Mad Dog Clique - Just Mad Dog'n It (1996)

Mad Dog Clique var på mange måder et resultat af en unødvendig flokmentalitet og lettere overraskende medløben, da den Ohio-baserede syvmands gruppe stort set var et skalkeskjul for frontfiguren H. The Great’s solokarriere, der trods det atypiske bagland baserede sig på G-Funk. Rapperen blev til tider assisteret af primært Cool Will, men også enkelte gange W.D., Drae, T.Y. og Julius. Det resterende medlem var umiddelbart Jason ”Da Bear” Jordan, som fungerede som gruppens producer (med lidt assistance af H. The Great).

I midten af halvfemserne blev Mad Dog Clique formet, og kort efter i 1996 udgav de debutalbummet Just Mad Dog’n It. Det blev til gruppens eneste album, men de supplerede dog efterfølgende op med enkelte nye singler, før de hurtigt forsvandt fra musikscenen igen. Gangsta rap var selvfølgelig på menuen, og gruppen har da muligvis også haft lidt erfaring med gadens grusomheder, da de var affilierede med banden Reist Street Players. Jason Jordan leverer en dæmpet funk med overvejende nyere samples, så Just Mad Dog’n It lyder alligevel en smule anderledes end vestkystens G-Funk udgivelser.

Just Mad Dog’n It var absolut ikke en succes på nogen som helst måde, men måske Mad Dog Clique havde fortjent mere. Måske ikke.

1. MAD DOG INTRO
…

2. BODYDROP HEARTSTOP
H. The Great leverer en blanding af battle- og gangsta rap over et utroligt simpelt beat. Det varer knap seks minutter, hvilket er alt for meget, da det bliver for repetitivt i længden.  Det er desuden i forvejen lidt halvkedeligt - dog uden at være dårligt, hvilket desværre beskriver det meste af Just Mad Dog’n It.

3. SHE A FUCKING WIT A GANGSTA
Det lidt soulfulde omkvæd er overraskende vellykket, mens beatet endnu engang er nogenlunde. Resten er dog kedeligt, og det bliver ikke bedre af, at nummeret nærmer sig en varighed lig det forrige.

4. I’M A “G”
En kort lille solobedrift med H. The Great og et klaverbesmykket og afdæmpet beat, som går pænt hånd i hånd. Kort og godt. Særligt den korte længde på godt to minutter er fordelagtig.

5. COMIN’ TO GATCHA
Dette er bare helt igennem kedeligt med et forfærdeligt omkvæd.

6. HOW YOU WANT IT 2 ROLL
For anden gang på albummet dukker andre rappere end H. The Great op, hvilket i nogle tilfælde er ærgerligt fra et kvalitetsmæssigt synspunkt, og så skubber det i øvrigt også længen op over de fem minutter igen, hvor den ligeledes befinder sig på næsten alle kommende numre. Omkvædet er endnu engang dårligt, men her stopper min kritik dog også. Beatet er nemlig ganske fedt, og flertallet af rapperne herpå er acceptable på mikrofonen. Glimrende.

7. HEARTLESS
Jason Jordan’s produktion er temmelig ensporet med sin dæmpede og rolige funk, som faktisk efterlader en temmelig ambivalent følelse i mig, da den som sådan leverer behagelige toner, men omvendt bliver den også bare forholdsvis hurtig kedelig. Det er et problem, der endnu engang dukker op på dette nummer, da det ikke er dårligt, men bare en smule kedeligt. Omkvædet er blevet bedre, men lyrikken har ikke flyttet sig, så det hjælper ikke rigtigt på tingene.

8. ONLY MADE 2 BUMP (FEAT. ARALLA B.)
Selvom der bliver leveret nogle meget lidt mindeværdige vers, giver sangerinden Aralla et ganske glimrende omkvæd, mens Jason Jordan bidrager med et helt igennem behageligt beat. Bemærkelsesværdigt er det dog også, at Cool Will er den mest interessante rapper herpå.

9. AIN’T NUTHIN’ SOFT
Intet at komme efter her. H. The Great’s vers er ligegyldige, omkvædet er elendigt og beatet er alt for kedeligt.

10. THEY DON’T KNOW
Med en meget stemningsfuld og melankolsk produktion i ryggen får nogle af klikkens mindre fremtrædende rappere en chance for at imponere. De mislykkedes uheldigvis begge på værste vis, da de ganske simpelt er hamrende elendige.

11. COOLIN’
Ikke dårligt - på en måde interessant – men desværre også kedeligt. Lyrikken er dårlig, og rapperne synes generelt bare at gentage sig selv konstant uden hensynstagen til numrenes titler, men beatet er okay om end ret søvndyssende. Ja, det er noget mærkeligt noget.

12. SMOOTH GETAWAY
Der gemmer sig noget historiefortælling i dette nummer, men det er i så fald en temmelig kedelig og forudsigelig historie.

13. I WON’T DIE FOR IT
Kedeligt! Drumbreaket er dog okay.

14. FAST LANE
Der er en god regel i filmverden, der siger ”show it, don’t tell it”, hvilket på til en hvis udstrækning kan overføres til musik, da man ved hjælp af beat, levering og udtryk kan skabe den ønskede stemning uden at medregne selve lyrikken. Dette virker dog til at være en by i Rusland for Mad Dog Clique’s vedkommende, da de frem for at skabe et tempofyldt og offensivt nummer, blot vælger at fortælle, at de lever i overhalingsbanen. Nummeret er stilmæssigt derfor ligesom de forrige med et dæmpede udtryk. Der er endda inkluderet et spinkelt og fint piano i nummeret. Det er på en eller anden måde meget antiklimatisk, men er man først kommet sig over chokket, så gemmer der sig sådan set et udmærket stykke musik her. Lyrikken er endda mere interessant end noget andet tidspunkt på Just Mad Dog’n It.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Mad Dog Clique og deres debutalbum Just Mad Dog’n It er en mærkelig størrelse, da rappernes kompetencer svinger fra nogenlunde til ikke-eksisterende, mens Jason Jordan’s produktion er simpelt og stemningsfuld men også i længden ret kedelig. Mit forhold til Just Mad Dog’n It er derfor en smule kompliceret, da det på den ene side er kedeligt, men på den anden side ikke decideret dårligt. Lyrikken skubber mig dog i retning af utilfredsheden, da den stort set hele vejen igennem er uinteressant. Der er dog enkelte numre, der på den ene eller anden måde formår at løsrive sig en smule fra mønstret, hvilket giver noget håndgribeligt underholdning, og da resten af Just Mad Dog’n It ikke som sådan er dårligt, kan man godt give sig i kast med albummet. En piratkopiering bør dog være rigelig.

BEDSTE NUMRE: ”I’m a ”G””; ”How You Want It 2 Roll”; ”Only Made 2 Bump”; ”Fast Lane”