Kanye West - Yeezus (2013)

Hr. West har været god ved sine fans i det nye årti med en ny udgivelse hvert år end til videre. Han lagde ud med det anmelderroste soloalbum, My Beautiful Dark Twisted Fantasy, i ’10, hvorefter den stod på et par alternative udgivelser med henholdsvis Jay-Z og GOOD Music-kunstnerne. Nu er han så tilbage med sit sjette soloalbum i form af den kontroversielt betitlede Yeezus, hvor han med blot ti numre på ny forsøger at genopfinde sig selv.

Public Enemy - It Takes a Nation of Millions to Hold Us Back (1988)

Public Enemy – gruppen der pionerede samfundskritisk og politisk hip-hop og sammen med en mindre række andre grupper bragte hele genren ind i dens guldalder. Vil man lære om hip-hop musik, er der altså ingen vej udenom gruppen, og af den grund har Public Enemy også fået hele tre albums med i bogen 1001 Albums You Must Hear Before You Die (tjek den ud). Public Enemy er musikhistorie.

Method Man - Tical (1994)

Efter succesen med deres debutalbum var det tid for Wu-Tang Clan at kickstarte de enkelte medlemmers solokarrierer, og Method Man fik æren af at være den allerførste, der blev lanceret under egne faner. Det var dog et nøje beregnet træk, da Method Man allerede var blevet promoveret særligt meget på Enter the Wu-Tang (36 Chambers) med det selvbetitlede solonummer ”Method Man”. Grundet Wu-Tang Clan’s særlige pladekontrakt med Loud Records kunne medlemmerne signe til et hvilket som helst andet pladeselskab som soloartist, hvilket de bestemt tog fordel af, da de næsten alle havnede hos vidt forskellige selskaber. Meth valgte Def Jam.

South Central Cartel – All Day Everyday (1997)

Når snakken falder på South Central Cartel, er et af de største spørgsmål altid, hvem der var først med kunstnernavnene Havoc og Prodeje; dem eller Mobb Deep’s Havoc og Prodigy. Overraskende nok viser det sig jo faktisk, at SCC drengene er aldersrepræsentanter, der samtidig også kom ud med et debutalbum et år tidligere end Mobb Deep. Da der er flere tilfældigheder på spil, end hvad godt er, vil jeg dermed konkludere, at Mobb Deep er plagiatorerne. Det andet spørgsmål er så, hvem South Central Cartel helt præcist er.

Twinz – Conversation (1995)

Twinz var meget involveret i Warren G’s debutalbum, så muligvis var et bedre forhold blot grunden til, at han fremover valgte at fokusere på dem frem for den anden affilierede gruppe The Dove Shack, som også gjorde sin entre i hip-hop verden på Regulate… G-Funk Era. Def Jam Recordings valgte at udgive de to nye gruppers debutalbum på den selvsamme dato d. 22. august i 1995, men modsat The Dove Shack havde Twinz altså Warren G’s fulde opbakning, da han næsten ene mand producerede hele deres debutalbum Conversation.

The Dove Shack – This Is The Shack (1995)

Ligesom sin stedbror introducerede Warren G også verden for nye lovende rappere med sit debutalbum. Mens Dr. Dre hjalp Tha Dogg Pound, Nate Dogg og særligt Snoop Dogg i gang, forsøgte Warren G at kickstarte karriererne for Twinz og The Dove Shack, men selvom begge grupper er hæderlige, mislykkedes de begge modsat Dr. Dre’s protegeer i at få fodfæste i mainstreamen. Def Jam Recordings valgte ellers at udgive debutalbummene med Twinz og The Dove Shack cirka et år efter Warren G’s Regulate… G Funk Era den 22. August i 1995. Muligvis pga. denne korte tidsramme samarbejdede Warren G derfor kun med Twinz, mens The Dove Shack i høj grad stod på egne ben.

Beastie Boys - Licensed to Ill (1986)

Jeg skrev originalt denne anmeldelse for nogle uger siden og havde ikke umiddelbart nogle planer om at oploade den foreløbigt, end til jeg for nogle dage siden erfarede, at Adam Yauch d. 4. maj var afgået ved døden efter en årelang kamp mod kræft. Så efter nogle justeringer kommer anmeldelsen nu op lidt før til minde om MCA.

Beastie Boys er formegentligt den bedst kendte hip-hop gruppe med over 40 millioner solgte kopier verden over og en mere end 25 år gammel debut. Licensed to Ill er skam et rapalbum, men det har tydelige rockkoder, hvilket både kan have hjulpet transitionen fra rock til rap for mange (hvide) radiolyttere og gruppen selv, da de nemlig originalt startede ud som et punkband.

The Roots - Undun (2011)

The Roots består af rapperen Black Thought, trommeslageren og produceren ?uestlove og en række mere eller mindre udskiftelige bandmedlemmer på forskellige instrumenter, der alle har erstattet et tidligere medlem. Dette betyder selvfølgelig at gruppen live-indspiller alt sin musik, hvilket ikke overraskende er et af deres kendetegn, da det ikke er tilfældet med noget nær nogle som helst andre hip-hop grupper. Et andet kendetegn tilknyttet gruppen er gentagende optrædener i Late Night With Jimmy Fallon, eftersom de i 2009 blev showets officielle husorkester, hvilket vist heller ikke sker for mange hip-hop grupper.

3rd Bass - The Cactus Album (1989)

Hvis Beastie Boys er den første større hip-hop gruppe med hvide rappere, så må 3rd Bass være nummer to. Gruppen er derudover også interracial, da gruppens DJ, Richie Rich, er sort, mens rapperne MC Serch og Prime Minister Pete Nice altså er hvide. Modsat andre hvide rappere omkring samme tidspunkt som Vanilla Ice og Marky Mark var 3rd Base rimelig traditionelle med gode og opfindsomme produktioner, disstracks, fornuftige samarbejdspartnere og egentligt interessante rappere.