Nate Dogg ‎– G-Funk Classics Vol. 1 & 2 (1998)

Det sidste medlem af den forgangne gruppe 213 finder vi en smule overraskende i slutningen af denne måned, da han jo ellers kom på alles læber i 1992 efter sin medvirken på The Chronic, hvilket var et album, jeg lagde måneden ud med at anmelde. Vi er nu trådt ind i 1998, hvilket ikke engang er ved at være slutningen på G-Funk æraen, men nærmest allerede er eftertiden. G-Funken er nemlig mere eller mindre død på dette tidspunkt, hvilket reflekteres i et mindre udvalg af plader og deres væsentligt mindre salgstal. Men hvorfor vælger Nate Dogg så at udgive sit debutalbum (G-Funk Classics Vol 1. & 2 er rent faktisk et egentligt soloalbum) på dette tidspunkt? Pga. Death Row Records. Men lad os lige spole tilbage til begyndelsen. Før hans forholdsvis nylige død, før problemerne med Death Row og før Nate Dogg overhovedet hed Nate Dogg.

Eminem Presents: The Re-Up (2006)

Vi har allerede været vidne til Eminem’s heftige stofmisbrug, og dets dårlige indflydelse på hans musik, så det kunne kun blive værre, da hans bedste ven, Proof, døde i foråret 2006, og han senere indledte endnu et ægteskab med Kim, som kun varede få måneder. Det var derfor endnu engang en voldsom hård tid for Eminem, men han nægtede tilsyneladende at trække sig tilbage, da han i slutningen af året udgav pladeselskabs (Shady Records) kompilationen Eminem Presents: The Re-Up, der var et forsøg på at skabe opmærksomhed om hans nye protegér, og da drengene åbenbart ikke sælger sig selv, smed han sit navn i titlen, og medvirkede mere på albummet end nogen anden.