Viser opslag med etiketten Top Dawg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Top Dawg. Vis alle opslag

29 oktober 2012

Kendrick Lamar - good kid, m.A.A.d city (2012)


Kendrick Lamar er flere gange blevet udnævnt som vestkystens nye konge, hvilket er et omdømme, han stort set fik pålagt sig efter udgivelsen af sit mixtape Overly Dedicated fra 2010. Repræsenteret af nummeret ”Ignorance Is Bliss” blev han pludselig subjekt til en del opmærksomhed, da han ganske simpelt skiller sig meget ud. Dette skyldes først og fremmest hans nasale og lidt lyse stemme, som skaber nogle associationer med Eazy-E, der med sin meget karakteristiske og lyse stemme kunne genkendes efter få ord. Mens Eazy-E dog primært kun er kendt for sin vokal, så er Kendrick Lamar mindst ligeså kendt for sine tekster, da han også har for vane at overraske med socialrealistiske og velskrevne linjer (som f.eks. Ice Cube). Referencerne til populære medlemmer af den hedengangne N.W.A. slutter dog ikke her – tværtimod, da Dr. Dre tidligere i år fik Kendrick Lamar co-signed til sit Aftermath Records for derefter at fungere som executive producer på Lamar’s major label debut.

11 september 2012

Ab-Soul - Control System (2012)


På trods af at være født i en californisk pladebutik fandt den nu 25-årige rapper Ab-Soul (med det borgerlige navn Herbert Anthony Stevens IV) først kærligheden for musikken et par år før sine teenageår. Langsomt omsluttede den ham dog, og da det blev tid til en videregående uddannelse, var transformationen komplet, og Ab-Soul valgte at satse på en musikkarriere. Han har forholdsvist haft heldet med sig, da han i 2005 fik signet til StreetBeat Entertainment, hvorefter han kom i forbindelse med Jay Rock’s Top Dawg Entertainment, som han rykkede over til efter to år. Her mødte han foruden Jay Rock kollegaerne Kendrick Lamar og Schoolboy Q, som han dannede gruppen Black Hippy med, hvilket efterhånden har udviklet sig til en supergruppe, da samtlige medlemmer er blevet forholdsvis store navne – med Kendrick Lamar i front (som i høj grad er skyld i pladeselskabets samarbejde med Interscope/Aftermath i dag).