Fra Seattle
kommer den forholdsvis nye duo THEESatisfaction, som siden 2008 har forsøgt at
bringe den selvbevidste og jazzede hip-hop tilbage i form af deres
eksperimentelle "hippie-hop". De er blevet beskrevet som
en blanding af Elaine Brown (tidligere medlem af The Black Panther), Ursula
Rucker (sort nationalist og digter) og Q-Tip (medlem af A Tribe Called Quest,
som populariserede den jazzede og afslappende hip-hop i begyndelsen af
halvfemserne som modsvar til gangsta rappen). De første to nævnte er i øvrigt
ikke tilfældigvis kvinder, for som du
nok har gættet ud fra albumcoveret, så består THEESatisfaction af to kvinder –
nærmere præcist de to rappere-slash-producere-slash-sangerinder Stasia Irons &
Catherine Harris-White.
