... og nu til noget helt andet.
Mr. Solo var i begyndelsen af halvfemserne involveret i et banderelateret skyderi, hvor han på den ene eller anden måde næsten døde. Denne oplevelse fik ham til at tage sit liv op til overvejelse, og han besluttede at lade gangstalivet være et minde om en dårligere tid. Til at opnå dette fik han heldigvis hjælp af den her fyr, der kollektivt bliver benævnt som Jesus. Hans egen frelse var dog ikke nok, så som den nyudklækkede samaritaner Mr. Solo var, ville han også hjælpe andre, der levede det samme liv, som han selv tidligere gjorde, ved at overbevise dem om, at en katolsk livsstil var en bedre og rigere vej gennem livet. Eller også ville han bare overbevise sig selv om, at hans egne valg var ligeså fornuftige, som han bildte andre ind, at de var. Sådan er Mr. Solo’s eget syn hvert fald (mere eller mindre) på sine tilbagelagte år.
Han slog derefter kludene sammen med den ligesindede Chillie’ Baby og sit første projekt Tik Tokk, som han i lang tid forsøgte at få til at vende gadelivet ryggen. Tik Tokk’s rødder i gaden var dog ikke til at skære igennem, så han forlod i 2003 gruppen, for derefter at blive anholdt for mord, men det er egentligt også ligegyldigt, da vores historie primært foregår omkring ti år tidligere - dengang hvor DJ Dove fungerede som gruppens DJ og mere eller mindre var et fuldblodsmedlem.
De tre rappere udgjorde tilsammen Original Gospel Gangstaz eller blot Gospel Gangstaz, som gruppen hedder i dag. Ja, stadig aktive. Deres ”ministerium” (sådan refererer de selv til deres foretagende) har altså til formål (med gruppens egne ord) at sprede Kristus’ kærlighed til unge mænd og kvinder med en voldelig fortid, et stofmisbrug eller lignende. Opfordringen er at gøre ligesom gruppen selv og skifte narkohandel, drive-by’s, tyveri osv. ud med fred, glæde og lykke gennem Jesus Kristus og noget musikalsk G-Funk, hvis man lystede.
Do Or Die blev udgivet på Holy Terra Records (selvfølgelig), og indeholder musikalske bidrag fra adskillige ukendte producere og flere religiøse budskaber, men alligevel klarede det sig ikke særlig godt på nogen lister – end ikke hitlisten over bedste katolske albums, men sidstnævnte faktum kan vel lige såvel ses som noget positivt som noget negativt – muligvis afhængig af øjnene, der ser.
1. GHETTO SERMON
DJ Dove, Chill og Tik Took diskuterer kort, hvem der skal tage sig af introduktionen, hvorefter Mr. Solo kommer dem til undsætning med et enkelt vers, der fungerer som en glimrende introduktion til Do Or Die. Han kommer ind omkring gruppens agenda og budskab med inkluderingen af masser af gangsta rap og kun få referencer til religion. Han har et godt flow med følelse i stemmen, og så er beatet endda også godt. Et udmærket nummer.
2. O DOUBLE G’S GO ON
Tempoet skrues yderligere i vejret på dette nummer, hvor Gospel Gangstaz fortsætter med at fortælle om deres tidligere liv med inkluderingen af jævnlige referencer til deres ”frelse”. Det er en ret besynderlig blanding af kristent materiale og G-Funk, som kun bliver mere bemærkelsesværdig, jo længere ind i Do Or Die man kommer.
3. MAYBE IF
I dette nummer bliver der lagt en del mere vægt på gruppemedlemmernes religiøsitet, da de i højere grad fokuserer på deres nye liv end det tidligere, mens de samtidig også så småt opfordrer andre til at følge i deres fodspor. De er dog overraskende lidt eksplicitte og prædikende i deres præsentation, hvilket er et fint plus eller hvert fald et mindre minus. Omkvædet bliver igen trukket alt for langt ud, og underligt nok er introen ikke toppet endnu – hverken produktions- eller leveringsmæssigt.
4. Y CAIN’T DA HOMIEZ HEAR ME? (REMIX)
Det er normalt at høre om rappere, der bruger musikken som en flugtvej fra det kriminelle liv med hyppige fængslinger og narkohandler, men modsat de fleste andre bruger Gospel Gangstaz selvfølgelig kristendommen til at slippe væk fra den illegale tilværelse, og i samme ombæring opfordrer de selvfølgelig kammeraterne til at følge trop, så de ikke sikrer sig en plads i helvede. Joh, som så mange andre frembrusende religiøse tænker fyrene her kun på sine medmenneskers velbefindende. Trods alt er nummeret faktisk ikke helt dårligt, da det langsommere tempo klæder dem fint, og de bliver også mere personlige på dette nummer, da vi hører om diverse følelser som savn, tristhed og hjertesorg. De er meget glade for deres kvindelige gospelkor, så dette nummer har selvfølgelig også en lidt for lang afslutning, men ellers er det altså ikke skidt.
5. DEMON KILLA
Over et mere simpelt beat med en effektiv basgang begiver rapperne sig en smule dybere ned i sin religion. Heldigvis holder de dog også fat i de personlige skildringer, så vi får mere at vide om deres alternative opvækst. Det er et temmelig dystert nummer med en mørk produktion og omkvæd, og rapperne påtager sig også en mere følelsesladet og paranoid levering. Det er anderledes, men det siger mig ikke så meget, hvilket primært skyldes en del prædiken.
6. DO OR DIE
Numrenes lyriske indhold minder en del om hinanden, så det er ikke nogen overraskelse, når Gospel Gangstaz påstår, at de bruger biblen som våben mod dæmonerne (som må være synden eller måske ikke-troende?), men ikke desto mindre er dette nummer faktisk ret fedt. Gruppen tager sig selv af de gospelinspirerede omkvæd, og det lyder sgu godt. De lægger på ingen måde skjul på deres religiøse budskaber længere, men den stemningsfulde produktion, det fængende omkvæd og de gode flows gør alligevel nummer ret underholdende. Ja, det bliver til tider meget prædikende, men resten af pakken er ret underholdende.
7. GOSPEL GANGSTA THANG
“God rules everything around me”. Jep, det siger de rent faktisk, og det forklarer faktisk også meget godt deres situation. Der er igen en del gangsta rap inde over nummeret, men samtidig også et meget stort og eksplicit fokus på Gud, så det bliver faktisk temmelig akavet og alt for svært at forholde sig til. Dette har ikke rigtigt været tilfældet tidligere på Do Or Die, men det ødelægger fuldstændigt et ellers okay stykke musik.
8. TRUTH AND FUNK
Det er et mere tilgængeligt nummer end det forrige, men sjovt nok er funken meget mere interessant end sandheden i dette nummer, da det virker til at fyrene efterhånden fuldstændigt har droppet sine refleksioner over fortiden, og nu udelukkende fokuserer på biblen, som de mener giver folk sandheden. Hvad nummeret mangler i troværdighed har det dog til gengæld i funkye rytmer.
9. WEST COAST ROC
Gospel Gangstaz holder et øjebliks pause fra religiøst gangsta rap for til gengæld at lave noget slags dansemusik, der indeholder en nogenlunde ligeså stor lovprisning af den katolske kirke. De har et lige delt fokus på at danse og katolicisme, hvilket gør nummeret til det mærkeligste, jeg har hørt i dag. Et eksempel på morskaben: ”Pump it in the Church, pump it in the clubs”.
10. BACKSLIDER
Det handler stadig om Jesus, men også i høj grad om fyrenes egne problemer (som Jesus så hjælper dem med at løse selvfølgelig). Versene er derfor igen mere reflekterende og personlige, hvilket er befriende. Omkvædet er dog lige i overkanten, og den religiøse stemning er bl.a. derfor ikke til at skære igennem, så nummeret er alligevel ikke særligt underholdende.
11. ANUTHA GRUUV FO SUM PREACHIN’
Mange rappere har problemer med at stave, og det viser sig at de meget religiøse af slagsen ikke er en undtagelse. Til gengæld skal Gospel Gangstaz dog have ros for at give nummeret en meget sigende (om end uopfindsom) titel, da man får præcis, hvad der står i titlen; en lang prædiken (ingen rap eller sang) over et simpelt og funky beat. Altså indoktrinering når det er allerbedst… eller værst.
BEDSTE NUMRE: Gospel Gangstaz forsøger ganske simpelt med Do Or Die at indoktrinere sine medmennesker i ghettoen til at slutte sig mere drastisk til den katolske kirke, og hvis man absolut intet behov har for at være vidne til dette, er man lovlig undskyldt og burde i så fald også gå en stor ring uden om Do Or Die. Lyrisk ændrer albummet sig nemlig ikke meget, da det mere eller mindre hele tiden handler om religion, hvilket jeg bestemt heller ikke glædeligt omfavner, men heldigvis har Gospel Gangstaz også andre ting kørende for sig. Særligt Mr. Solo afslører nemlig i særdeleshed i introduktionen et dragende flow, og derudover er produktionen på Do Or Die også ret underholdende. Do Or Die er et af de mest særprægede G-Funk albums med god produktion men en prædikende og på flere tidspunkter irriterende lyrisk side. Hvis man kan ignorere lyrikken fuldstændigt, så synes jeg, at man bør finde en brændt kopi og høre Do Or Die igennem. Om ikke andet så for den ganske nydelige og nogenlunde konsistente produktion.
AFSLUTTENDE NUMRE: ”Ghetto Sermon”; ”Do or Die”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar