Frost (eller Arturo Molina Jr.) var tidligt ude som rapper – ikke så meget i forhold til sin egen alder, men derimod i forhold til hip-hop musikkens alder. Han kan nemlig bryste sig med at have været en del af spillet i omkring tredive år. Lidt ligesom Ice-T, hvem Frost tilsyneladende beundrede nok til at vælge et kunstnernavn, der var inspireret af ham. I midten af firserne samlede Frost derfor mikrofonen op under navnet Kid Frost, som omtrent ti år senere blev reduceret til Frost. Han er af mexicansk-amerikansk afstamning og opvokset i Los Angelas, hvilke er to punkter, der tydeligt kommer til udtryk gennem hans karriere.
Som så mange spirende rappere før og efter ham kravlede han forsigtigt op ad rangstigen ved at breakdance for en anden gruppe – i dette tilfælde Uncle Jamms Army. Samtidig udgav han nogle singler med noget tidligt gangsta rap. Hans DJ’s var ifølge ham selv ingen ringere end Dr. Dre og DJ Yella fra World Class Wreckin’ Cru, men da de senere rykkede over på Ruthless Records, måtte Frost også forsøge noget nyt, så han signede til Virgin Records.
Han udgav i sin tid hos Virgin Records tre albums, hvoraf to af dem var solobedrifter, mens det sidste var som en del af den latinske gruppe Latin Alliance. Han har altid været meget bevidst om sine rødder, hvilket skinnede igennem i hans lyrik og på sin vis også leveringen. Samtidig er han også i høj grad vokset op på gaden, så gangsta rap er den anden hovedingrediens i hans musik. Særligt sidstnævnte faktum blev kun understreget af Frost’s skift til Ruthless Records i 1995, hvor han i samme ombæring også droppede ”Kid” fra sit kunstnernavn. Senere samme år udgav han sit tredje soloalbum.
Smile Now, Die Later er selvfølgelig påvirket af samarbejdet med Ruthless Records, hvilket betyder, at Above the Law spiller en stor rolle på albummet. De gæster kun et enkelt nummer, men til gengæld har Cold 187um produceret en væsentlig del af albummet, mens Kid Frost’s tidligere producere Julio G og Tony G stort set har haft en finger med i de resterendes numre. Ikke overraskende byder albummet derfor på et forholdsvis frisk pust i G-Funk genren med Frost’s latinske tilgang til gangsta rappen, som langt hen af vejen bliver reflekteret i produktionen.
1. EAST SIDE RENDEZVOUS (FEAT. A.L.T., O.G. ENIUS & DIANE GORDON)
Et ganske tilbagelænet posse-cut. De tre rappere fortæller om en varm og afslappet fredag i det østlige Los Angelas, mens en sangerinde tager sig af det ligesindede refræn. Kid Frost, som han omtaler sig selv, lægger ud med sin karakteristiske dybe og lidt hæse stemme, men lyrisk er nummeret lidt for gentagende.
2. LA FAMILIA (FEAT. RICH GARCIA)
Den ene ud af albummets to singler, hvilket giver utroligt meget mening. Nummeret oser af latinske virkemidler, som den korrekte lingo, den eksotiske produktion og Frost’ accent. Dette nummer repræsenterer på mange punkter, hvad Frost står får. Oven i hatten lyder det samtidig også super fedt, da både Garcia’s omkvæd er fængende, beatet er sprødt og Frost selv leverer nogle glimrende og passende vers.
3. YOU AIN’T RIGHT (FEAT. A.L.T. & DIANE GORDON)
A.L.T. fortæller rimelig ærligt om hans liv. Hvordan hans hverdag så ud som 13-årig under sin mors hustag, hvordan hans hverdag så ud ti år senere, da han boede sammen med sin kæreste, og til slut hvor han var i livet i 1995 som 33-årig. Det er forskellige situationer, men fællesnævneren er dog hele tiden, at han ikke er et godt forbillede. Det er faktisk ganske godt. Hvad med Frost?, spørger du. Han er sgu slet ikke til stede på nummeret. Det er jo også en måde at lave musik på.
4. MARI (FEAT. RICK JAMES)
Pga. den store vægt på et enkelt pigenavn og den lidt rockede produktion minder nummeret en del om old school skæringer som UTFO’s ”Lisa Lips”. Desværre mener jeg sjældent, at det er smart at lade sig inspirere for meget af old schoolen, så dette falder ikke rigtig i god jord hos mig. Derudover får Rick James også alt for meget albueplads.
5. NOTHING LOVE FOR THE NEIGHBORHOOD (FEAT. RICH GARCIA)
Over denne meget dæmpede produktion lyder Frost temmelig doven, frem for blot tilbagelænet som sandsynligvis var målet. Det er ret ærgerligt, da det derfor bliver en kende kedeligt at følge Frost’s tanker om sit nabolag. Det står også i rimelig skarp kontrast til Garcia’s energiske omkvæd, hvilket blot gør nummeret en smule uligevægtigt.
6. REST IN PEACE (FEAT. RICH GARCIA)
Der er mere gang i dette nummer, hvor Frost mindes sine afdøde kammerater, der mere eller mindre er blevet dræbt i skududvekslinger. Interessant nok bruger han også et vers på at snakke om uheldige børn, der har været det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Det giver nummeret lidt mere autenticitet, og gør det mere følelsesladet. Bestemt ikke dårligt.
7. LA RAZA II (CANTINA MIX) (FEAT. RICH GARCIA)
Dette nummer er albummets anden single, men originalen fra Frost’s debutalbum er sandsynligvis bedre kendt, da det var inkluderet i det fabelagtige soundtrack til Grand Theft Auto: San Andreas. Rich Garcia leverer endnu et godt omkvæd, mens Frost fortsætter sine højlydte spekulationer om sin hudfarve. Godt nummer.
8. BAMSEEYA
Cold 187um har lavet remikses til et par af de tidligere numre, men dette er hans første officielle produktion på Smile Now, Die Later. Frost folder sig ud i noget gangsta rap, eller måske man burde kalde det cowboy rap, da han agerer som en eftersøgt forbryder i vesten. Cold 187um fanger resten af albummets vibe og kontekstens udstråling, men samtidig lyder det bare ikke særligt fængende.
9. LOOK AT WHAT I SEE (FEAT. A.L.T. & DIANE GORDON)
Det skulle forstille sig at være et øjenåbnende og interessant kig ind i en gangsta’s hverdag, men hvad man får, er blot den samme gamle sang, der er blevet citeret hundred gange gør. Gør det så nummeret uinteressant? Ja, en smule. Beatet er meget dystert, dæmpet og stemningsfuldt, men det kan godt blive repetitivt og kedeligt i længden.
10. HOW MANY WAYS CAN YOU LOSE A BODY (FEAT. A.L.T. & O.G. ENIUS)
Cold 187um bidrager med noget mørkt og godt G-Funk, og rapperne supplerer op med mere gangsta rap om mord. På trods af dette får man dog ikke et svar på spørgsmålet, der bliver stillet i titlen. Jeg ville gerne have haft mere Frost, og omkvædet er ikke særlig godt, men det er nu alligevel et godt nummer.
11. LAST DAYS (FEAT. ABOVE THE LAW & KOKANE)
Endnu et posse-cut men denne gang med fremtrædende rappere fra hans nye tilhørende pladeselskab. Frost har hele to vers, mens Km.G og Cold 187um fra Above the Law hver i sær tager sig af de resterende to. Kokane medvirker kun kort i introen, hvilket efterlader Km.G til at indspille et kedeligt omkvæd. Vores vært står dog i skyggen af Above the Law, men særligt Cold 187um er også oftest underholdende. Beatet minder en del om det forrige nummer, men er bare en anelse mindre interessant.
12. YOUSEEMURDA (FEAT. A.L.T.)
Det er et ret rodet nummer, hvor de hopper lidt rundt i tid og sted, mens rapperne i tilfældige mønstre afløser hinanden. Det afsluttende beat fra Julio G og Tony G er meget dystert og dæmpet men dog stadig lidt melodisk, så det lyder ganske godt. Der er ikke rigtigt en rød tråd i nummeret, men musikalsk lyder det alligevel overbevisende med en god stemning.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Frost er som udgangspunkt interessant pga. sin dybe og småhæse stemme, men Smile Now, Die Later byder også på enkelte eksempler på interessant tekstskrivning. Lyrikken er dog primært ligetil og oftest uden overraskelser, men det gør heller ikke altid noget. Frost er en ret alternativ rapper, og han udgør en glimrende introduktion til latino rap. Man kan endda passende begynde med dette album, da produktionen af primært Julio, Tony G og Cold 187um er ganske fed, og Frost jonglerer med lidt forskellige og interessante emner. Smile Now, Die Later er et spændende og alternativt bud på G-Funk med flere gode numre, så det kan godt klare et køb.
BEDSTE NUMRE: “East Side Rendezvous”; “La Familia”; “You Ain’t Right”; “Rest In Peace”; “La Raza II (Cantina Mix)”; “How Many Ways Can You Lose A Body”; “Youseemurda”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar