The Genius/GZA – Liquid Swords (1995)

Det sidste Wu soloalbum til at udkomme i 1995 er Liquid Swords af gruppens aldersrepræsentant GZA. Det album skiller sig dog ud fra de andre ved ikke at være et debutalbum. Før der var noget, der hed Wu-Tang udgav GZA nemlig albummet Words from the Genius under navnet The Genius (i forbindelse med dannelsen af Wu-Tang tog han ”GZA” til sig, men han kunne tilsyneladende ikke give slip på The Genius, så han udgiver derfor sin musik under et miks af begge). Debutalbummet er hovedsageligt produceret af Easy Mo Bee, der sidenhen ville blive associeret med 2Pac og Bad Boy Records, men da pladen fejlede i handlen, skred GZA fra Cold Chillin’ Records, og Wu-Tang var kort efter en realitet.

Raekwon – Only Built 4 Cuban Linx… (1995)

The Wu-Tang Clan var i begyndelsen kendte for støvede keys, beskidte trommer og kung fu rap – altså en stemningsfuld men forholdsvis letfordøjelig omgang. Det skete, at de engang i mellem berørte personlige og levevisrelaterede emner, men det var holdt til et minimum. Nogle isolerede eksempler på dette er ”Can It Be All So Simple” og ”C.R.E.A.M.”, og det er ikke tilfældigt, at Raekwon medvirker i begge numre. Som stor fan af gangsterfilm og –bøger dyrkede han nemlig mere end nogen anden i gruppen gadelivet, der kan være både meget brutalt og meget berigende.

Ol' Dirty Bastard - Return to the 36 Chambers: The Dirty Version (1995)

Der begynder at tegne sig et billede…

 

I 1995 så man en del aktivitet i Wu-Tang lejren, da året bød på tre nye soloudgivelser fra nogle af gruppens mest profilerede rappere. Den første kom fra den nu afdøde Ol’ Dirty Bastard, der efter at have signet til Elektra udgav debutalbummet Return to the 36 Chambers: The Dirty Version (det er rent faktisk den fulde titel) tidligt i 1995.

Big L - Lifestylez Ov Da Poor and Dangerous (1995)

Den nu afdøde Lamont Coleman er født og opvokset i Harlem i New York, hvor han i begyndelsen af halvfemserne freestylede sig op ad undegrundens popularitetsstige og på den led blev introduceret for Lord Finesse. Big L, som han kalder sig, gjorde sin professionelle debut på en b-side af en af Finesse’s singler i 1992, mens han senere samme år vandt en større freestyle konkurrence og gjorde sin pladedebut på Showbiz og A.G.’s Runaway Slave. Ikke overraskende blev han derefter inviteret indenfor hos D.I.T.C. kollektivet, som bl.a. inkluderer de førnævnte navne.

Humleridderne - Jeg Gi'r En Omgang, Hvis Du Gi'r To (1995)

Humleridderne startede originalt som et kollektiv af ølelskende fyre fra Tårnby, men da tre af medlemmerne begyndte at lege med noget dansk rap (efter kortvarigt at have forsøgt sig med noget engelsk), fik de lov at tage navnet, og således var rapgruppen Humleridderne en realitet. Trioen består af Dan Holmfjord, Jimmi Sommer og Daniel Herfort-Bruun, og som udgangspunkt er de alle rappere, men Dan virker til at dominere mikrofonen.

Østkyst Hustlers (1995)

Jeg fortsætter med de gamle, danske drenge men springer let og elegant over bl.a. Rockers By Choice og hopper direkte videre til Østkyst Hustlers. Endnu engang er initiativtageren Nikolaj Peyk, der efter MC Einar’s opløsning i 1990 spejdede efter nye talenter. Først tog Peyk kontakt til sin tidligere kollaboratør Bossy Bo, der som den ene halvdel af Flopstarz bl.a. udgav singlen ”Junglemandsdans” – med teknisk bistand af Peyk. Derefter vendte Peyk snuden mod Københavns freestyle-undergrundsmiljø, hvor han ramlede ind i den populære Jazzy H.

Tha Dogg Pound – Dogg Food (1995)

Tha Dogg Pound medlemmerne Dat Nigga Daz (nu Daz Dillinger) og Kurupt the Kingpin havnede i begyndelsen af halvfemserne uafhængigt af hinanden på Death Row Records af to forskellige grunde. Daz Dillinger’s motivation er nem at forklare, da han blot er fætter af Snoop Dogg, så selvfølgelig så Daz sit snit til at bryde igennem til mainstreamen, da Snoop Dogg blev headhuntet af Dr. Dre til at hjælpe med udarbejdelsen af sit debutalbum The Chronic. Daz lagde ud med at producere for Death Row’s CEO Suge Knight’s daværende kæreste (stor fiasko), hvorefter han også begyndte at arbejde sammen med Dr. Dre.

Frost – Smile Now, Die Later (1995)

Frost (eller Arturo Molina Jr.) var tidligt ude som rapper – ikke så meget i forhold til sin egen alder, men derimod i forhold til hip-hop musikkens alder. Han kan nemlig bryste sig med at have været en del af spillet i omkring tredive år. Lidt ligesom Ice-T, hvem Frost tilsyneladende beundrede nok til at vælge et kunstnernavn, der var inspireret af ham. I midten af firserne samlede Frost derfor mikrofonen op under navnet Kid Frost, som omtrent ti år senere blev reduceret til Frost. Han er af mexicansk-amerikansk afstamning og opvokset i Los Angelas, hvilke er to punkter, der tydeligt kommer til udtryk gennem hans karriere.

Young Gangstas – Premeditated Gangstarism (1995)

Ifølge K-Syco og G-Red er unge gangstas omkring 16-17 års alderen. Det må man hvert fald gå ud fra, da duoen i 1995 udgav et album med denne beskrivelse påklistret dem, og de var højst sandsynligt omkring denne alder. De kommer fra New Orleans, Louisiana, og sammen med producer Money Mike begyndte de at skrive og indspille musik. Dette resulterede i duoens eneste album, Premeditated Gangstarism, som er produceret udelukkende af Money Mike (han er dog ikke en del af gruppen) og udgivet på Teflon Don Records.

Twinz – Conversation (1995)

Twinz var meget involveret i Warren G’s debutalbum, så muligvis var et bedre forhold blot grunden til, at han fremover valgte at fokusere på dem frem for den anden affilierede gruppe The Dove Shack, som også gjorde sin entre i hip-hop verden på Regulate… G-Funk Era. Def Jam Recordings valgte at udgive de to nye gruppers debutalbum på den selvsamme dato d. 22. august i 1995, men modsat The Dove Shack havde Twinz altså Warren G’s fulde opbakning, da han næsten ene mand producerede hele deres debutalbum Conversation.

The Dove Shack – This Is The Shack (1995)

Ligesom sin stedbror introducerede Warren G også verden for nye lovende rappere med sit debutalbum. Mens Dr. Dre hjalp Tha Dogg Pound, Nate Dogg og særligt Snoop Dogg i gang, forsøgte Warren G at kickstarte karriererne for Twinz og The Dove Shack, men selvom begge grupper er hæderlige, mislykkedes de begge modsat Dr. Dre’s protegeer i at få fodfæste i mainstreamen. Def Jam Recordings valgte ellers at udgive debutalbummene med Twinz og The Dove Shack cirka et år efter Warren G’s Regulate… G Funk Era den 22. August i 1995. Muligvis pga. denne korte tidsramme samarbejdede Warren G derfor kun med Twinz, mens The Dove Shack i høj grad stod på egne ben.

Mad CJ Mac – True Game (1995)

I anledning af sit første fuldlængdealbum tilføjede CJ Mac modsat rapperen Frost i 1995 en stavelse til sit kunstnernavn i form af ordet ”Mad”, da han oprindeligt blot kaldte sig C.J. Mack (så der var også lidt andre ændringer). Senere gjorde han dog Frost kunsten efter, da han op til udgivelsen af sit andet album skrottede ”Mad” igen. Forvirringen grundet hans ubeslutsomhed vil jeg gøre op med, ved blot at referere til ham som CJ Mac herfra.

B.G. Knocc Out & Dresta – Real Brothas (1995)

Brødrene B.G. Knocc Out og Dresta (henholdsvis Al Hasan Naqiyy (efter en konvertering til Islam) og Andre DeSean Wicker) er opvokset i Compton, hvor de blev medlemmer af banden Crips. De lever modsat mange andre gangsta rappere fuldstændig op til deres ry, og har derfor begge siddet i fængsel i flere år for overfald og mordforsøg – dog uafhængigt af hinanden og med års mellemrum. Derudover har Dresta også været involveret i et skyderi, der dræbte en og sendte ham selv på hospitalet – han er dog umiddelbart ingen morder.

Fo' Clips Eclipse – Just Be Thankful (1995)

Fo’ Clips Eclipse er en af de få rappere fra Bangin’ On Wax projektet, der nødt en smule popularitet efter sin deltagelse. Han er på ingen måde en kommerciel succes, men han har da med tiden fået en lille fanskare, der altid står klar til at nævne hans navn, når snakken falder på G-Funk. Fo’ Clips Eclipse er vokset op i Compton ligesom Tweedy Bird Loc, som formegentligt fik ham sporet ind på hip-hop musik, da han gennem sin korte karrierer som rapper altid har arbejdet sammen med Tweedy. Det startede med Fo’ Clips Eclipse's medlemskab af gruppen Bloods & Crips (på Crips siden), som samme år som gruppens anden udgivelse blev suppleret med gæsteoptrædninger på Tweedy’s andet album No Holds Barred. I 1995 udgav han så endelig sit debutalbum, hvorefter han trak sig tilbage for altid.

2Pac – Me Against the World (1995)

Den her er en af de værre at rede ud, da 2Pac er en del lettere at gå til i kronologisk rækkefølge. Hvert album (dvs. de første fem) har nemlig ikke bare en historie, men reflekterer også meget pertentligt hans udvikling som både person og rapper. Ikke desto mindre kunne jeg ikke undvære noget 2Pac indflydelse i denne temamåned, da han også har været med til at få G-Funken ud til folk – dog i en måske lidt mere subliminal facon, da 2Pac aldrig har sværget til en specifik slags beats.

I Smooth 7 – Ghetto Life (1995)

Jeg har tidligere anmeldt mindre kendte rappers musik, men I Smooth 7 (eller blot Smooth 7) er på et helt andet niveau, da han end ikke er lykkedes i at udgive et album. Han er endnu en fyr fra Los Angeles, som forsøgte at leve højt på gangsta rappen’s popularitet. Han medvirkede i midten af halvfemserne på ganske få projekter, heriblandt Volume 10’s Hip-Hopera (det hedder henholdsvis rapperen og albummet helt seriøst), før han fik sit første solonummer med på kompilationen State Of Emergency: Society In Crisis, som også indeholdte skæringer med bl.a. Ice-T, Lord Finesse og The Pharcyde. Nummeret hed ”For Da Love Of The Ghetto” og blev I Smooth 7’s første skridt i mod et potentielt soloalbum. Det fungerede som glimrende reklame for de, der nu hørte kompilationen (som jeg antager nogen da må have gjort), og i 1995 var det så umiddelbart tid til debutalbummet Ghetto Life, som naturligvis skulle følge op på det tidligere nummers socialrealisme og fortællinger fra ghettoen. The Source nåede sågar at give albummet nogle rimelig pæne ord med på vejen, før Mad Sound Recordings tilsyneladende fik kolde fødder og annullerede udgivelsen.

Soul Intent - Soul Intent EP (1995)

Mine tematiserede føljetoner, som jeg ynder at kalde auteuranalyser, vil jeg i dag fortsætte med runde to. Sidste måned afsluttede jeg min gennemgang af Clemens’ diskografi, og nu er det så videre til en ny. Hvis du allerede gættede vores hovedperson efter at have læst overskriften, så er der uden tvivl kudus til dig, da de fleste ikke er bekendte med hans musik udgivet før hans store kommercielle gennembrud i 1999. Min næste føljeton følger Eminem fra hans spæde dage i små grupper som Soul Intent, og frem til hans seneste soloudgivelse, Recovery, og genforeningen med hans gamle ven og kollega Royce da 5’9” og gendannelsen af Bad Meets Evil. Det vil formodentligt næsten være ligeså meget en biografi, som det vil være en samling anmeldelser, så forbered dig på en del tekst.

Aceyalone - All Balls Don't Bounce (1995)

Aceyalone, med det borgerlige navn Eddie Hayes, er definitionen af en dedikeret rapper. Han har været med til at starte fire forskellige hip-hop grupper og kollektiver, som han alle har udgivet albums med. Den første af disse grupper er Freestyle Fellowship, som udgav sit første album for tyve år siden og sit seneste tyve år senere. Med Abstract Rude har han formet to grupper; den første værende Haiku D’Etat, som også inkluderer rapper Myka 9, og den anden værende The A-Team. (Knap så originalt navn her til sidst) Project Blowed er det fjerde kollektiv, som skulle være et åben mic projekt, men det er lidt skuffende blot en samling af hans gamle kollegaer. Men før alt dette blev aktuelt, var han selvfølgelig også medlem af en gruppe i high school. Derudover har han også en imponerende solokarriere ved siden af.

Kilo G - The Bloody City (1995)

I 1991 blev der skrevet historie i hip-hop verden af brødrene Bryan ”Birdman” Williams og Ronald ”Slim” Williams. For de var og er stadig mere end brødre. De er nemlig partnere og fælles i deres interesse for hip-hop. De har hver deres karakteristiske rolle i samarbejdet; Birdman er ansigtet udadtil, mens Slim oftest arbejder bag kulisserne, og sammen startede de et nyt lille pladeselskab op i New Orleans, som de valgte at kalde Cash Money Records.