Tupac: Resurrection (Soundtrack) (2003)

Der er blevet lavet mange dokumentarer om Tupac igennem årene, men det er kun en af dem, der berører både liv og død, har kørt i biografen og ikke mindst inkluderer Pac selv som fortæller. Tupac: Resurrection udkom i amerikanske biografer i 2003 til temmelig stor succes, inkl. en nominering til Oscaruddelingen. Det er også en udmærket film, så er man det mindste interesseret i manden, er den bestemt et kig værd.

OutKast – Speakerboxxx/The Love Below (2003)

Jeg afsluttede min anmeldelse af Stankonia med at skrive, at OutKast på det tidspunkt endnu ikke var helt splittet, men det blev duoen dog mere eller mindre året efter, hvilket ledte til udgivelsen af et opsamlingsalbum i 2001. Big Boi and Dre Present... Outkast, som det blev kaldt, indeholder overraskende nok kun et enkelt nummer fra ATLiens, mens der til gengæld er inkluderet tre helt nye numre. Et af disse er ”The Whole World”, der vandt duoen deres tredje grammy.

Men hvordan kan duoen både fordoble dette antal og have yderligere to albums under bæltet, hvis de er gået i opløsning? Lad os starte med at kigge nærmere på det første album i rækken. Speakerboxxx/The Love Below er nemlig teknisk set to soloalbums pakket sammen og udgivet under et fælles navn. Også André og Big Boi er klar over, at der er meget mere salg i navnet OutKast end deres individuelle kunstnernavne tilsammen. Summen er større end de enkelte dele. Dette blev blot cementeret efter udgivelsen, da albummet solgte mere end noget tidligere album af deres og sikrede dem yderligere tre grammys. Det var altså en kæmpe kommerciel succes. Anmelderne var også temmelig glade for det, men flere fans følte sig dog snydt en smule.

Jedi Mind Tricks - Visions of Gandhi (2003)

Jedi Mind Tricks er formegentligt en af de bedst kendte grupper i hip-hop'ens undergrund, men selvom de som sådan stadig er aktive i dag, så er deres storhedstid ganske sikkert forbi – både kommercielt og kvalitetsmæssigt. Dette skyldtes bl.a., at den ene halvdel af den oprindelige besætning forlod gruppen for et par år siden. Stoupe the Enemy of Mankind, som han kalder sig, var gruppens producer, og han dannede i 1993 Jedi Mind Tricks med kammeraten Vinnie Paz (som dengang kaldte sig Ikon the Verbal Hologram). De debuterede i 1996 med Amber Probe EP, som bød på bombastiske produktioner og psykotiske vers. Flere af de inkluderede numre blev løftet direkte over på debutalbummet med den latterlig lange og prætentiøse titel The Psycho-Social, Chemical, Biological & Electro-Magnetic Manipulation of Human Consciousness.

King Gordy - The Entity (2003)

Web Entertainment, som udgav Eminem’s solodebut Infinite og Shady-debuten The Slim Shady EP, består af producerne og brødrende Bass, der på trods af at have ramt en guldåre med den unge Marshall Mathers, aldrig rigtigt har formået at spinde mere guld på situationen. Efter Eminem havnede på Aftermath fortsatte han samarbejdet med Bass brødrene, hvilket blot gjorde Eminem til en af deres eneste partnere, da de derfra primært kun har produceret beats til ham og altid fra inde bag kulisserne. Spildt potentiale, vil jeg tro.

Hilltop Hoods - The Calling (2003)

U.S.A. er selvfølgelig ikke det eneste engelsksprogede land, der producerer spændende og godt hip-hop musik, og jeg har tidligere vendt snuden mod det kolde nord, men nu er tiden også kommet til at tage et kig på den varme syd, og ligeledes lade Australien blive repræsenteret på HIP HOP MEDLEY. Dette sker i form af gruppen Hilltop Hoods, som i 2003 fik sit gennembrud med albummet The Calling.

Immortal Technique - Revolutionary, Vol. 2 (2003)

En af de mest helhjertede og fuldt engagerede samfundskritikere i amerikansk hip-hop skal man desværre finde i undergrunden, og han går under navnet Immortal Technique. Han er født Felipe Andres Coronel og levede kortvarigt i Peru før hans familie immigrerede/ flygtede til U.S.A. i 1980. I en tidlig alder udviklede den afrikansk-peruanske knægt meget kritiske øjne på sine omgivelser, og endte senere med at studere statskundskab i takt med at han finjusterede sin rap, som var en interesse han samlede op under sit etårige fængselsophold. Han blev et rimelig velkendt navn i lokale freestyle konkurrencer, men selvom han fik sin første opmærksomhed med denne tilgang, valgte han at fokusere mere på de samfundskritiske og socialbevidste tekster, da snakken kom på en evt. udgivelse.

Canibus – Rip the Jacker (2003)

Jeg ved, at mange andre bloggere fortrækker at starte fra en kunstners debutalbum, men hvorfor skulle jeg begynde nu? Rip the Jacker er derfor det femte album af Canibus, og formegentligt hans bedste til dato, hvilket også er den primære grund til, at jeg vælger at fremhæve netop dette album med ham. Rip the Jacker er Canibus’ alterego, som er træt af at blive overset af alle (inkl. Canibus, jep), og derfor er meget vred, hvilket også tydeligt fremgår af lyrikken. Men på trods af at albummet er dedikeret til Rip the Jacker, vil jeg stadig refererer til Canibus fremover.