U-God – Dopium (2009)

U-God har generelt den tvivlsomme ære af at være Wu-Tang Clan’s mindst vellidte person, men det har da ikke forhindret ham i at udgive tre soloalbums. Ingen af dem har modtaget ovenud favoriserende anmeldelser, men der synes at være en tavs konsensus om, at hans sidste udspil, Dopium, fra 2009 er hans bedste værk hidtil. Han er altså den eneste af klanens medlemmer, der tilsyneladende er blevet bedre med tiden (sådan da), men alligevel er han dog stadig den mindst populære af flokken.

Fashawn - Boy Meets World (2009)

I 2007 slog Exile kludene sammen med den lovende rapper Blu og producerede hans debutalbum til stor succes, hvilket mere eller mindre gentog sig i 2009, da Exile fandt sammen med rapperen Fashawn og producerede hans debutalbum Boy Meets World, som ligeledes fik en rigtig pæn modtagelse. Modsat Blu havde Fashawn dog allerede rumsteret en del på nettet med diverse mixtapes før mødet med Exile, så han havde allerede en mindre fanskare før debutalbummet så dagens lys.

Asher Roth - Asleep in the Bread Aisle (2009)

Asher Roth er en hvid fyr fra Morrisville's forstæder, som i sine teenageår besluttede sig for at rappe efter at have hørt Annie blive samplet i Jay-Z’s ”Hard Knock Life (Ghetto Anthem)”. Omgangskredsen så lidt skævt til denne aktivitet, da Asher Roth samtidig også forsøgte at begå sig som en stereotypisk hip-hop’er, men han fortsatte med musikken og lærte hen af vejen, at han sagtens kunne høre og lave hip-hop på sin egen måde.

Blame One - Days Chasing Days (2009)

Det er overraskende besværligt at finde noget information om Blame One, og han har end ikke sin egen side på Wikipedia trods sit langvarige samarbejde med Exile, som både alene og sammen med rapperen Blu blot synes at blive mere og mere populære for hver dag, der går. Exile var nemlig ved Blame One’s side lige fra begyndelsen, da han bidragede med flere beats til EP’en Finally: The EP fra 2002. Aloe Blacc, der sammen med Exile udgør Emanon, gav også en hånd med, så Blame One har såmænd altid haft gode forbindelser. De har stort set altid bragt deres A-Game, men det har desværre ikke hjulpet Blame One meget popularitetsmæssigt.

Eminem - Relapse: Refill (2009)

Relapse blev sluttet af med offentliggørelsen af endnu et album, der populært blot gik under navnet Relapse 2. Eminem havde nemlig tilsyneladende indspillet numre nok til flere albums, og Relapse 2 var derfor blot et spørgsmål om at vælge hans favoritter, men som tiden gik, ændrede hans ambitioner med det nye album sig også, og Relapse 2, som skulle have været udgivet samme år som originalen, blev derfor udsat på ubestemt tid. For ikke at skuffe sine fans udgav Eminem så en lille samling nye numre, som blev pakket sammen med Relapse, og dermed også tillod ham at tage fuldpris for det. Relapse: Refill var født. Titlen refererer endnu en gang til piller, men er også indholdsmæssigt meget sigende, da Refill byder på flere numre omhandlende stoffer, misbrug og seriemord. Bonusdisken byder dog også på ganske simple numre omhandlende ingenting, og med det eneste formål at imponere med punchlines og rim.

Eminem - Relapse (2009)

De grimme oplevelser i 2006 gav Eminem ar for livet, og hans misbrug af sovepiller blev blot værre og værre for til sidst at ende i en overdosis året efter efterfulgt af et hospitalbesøg. Da han kom hjem, havde han et kort tilbagefald til pillerne, men indså til sidst sit sygelige misbrug, og fik endelig frivilligt og helhjertet bedt om hjælp, som han så fik. Han har angiveligt været sober siden foråret 2008, hvorefter han endnu engang kunne blive høj på musikken. Dette skulle fejres med et nyt album, og arbejdet begyndte derfor på Relapse, som landede i butikkerne i foråret 2009.