Makaveli - The Don Killuminati: The 7 Day Theory (1996)

Når snakken falder på den Makaveli krediterede The 7 Day Theory er det ikke unormalt at bringe ord som begravelsesmusik og konspirationsteorier ind i samtalen, da albummet er en dyster dokumentation af Pac’s symbolske død og genopstandelse som alteregoet Makaveli – udgivet mindre end en måned efter mandens virkelige død. Af gode grunde er projektet derfor genstand for en del spekulation… Lever Pac mon det søde liv på en stillehavskyst sammen med Elvis Presley og Michael Jackson?

2Pac - All Eyez on Me (1996)

Me Against the World, som jeg anmeldte sidste sommer i G-Funk temamåneden, udkom, mens 2Pac afsonede sin straf for at have antastet en kvinde. Selve dagen for forbrydelsen dækkede han selvfølgelig på Me Against the World, men selve afgørelsen nåede ikke med, da det foregik efter indspilningerne var på plads. En anden ting han ikke berørte (af samme grund), var hændelserne på den skæbnesvangre dag d. 30. november i 1994, hvor han blev beskudt og berøvet i receptionen i Quad Recording Studios, mens Biggie og Puff Daddy ventede på ham nogle etager længere oppe.

Ghostface Killah – Ironman (1996)

Man snakker ofte om generationer af Wu-Tang materiale, og disse spænder som regel fra det ene kollektive Wu-Tang album til det næste. Den første generation varede derfor fra 1993 (Enter the Wu-Tang (36 Chambers)) til 1997 (Wu-Tang Forever), og det er primært i disse år, at man finder de kollektivt anerkendte classic soloalbums. Dette skyldtes bl.a., at RZA stort set har produceret alt materialet fra denne tid – dvs. syv albums på fem år, hvorefter han holdt en tiltrængt pause (udgivelserne blev dog langt mere hyppige i den anden generation– der var bare andre producere bag knapperne). Jeg har allerede dækket fire ud af de fem soloalbums fra ”den klassiske periode”, hvilket gør Ironman til den femte og sidste.

Den Gale Pose - Mod Rov (1996)

Den Gale Pose er endnu en gruppe med rødder tilbage til firserne, der først blomstrer på den danske musikscene i midten af halvfemserne. I 1986 danner rapperne Jokeren og Blæs Bukki og producerne Rasmus Berg og Nicholas Kvaran nemlig forløberen til DGP i form af gruppen Madness 4 Real. Fyrene er unge teenagere fanget i Hillerød, men i slutningen af firserne flytter de til København, hvor de spiller flere gigs. Dette resulterer i mødet med manageren Carsten Willer, der får sendt M4R over på den anden side af Atlanten, hvor de kan udleve drømmen som funkproducere. Og det gør de så. De producerer nemlig G-Funk for bl.a. flere tidligere Ruthless Records kunstnere, heriblandt Eazy-E, MC Ren og Ice Cube (flere af deres instrumentale var under min inspektion i løbet af G-Funk måneden). Selvom de var freelancere blev de dog alligevel snøret af et pladeselskab, så de tjente uheldigvis ikke rigtigt noget på det.

OutKast – ATLiens (1996)

I 1995 bidragede OutKast med et par numre til soundtrackene til Higher Learning og New Jersey Drive, Vol. 1, og interessant nok bevægede produktionen og det lyriske indhold sig længere og længere væk fra debuten for hvert af de to numre. Gamle funksamples blev skrottet til fordel for et mere dystert lydbillede, mens André blev mere selvbevidst og introspektiv og droppede hashrygningen. Big Boi havde svære ved at lægge pimplivet bag sig, men han skruede trods alt også ned for det. I 1996 var der forholdsvis lidt pimpsnak tilbage, da duoen med ATLiens valgte at skifte fokus over på deres overjordiske evner og reelle (og tilnærmelsesvis nye) tilværelse.

Hvid Sjokolade - Så'n Er Vi (1996)

En af de tidligste danske rapgrupper med bopæl uden for København må nødvendigvis være den opløste trio Hvid Sjokolade, som i 1993 satte sit navn til offentlig skue under nogle mindre heldige omstændigheder. Hip-hop var stadig et fremmedord i Danmark og blev derfor fejlagtigt forbundet med kriminalitet, da gangsta rappen jo var temmelig stor på dette tidspunkt i musikkens hjemland, U.S.A., så da en kasketklædt ung mand blev fundet knivdræbt på hovedbanegården, blev det straks af pressen vurderet som et resultat af den nye stil

Original Gospel Gangstaz – Do Or Die (1996)

... og nu til noget helt andet.

Mr. Solo var i begyndelsen af halvfemserne involveret i et banderelateret skyderi, hvor han på den ene eller anden måde næsten døde. Denne oplevelse fik ham til at tage sit liv op til overvejelse, og han besluttede at lade gangstalivet være et minde om en dårligere tid. Til at opnå dette fik han heldigvis hjælp af den her fyr, der kollektivt bliver benævnt som Jesus. Hans egen frelse var dog ikke nok, så som den nyudklækkede samaritaner Mr. Solo var, ville han også hjælpe andre, der levede det samme liv, som han selv tidligere gjorde, ved at overbevise dem om, at en katolsk livsstil var en bedre og rigere vej gennem livet. Eller også ville han bare overbevise sig selv om, at hans egne valg var ligeså fornuftige, som han bildte andre ind, at de var. Sådan er Mr. Solo’s eget syn hvert fald (mere eller mindre) på sine tilbagelagte år.

Mad Dog Clique - Just Mad Dog'n It (1996)

Mad Dog Clique var på mange måder et resultat af en unødvendig flokmentalitet og lettere overraskende medløben, da den Ohio-baserede syvmands gruppe stort set var et skalkeskjul for frontfiguren H. The Great’s solokarriere, der trods det atypiske bagland baserede sig på G-Funk. Rapperen blev til tider assisteret af primært Cool Will, men også enkelte gange W.D., Drae, T.Y. og Julius. Det resterende medlem var umiddelbart Jason ”Da Bear” Jordan, som fungerede som gruppens producer (med lidt assistance af H. The Great).

Westside Connection – Bow Down (1996)

Westside Connection er en gruppe med tre mere eller mindre større vestkyst navne på medlemslisten; Mack 10, hans mentor Ice Cube og WC (muligvis mest genkendelig i selskab med Maad Circle). På trods af popularitetsforskelle har gruppen dog ingen tydelig leder (dvs. Ice Cube styrer altså ikke hele lortet), og de kom derfor frem som et rimelig afbalanceret kollektiv på den front. Kvalitetsmæssigt er der dog nogle uligheder, da det trods alt kan være svært at følge med Ice Cube.

Young Murder Squad - How We Livin’ (1996)

I 1995 gik Young Money, Young Hogg og Gangsta Reese sammen og dannede gruppen Young Murder Squad, der red videre på trioens uopfindsomhed i henhold til navngivning. De var en lille samling unge fra det sydlige Los Angelas, der lykkedes i at imponere det lokale pladeselskab G.W.K. Records, der blev stiftet af South Central Cartel rapperen Havoc (ingen forbindelse til Mobb Deep). Young Murder Squad blev derfor tæt affilieret til det forholdsvis populære South Central Cartel kollektiv, der i kølvandet på N.W.A.’s opløsning havde tjent en lille skilling på sin gangsta rap.

Foesum – Perfection (1996)

Foesum blev som sådan dannet i 1986, men de udgav først deres debutalbum i 1996. Disse mellemliggende ti år er noget af en rodet omgang, men jeg vil forsøge at forsimple og derved kaste noget lys over baggrunden for Perfection. Titlen kommer faktisk fra gruppens oprindelige navn, da DJ Glaze og MNMsta i 1986 sammen dannede gruppen Perfection. I nogle år var de ikke andet end en DJ duo, som spillede til diverse fester, men i 1989 besluttede de sig for endelig at ville udgive et album. Før dette kunne lade sig gøre, skulle de dog have udvidet med flere rappere (foruden de to DJ’s, som faktisk også rappede), hvilket sendte gruppen igennem mange forskellige faser med medlemmer, der kom og gik.

Celly Cel – Killa Kali (1996)

Marcellus McCarver (bedre kendt som Celly Cel) er en stadig-aktiv rapper og producer, men modsat i dag var han en smule succesfuld for femten år siden. Han kommer fra Vallejo, Californien, og udgav sin første single for tyve år siden i 1992. Den var dog så stor en fiasko, at han end ikke inkluderede den på sit debutalbum, Heat 4 Yo Azz, som blev udgivet i 1994 og var væsentligt mere succesfuld. Celly Cel havde nemlig i mellemtiden stiftet bekendtskab med fætrene E-40 og B-Legit, der tilsammen udgør halvdelen af gruppen The Click. The Click lancerede sin karrierer på samme tid med Celly Cel, men havde til forskel en smule mere medvind i ryggen. Derudover blev Heat 4 Yo Azz tilmed også udgivet på E-40’s pladeselskab Sick Wid It Records.

The Conscious Daughters – Gamers (1996)

INDLÆG NR. 100

Endnu engang står dagens menu på noget lidt anderledes indenfor G-Funk genren, da jeg denne gang tager et nærmere kig på en kvindelig rapduo fra Oakland, Californien. De kaldte sig selv individuelt for CMG og Special One, men er i systemet kendt som henholdsvis Carla Green og Karryl Smith. Jeg skrev i datid, da Special One på tragisk vis blev fundet død i sit hjem for lidt mere end et halvt år siden, hvilket selvfølgelig var enden på duoen, som ellers havde oplevet en renæssance for få år siden efter flere års stilhed

Dru Down - Can You Feel Me (1996)

Dru Down (født Darnel Robinson) er en rapper fra Oakland, Californien, og bedst kendt for at medvirke i indledningen til 2Pac’s ”All About You”.

Eminem - Infinite (1996)

Årene efter, at Soul Intent gik i opløsning, er formegentligt nogle af de vigtigste for Marshall på både et personligt og professionelt plan. Første juledag i selvsamme år som Soul Intent EP udkom, fødte Kim Scott nemlig Hailie Jade, som er Marshall’s eneste biologiske barn i en søskendeflok, der nu også tæller Kim’s søsters barn Alaina ”Lainie”, og Whitney, som er Kim’s datter fra et andet forhold. Hailie influerer åbenlyst Marshall meget, hvilket også kommer til udtryk i hans kommende tekster.