog lige en tand for tidligt at introducere et solonummer, så Eazy-E kigger kort forbi til slut med et ganske godt vers. Alligevel er det uden tvivl Ice Cube, man vil huske dette nummer for.

4.       IF IT AIN’T RUFF
Nu var det til gengæld tid til et solonummer – det første ud af to på Straight Outta Compton med MC Ren. Det er svært at sætte en finger på hans flow og stemme, der er meget engagerende, men lyrikken mangler lidt kant, hvilket ikke bliver gjort bedre af Dre’s næsten diskoagtige beat. MC Ren er dog ganske imponerende.

5.       PARENTEL DISCRETION IZ ADVISED (FEAT. THE D.O.C.)
Nummeret på Straight Outta Compton, der indeholder flest præsterende rappere, da både The D.O.C. gæster og Dr. Dre griber mikrofonen. The D.O.C. åbner showet med en fantastisk introduktion, hvorefter Dr. Dre og MC Ren giver nogle underholdende vers. Derefter hopper Ice Cube ind foran mikrofonen og blæser alle andre ud af vandet, som var de hans konkurrenter. Hans flow er vanvittigt godt, og hans vers burde have været inspirationskilde til samtlige samtidige rappere. Eazy-E runder endnu engang af, som han har for vane med, og hans afsluttende punchline er faktisk en af de bedre. Med til historien hører selvfølgelig, at Straight Outta Compton var et af de første albums til at få anmærkningen, som titlen er opkaldt efter. Beatet er endnu engang superbt, så dette er bestemt endnu en perle.

6.       8 BALL (REMIX)
Mere eller mindre blot en restaurering af originalen fra N.W.A. and the Posse med Eazy-E i førertrøjen og en dedikation til drikkelsen 8 Ball. Det lyder temmelig old school, hvilket ikke helt er et kompliment, da Dr. Dre allerede har bevist at han er bedre end de simple, smårockede produktioner (inkl. samples af Beastie Boys). Eazy-E står dog fint på egne ben, men nu udgav han jo også et soloalbum samme år. Det mest bemærkelsesværdige ved nummeret er dog hans indrømmelse af, at Ice Cube ganske rigtigt skrev hans rim.

7.       SOMETHING LIKE THAT
Ren inviterer Dre ind på den anden side af glasset, hvor de fjoller rundt med selvpromoverende lyrik. Der er tre stykker af disse slags numre på Straight Outta Compton, hvor fyrene til tydelighed har haft det rigtig morsomt med at snakke om tæt på ingenting. Stemningen og kemien er derfor så utrolig høj, at jeg ikke kan mindes at have hørt et nummer med en anden gruppe med samme energi. Musikalsk er opskriften på disse tre numre dog mindre opsigtsvækkende, men dette første skud er nu ikke dårligt.

8.       EXPRESS YOURSELF
Produceren Dre’s soloskæring, hvor han er blevet lokket til notorisk at udtale, at han ikke ryger hash, hvilket er særligt morsomt, pga. at han nogle år efter udgav soloalbummet The Chronic. Nummeret er bygget op omkring et sample af Charles Wright’s ”Express Yourself”, og det lyder godt nok mere radiovenligt og letfordøjeligt end resten af pladen, men det betyder også bare i dette tilfælde, at det er mere melodisk. Fedt nummer og Dre gør det udmærket med sine tre vers.

9.       COMPTON’S N THE HOUSE (REMIX)
Dette er så det andet, simple og halvfjollede nummer, og endnu engang er bagmændene MC Ren og Dre. Det lyder lidt som én lang freestyle, hvor de to fyre udveksler linjer med hinanden. Det er måske til at komme udenom, men desværre er beatet også alt for simpelt med en kedelig trommeprogrammering – uanset hvad Ren måtte sige. I det mindste har de da moret sig.

10.   I AIN’T THA ONE
Ice Cube var rapmæssigt i mine øjne N.W.A.’s største aktiv – hvert fald på dette tidspunkt, og han har da også en rigtig god succesrate på Straight Outta Compton, da næsten alle numre med ham medvirkende er strålende. Der er altså en enkelt undtagelse, men det er bestemt ikke med denne solobedrift. Ice Cube fortæller om pengegriske piger, som forsøger at lynche ham for hans penge, men han er tilsyneladende blevet for smart for dem. Hans flow er modsat tidligere temmelig langsomt, og det er svært ikke at fange hvert et ord, han spytter, men alligevel får han det til at lyde overlegent og imponerende. Ydermere bidrager Dre med en lækker produktion, så dette er helt sikkert en (måske glemt) perle.

11.   DOPEMAN (REMIX)
Endnu en restaurering af et nummer tidligere udgivet på N.W.A. and the Posse, hvilket også betyder, at Dre’s produktion endnu engang lyder forældet og for simpel. Ligesom i ”Gangsta Gangsta” dominerer Ice Cube nummeret med tre vers, mens Eazy-E lukker ned med et enkelt og kortere vers. Ice Cube er da okay, men alligevel keder nummeret mig lidt (særligt i konteksten).

12.   QUIET ON THE SET
MC Ren får sin anden solotjans, men endnu engang trækker han også et af de kortere strå, da Dre tilsyneladende hurtigt løb tør for virkelig sprøde beats. Han må derfor nøjes med et fint beat, men meget mere behøver Ren heller ikke, da han ikke desto mindre lykkedes i at skabe et ganske underholdende nummer. Det var altså to solonumre af gruppens mindst succesfulde rapper. Det kan undre en, hvorfor Ren aldrig blev større.

13.   SOMETHING 2 DANCE 2
Med hjælp fra Arabian Prince skaber Dre og Eazy-E noget, der bedst kan beskrives som voldsomt akavet. En ting er den upassende og tempofyldte produktion, en anden er de mange latterlige linjer. F.eks. “Real loud, in ya ear hole”. Omvendt er disse latterlige skæringer næsten også bare en del af charmen. Men kun næsten.

På den nyere genudgivelse følger der fire covernumre og et livenummer med, men med undtagelse af Bone Thugs-N-Harmony’s cover af ”Fuck tha Police”, så er de ikke rigtigt værd at samle på.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Straight Outta Compton består tydeligvis af materiale fra en mindre årrække, hvilket i de fleste tilfælde ikke ville have været opsigtsvækkende, men på dette album skaber det en inkonsistens pga. blandingen af old school skæringer og numre med Dre’s nye og mere eksperimentelle lyd. Kløften bliver endvidere endnu større, når emnet falder på det lyriske indhold, for også her er der noget old school inspireret, som står i skarp kontrast med gruppens hårde attitude, man får at føle på andre numre. Dre, Ren og Eazy-E har en god kemi, hvilket man om ikke andet får at høre på de fjollede skæringer, men det er rimelig tydeligt, at Ice Cube forsøger at skubbe gruppen i en mere seriøs, socialrealistisk og aggressiv retning, og det er først , når han lykkedes med dette, at Straight Outta Compton virkelig formår at imponere, men så er det til gengæld også til ug med kryds og slange. Disse sande, gode numre kan helt sikkert retfærdiggøre et køb - selv i dag, 24 år efter.

BEDSTE NUMRE: “Straight Outta Compton”; “Fuck Tha Police”; “Gangsta Gangsta”; “Parentel Discreation Iz Advised”; “Express Yourself”; “I Ain’t tha One”