Viser opslag med etiketten Amaru. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Amaru. Vis alle opslag

26 juni 2013

2Pac - Best of 2Pac (2007)

Jeg lover, at det her er den sidste. Men hvorfor en mere? Hvorfor endnu et opsamlingsalbum?  Faktisk er Best of 2Pac den tredje (og fjerde – mere om det om lidt) opsamling i rækken, eftersom Death Row udgav The Prophet: The Best of the Works i 2003. Jeg sprang over den, da albummet ikke indeholder nogen nye skæringer (kort anmeldelse: pladen er opbygget af en meget tvivlsom samling numre), men det samme gør sig altså ikke gældende for Best of 2Pac. Det er meget begrænset, hvad der er af nyheder, men der er dog nogle få stykker.

23 juni 2013

2Pac - Beginnings: The Lost Tapes 1988–1991 (2007)

File:Tupac beginnings.jpg

Jeg har bestemt ikke planer om at slutte min tour-de-Pac med Pac’s Life, så her følger min mening om den tidligere omtalte kompilation, der samler en håndfuld materiale fra Pac’s helt spæde år som rapper. De ældste numre kan dateres helt tilbage til slutfirserne, så det er en langt mere old school version af Pac, man bliver introduceret for her. Han har ved flere lejligheder erklæret sin kærlighed til den gamle skole, og det er da heller ikke fordi, konceptet lagde ham fjernt. Pac er nemlig på The Lost Tapes en flittig historiefortæller, og han er også til tider socialrealistisk, så det indeholder nogle elementer, der senere blev kædet sammen til debutalbummet.

18 juni 2013

2Pac - Pac's Life (2006)

File:2pac-Pac's Life.jpg

Ti år efter hans død udkom det syvende og pt. endelige, posthume album med 2Pac (kompilationer ikke medregnet, selvom dette album også lægger sig lidt op ad dem). Eminem er et fortidsspøgelse, og det samme er ideen om en enkelt producer, så musikken er udarbejdet af flere forskellige mennesker uafhængigt af hinanden. Derudover er numrene plastret til med gæstesangere og –rappere, så Pac’s Life, som albummet hedder, er mere end nogensinde før en fælles bedrift.

13 juni 2013

2Pac - Loyal to the Game (2004)

File:Tupac Shakur - Loyal to the Game.jpg

Efter at have arbejdet på soundtracket til Tupac: Resurrection fik Eminem tilsyneladende blod på tanden, så han kontaktede Afeni Shakur for at få tilladelse til at producere den næste posthume udgivelse, og eftersom han jo var det største navn indenfor genren på dette tidspunkt, fik han da lov. Afeni havde altså tydeligvis ikke samlet op på ledetrådene fra føromtalte soundtrack, der enstemmigt fortalte, at alt måske ikke var helt som det burde være med hensyn til Eminem. Hans stofmisbrug havde allerede et fast greb i ham dengang, og under udviklingen af dagens hovedpunkt slog den endeligt benene helt væk under ham (det påvirkede dog mest hans vokale præstation). Denne pludseligt fallerede rapper, kun en skygge af sit blot to år tidligere jeg, er (næst efter Pac) altså hoveddrivkraften bag Loyal to the Game.

10 juni 2013

Tupac: Resurrection (Soundtrack) (2003)

File:Resurrectioncoverfront.jpg

Der er blevet lavet mange dokumentarer om Tupac igennem årene, men det er kun en af dem, der berører både liv og død, har kørt i biografen og ikke mindst inkluderer Pac selv som fortæller. Tupac: Resurrection udkom i amerikanske biografer i 2003 til temmelig stor succes, inkl. en nominering til Oscaruddelingen. Det er også en udmærket film, så er man det mindste interesseret i manden, er den bestemt et kig værd.

06 juni 2013

2Pac - Better Dayz (2002)

File:Beterdayz.jpg

Okay, så med Better Dayz har vi det tredje og sidste posthume dobbeltalbum med 2Pac, og det fungerer på flere punkter som en bro mellem disse og de efterfølgende enkelt-disk-albums. Dette skyldes bl.a., at flere af numrene er remikses – nogle gange af numre på selvsamme album – og at flere atypiske og uventede mennesker endvidere medvirker på disse numre. Der er dog også stadig tider, hvor Johnny ”J” har stået bag knapperne, mens Outlawz flere gange deler mikrofonen med værten, så albummet er en blanding af gammelt og nyt. Og med ”nyt” menes altså inkluderingen af mennesker (både på mikrofonen og bag knapperne), der intet har haft med Pac at gøre før.

02 juni 2013

2Pac - Until the End of Time (2001)

File:Untiltheend.jpg

Det er begrænset, hvor meget jeg kan skrive om hvert posthume projekt, men her er, hvad der indledningsvis er værd at vide om Until the End of Time fra 2001. Dobbeltalbummet fortsætter fra hvor R U Still Down? slap med indspilninger fra 1995 og videre frem til reintroduktionen af Makaveli, så 2Pac veksler lidt mellem sit dystre og mere muntre hjørne (blandet med noget ”Thug Life”). Enkelte numre er kommet intakt igennem rejsen til officiel udgivelse, men de fleste er blevet remikset eller på anden måde markant ændret. Selv de forholdsvis originale kompositioner indeholder dog også små ændringer, da alle referencer til Death Row f.eks. er klippet ud.

30 maj 2013

2Pac & Outlawz - Still I Rise (1999)

File:Still I Rise.jpg

Det sidste halvfemserne hørte til 2Pac, var Still I Rise, som er udgivet i samarbejde med Outlawz. Det er altså ikke et soloalbum, men det bliver heller ikke rigtigt betragtet som Outlawz’ debut, på trods af at de ikke har udgivet nogle albums tidligere. Det er der som udgangspunkt ikke noget galt i, men det virker nu lidt suspekt, at Outlawz tilsyneladende lykkeligt har glemt dette første udspil.

25 maj 2013

2Pac - Greatest Hits (1998)

File:2PacGreatestHits.jpg

Et år efter udgivelsen af det første posthume album, R U Still Down? (Remember Me), udkom den første 2Pac opsamling, der ikke overraskende ikke inkluderer et eneste nummer fra førnævnte album. Til gengæld er alle fem hovedalbums repræsenteret, mens to singler udgivet omkring udgivelsen af All Eyez On Me - uden at være inkluderet på selvsamme album - også er inkluderet her. Dette efterlader dog stadig fire skæringer, der rigtigt nok aldrig har været udgivet før. Særligt det ene af disse nye numre viste sig dog at være en god inklusion, da det var en hitsingle fra dette album.

21 maj 2013

2Pac - R U Still Down? (Remember Me) (1997)

File:R u still downcov.jpg

Mere 2Pac! De næste par indlæg bliver ikke nødvendigvis nemme at komme igennem for hverken mig selv eller læseren, da de flere gange vil nå en temmelig lang længde, og de vil desuden mere ofte end ikke være domineret af knap så flatterede adjektiver. Det kan derfor virke håbløst at gennemføre projektet, men jeg har en ide om, at det vil være rart at kommentere på så meget af Tupac’s musik som muligt. Derudover gemmer der sig også nogle perler rundt omkring, som jeg vil forsøge at grave frem.