
The Wu-Tang
Clan var i begyndelsen kendte for støvede keys, beskidte trommer og kung fu rap
– altså en stemningsfuld men forholdsvis letfordøjelig omgang. Det skete, at de
engang i mellem berørte personlige og levevisrelaterede emner, men det var
holdt til et minimum. Nogle isolerede eksempler på dette er ”Can It Be All So
Simple” og ”C.R.E.A.M.”, og det er ikke tilfældigt, at Raekwon medvirker i
begge numre. Som stor fan af gangsterfilm og –bøger dyrkede han nemlig mere end nogen anden i gruppen gadelivet, der kan
være både meget brutalt og meget berigende.
