Westside Connection – Bow Down (1996)

Westside Connection er en gruppe med tre mere eller mindre større vestkyst navne på medlemslisten; Mack 10, hans mentor Ice Cube og WC (muligvis mest genkendelig i selskab med Maad Circle). På trods af popularitetsforskelle har gruppen dog ingen tydelig leder (dvs. Ice Cube styrer altså ikke hele lortet), og de kom derfor frem som et rimelig afbalanceret kollektiv på den front. Kvalitetsmæssigt er der dog nogle uligheder, da det trods alt kan være svært at følge med Ice Cube.

De tre herrer fandt første gang sammen i 1994 på nummeret ”Westside Slaughterhouse” fra Mack 10’s debutalbum Foe Life, hvor de forsøgte at disse så mange rappere øst for Californien som muligt (heriblandt Common, som oven i købet svarede tilbage med den overlegne ”The Bitch in Yoo”). Dette fulgte de op på året efter med ”West Up!” fra WC and the Maad Circle’s Curb Servin’, der leverede noget i samme dur. Derefter hensatte de alle sine solokarrierer eller gruppeaktiviteter, da de valgte at tilbringe noget mere tid sammen og udgive materiale som en gruppe.

Westside Connection udgav i 1996 sit debutalbum, Bow Down, som stort set blot er en forlængelse af de tidligere dissende numre. Bow Down er derfor battle rap krydret med lidt gangsta rap og smidt over noget mørk G-Funk – primært produceret af Ice Cube, Bud’da og QDIII.

1. WORLD DOMINATION (INTRO)
…

2. BOW DOWN
Uden yderligere forsinkelser springer trioen med Ice Cube i front direkte ud i det med aggressive vers over et simpel og tungt beat. Der kunne godt være en smule mere liv i produktionen, men ellers er det meget underholdende.

3. GANGSTAS MAKE THE WORLD GO ROUND
Et noget atypisk Ice Cube beat (assisteret af Cedric Samson) bringer en marginalt mere radiovenlig og melodisk lyd på bordet, der bliver akkompagneret af et kort sunget omkvæd. Dette var derfor albummets anden single (efter forrige nummer). Det er dog stadig glimrende.

4. ALL THE CRITICS IN NEW YORK
Som titlen insinuerer, bliver der langet ud efter samtlige musikanmeldere i New York for at favorisere hjembyens musikscene. Det er endnu engang tydeligt, at Mack 10 er en smule mindre kompetent end hans to kollegaer, men det er kun af lille betydning. De holder sig alle temmelig pænt til emnet, så selvom beatet ikke er overvældende, så er det et godt nummer.

5. DO YOU LIKE CRIMINALS (FEAT. K-DEE)
Bow Down’s mindst interessante skæring finder man i form af dette (et eller andet sted) dedikerede nummer til kvinder, hvilket dog heldigvis siger mere om albummet end om nummeret. Lyrikken er kedelig, men ellers er det nemlig ikke decideret dårligt.

6. GANGSTAS DON’T DANCE (INSERT)
Kort mellemspil.

7. THE GANGSTA, THE KILLA AND THE DOPE DEALER
På trods af Bow Down’s pæne niveau er dette uden tvivl albummets suverænt bedste nummer. Det er en slags introduktion til rapperens alter egoer, som de står skrevet i titlen. De leverer alle tre aggressive og underholdende vers, men det er jo ikke noget nyt. Til gengæld bliver man på mere end noget andet tidspunkt på albummet blæst omkuld af Bud’da’s fantastiske og stemningsfulde produktion, der med stor succes sampler Nine Inch Nails's "Hurt". Omkvædet oser af en veltilpasset simplicitet, der både beriger lytteren med en fængende vokal og en storslået produktion. Fantastisk.

8. CROSS ‘EM OUT AND PUT A K
Nu begynder de mange disses først rigtigt at stimle sammen, da Westside Connection fornærmer Cypress Hill både her, i næste nummer og i det afsluttende posse-cut. Denne beef skulle angiveligt have startet, da Ice Cube i høj grad plagierede refrænet fra Cypress Hill’s ”Throw Your Set In The Air” (som titlen angiver dog i forvejen ikke var voldsomt originalt). Dette drev Cypress Hill til at indspille ”No Rest for the Wicked”, som var et langt diss af Ice Cube med en del smarte referencer til hans musik. Med Westside Connection blev det så endelig tid for Ice Cube at tage til genmæle mod sine tidligere kammerater. Trioens enkelte verbale håndmadder er ikke just ligeså intelligente, men nummeret er nu udmærket alligevel. Q-Tip bliver i øvrigt også nævnt, men det blev ifølge A Tribe Called Quest-medlemmet blot udløst af en misforståelse.

9. KING OF THE HILL
Producer QDIII kigger forbi med sit andet sidste beat, der byder på en meget dyb og fængende basgang og underspillede men passende trommer. Mens WC får sig en bid brød, folder Ice Cube (med assistance fra Mack 10) sig ud i et fuldblods Cypress Hill diss, der er veteranen værdig. Super fedt med gode provokationer.

10. 3 TIME FELONS
Bow Down kan med nødt og næppe kategoriseres som G-Funk, hvilket i høj grad er pga. dette nummer. Bud’da bidrager med en rimelig typisk lydende G-Funk produktion med et melodisk vokalsample, en dyb basgang, gyngende trommer og høje elektroniske toner, mens trioen leverer noget forholdsvis afslappet gangsta rap. Godt.

11. WESTWARD HO
Mere slående G-Funk med et simpelt, fængende men lidt irriterende omkvæd. Fortællingerne om diverse mere eller mindre tilknyttede kvinder er ikke voldsomt interessante, men det går an. Nummeret er dog generelt ikke mere end okay.

12. THE PLEDGE (INSERT)
Kort mellemspil.

13. HOO-BANGIN (WSCG STYLE) (FEAT. K-DEE, THE COMRADS & ALLFRUMTHA I)
Westside Connection får selskab af ældre og nyere bekendtskaber, hvilket resulterer i denne knap fire minutter lange banger. Ice Cube runder Bow Down af med en fantastisk og hård produktion, der er et sporskifte til albummets indledende numres lyd. Rapperne klarer sig nogenlunde igennem, så Bow Down må siges at slutte pænt af.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Bow Down er ganske simpelt et fantastisk album grundet den hårdtslående og fængende produktion og trioens aggressive og skånselsløse levering. Westside Connection holder sig desuden ret pænt til emnet, når de vælger at gå i mere snævre retninger, plus de har nogle gode punchlines og pointer. Der er nogle numre, der er bedre end andre, men ingen af dem er forfærdelige. Bow Down er derfor et temmelig gennemført album, der nok skal underholde med sine dog kun ti numre. Køb!

BEDSTE NUMRE: ”Bow Down”; ”Gangsta’s Make the World Go Round”; ”The Gangsta, the Killa and the Dope Dealer”; “King of the Hill”; “3 Time Felons”;