Tonedeff - Demon (2013)

Da jeg tidligere på året anmeldte Glutton, forventede jeg at se udgivelsen af Polymer i denne måned, men det skete sandt at sige ikke just. Faktisk er vi kun netop noget til andet kapitel i den firedelte EP-serie med Demon, der så dagens lys tidligere på måneden. Jeg var temmelig hård ved Glutton, og jeg har da heller ikke hørt den siden - ja, faktisk har jeg netop fundet ud af, at jeg slet ikke har EP’en liggende på computeren længere. Jeg synes dog at kunne mindes, at flow og lyrik var i orden, mens den syntetiske og larmende produktion var drønhamrende irriterende. Lad os se om Demon kan vinde min interesse i Polymer-projektet tilbage igen.

Shad - Flying Colours (2013)

Jeg har tidligere anmeldt den canadiske rappers debutalbum, men jeg springer altså midlertidigt over Shad’s to efterfølgende albums (samt andre, mindre projekter), og går direkte videre til hans seneste udspil i form af den nyligt udsendte Flying Colours. Han har vundet et par Juno awards siden debuten, og for et par år siden graduerede han endelig fra Simon Fraiser University, så det er en potentielt helt anderledes Shad, man møder på hans seneste album. Mere erfaring og større popularitet kan ændre meget...

Eminem - The Marshall Mathers LP 2 (2013)

The Marshall Mathers LP 2. En meget vovet titel. Næsten provokerende. Selvom originalen ikke er helt fejlfri (pga. et par uheldige gæsteoptrædener og beats), så er det sgu en klassiker - foruden at være fra en meget anderledes tid, hvor både Eminem og hans omverden så helt anderledes ud. Så at udgive et album nu, der officielt skal forstille at være en efterfølger til mandens bedste værk hidtil nogensinde, vil, kan og bør kun vække en masse følelser i de mange fans rundt omkring i verden. Mens nogen vil juble, vil nogen af dem uundgåeligt også blive skuffet. Dette vil f.eks. ske, hvis man forventer et tilbagefald til hans tidligere personage med kontroversielle rim, et cool flow og simple Dre beats. Det er ikke Eminem anno årtusindskiftet, man stifter bekendtskab med på denne plade. Men nu er der jo også forskel på at være i slut tyverne og start fyrrene.

Bishop Nehru - Strictly Flowz (2013)

…

Selvom jeg ikke har været aktiv på bloggen det sidste par måneder, har jeg dog stadig fået hørt en masse nyt musik, hvoraf størstedelen selvfølgelig er inden for vores fortrukne genre. Der er så meget, at jeg umuligt kan nå at anmelde det hele, så jeg har overvejet at begynde at lave mindre og mere traditionelle anmeldelser. Måske, måske ikke. Jeg har også overvejet at skrive på engelsk.

Jay-Z - Magna Carta Holy Grail (2013)

Det er hele fire år siden, at Jay-Z sidst smed et soloalbum på gaden. Det vil sige, at tiden var kortere mellem hans såkaldte pensionering i 2003 og hans tre år senere (og knap så overraskende) comeback. Mange ting kan nå at ske i løbet af fire år – både på det personlige plan og i den populære musikstrøm. F.eks. har Shawn nu en lille pige med Beyonce, mens trapmusik er en af de større trends i denne tid. Modsat normen har han dog denne gang valgt at tilpasse sig disse ændringer meget nøgternt, hvilket f.eks. får Magna Carta Holy Grail til at stå i skarp kontrast til Kanye West’s Yeezus, der ingen vinde følger.

Kanye West - Yeezus (2013)

Hr. West har været god ved sine fans i det nye årti med en ny udgivelse hvert år end til videre. Han lagde ud med det anmelderroste soloalbum, My Beautiful Dark Twisted Fantasy, i ’10, hvorefter den stod på et par alternative udgivelser med henholdsvis Jay-Z og GOOD Music-kunstnerne. Nu er han så tilbage med sit sjette soloalbum i form af den kontroversielt betitlede Yeezus, hvor han med blot ti numre på ny forsøger at genopfinde sig selv.

ANTHM - Handful Of Dust (2013)

Som de fleste andre blev min opmærksomhed også rettet mod Handful Of Dust af den ene grund, at der et eller andet sted på coveret står skrevet ”Blu”. Den californiske rapper-slash-producer har muligvis planer om at blive kendt som producer under navnet GODleeBarnes, men det ændrer ikke på, at jeg fremover stadig vil refererer til ham som Blu. Hans navneskift giver næsten lige så lidt mening som Snoop Dogg’s Lion’s.

Som coveret angiver, fungerer Blu dog udelukkende som producer, hvilket overlader mikrofonstjansen til rapperen ANTHM (fra den modsatte kyst), der med Handful Of Dust udgiver sit tredje album, og ligesom de to andre er også dette gratis at hente. Om end album måske er så meget at sige, da Handful Of Dust blot er på størrelse med en EP.

Tonedeff - Glutton (2013)

Efter otte års ventetid er Tonedeff endelig klar til at udgive et nyt soloalbum, hvilket sker gennem det utraditionelle projekt Polymer, der teknisk set består af fire EP’er. Tre af disse bliver løbende lagt op til gratis download i år, og (formegentligt) sidst på året bliver de så samlet på en fysisk skive med inkluderingen af den sidste og eksklusive EP. Dette samlede værk er Polymer (der selvfølgelig er et udtryk, man i kemiens verden benytter sig af til at beskrive et stof bestående af flere dele), og planen er end til videre, at langspilleren kun kan forudbestilles.

Slot-A - The Transition (2013)

Den Chicago-bosatte Barron Bollar har i noget tid hærget bag knapperne som produceren Slot-A for alskens forskellige meget undergrundsrappere, der er ligeså kendte som DJ’en selv. Allerede før han rigtigt har brudt igennem tilføjer han dog endnu en kasket til samlingen, da han tidligere i år hoppede ud som fuldbyrdet rapper.  Det skete gennem The Transition, der udkom til gratis download den 5. februar.