Crone - Hudløs (2014)

Årets første anmeldelse er højst usædvanligt af en aktuel udgivelse og så ovenikøbet en dansk rappers. Nittenårige (Phillip) Crone er en del af musikkollektivet D2S Records, og som navnet angiver, gør de det helst helt selv i forbindelse med medlemmernes udgivelser. EP’en Hudløs er ingen undtagelse, og faktisk har en enkelt producer sørget for beats til fem ud af seks numre. Denne strømlinede tilgang høres også i vokalen, da EP’en kun indeholder én enkelt gæsteoptræden - den af sangerinden Thea (også fra D2S), der tager sig af et enkelt omkvæd. Ja, du læste rigtigt: Et album ud af et musikkollektiv uden påklistrede gæstevers.

Den knap så originale titel refererer selvfølgelig til EP’ens tekstunivers, og om ikke andet kan man da sige, at musikken langt hen ad vejen lever op til mærkatet. Crone har fornyligt oplevet sine forældre gå fra hinanden (eller måske nærmere moderen gå fra faderen), hvilket fylder en del på en EP dedikeret til hans familie, tekstunivers og gesjæft.

1.      HUDLØS
Den bløde synth stiger stille og roligt i volumen, hvorefter Crone uden advarsel hopper ind, og giver et par vers, der på fin vis indikerer, hvad man kan forvente sig af resten af EP’en. Generelt berører han faktisk flere emner i alle numrene, men det svinger til gengæld, hvilket han lægger mest vægt på - lige her er fordelingen dog rimelig jævn. Flowet fremstår naturligt med et normalt tempo hele vejen igennem, men det lykkedes ham heldigvis at lægge følelser i, så det aldrig bliver en monoton omgang. Fin start.

2.      TEKSTUNIVERS
Et metanummer om hans musik. Det er såmænd et ret spøjs koncept, da det er overalt i hip-hop musik, men ikke rigtigt til at finde uden for genren. Der er nogle pletvis interessante tanker, men de bliver hver gang efterfulgt af linjer om hans skriblerier, hvilket roder lidt med dynamikken. Takket være den stemningsfulde produktion er mit indtryk dog alligevel overvejende positivt.

3.      LANG VEJ
Den første single fra EP’en handler i teorien om hans drøm om at ”leve af musikken”, men alligevel får han flettet linjer ind om sin familie. Er det ringe fokus eller smart sammenkobling af EP’ens forskellige dele? Jeg lader tvivlen komme ham til gode. Til gengæld kan jeg ikke rigtigt billige omkvædet. Nummerets synths er meget in-your-face, hvilket heller ikke nødvendigvis gør det store for mig.

4.      LØGNE
Uden tvivl EP’ens bedste nummer. Det aggressive beat er intet mindre end fantastisk, og så er det simple omkvæd utroligt effektivt - om end den fjerde linje med fordel kunne have været både anderledes og mere aggressivt leveret. Det er gennem EP’en ret tydeligt, at Crone og hans bror har taget deres fars side efter skilsmissen, men det bliver aldrig gjort helt klart hvorfor. Det betyder dog ikke noget, da pointen er, at Crone tydeligvis ikke er helt tilfreds med sin mor. Det lykkedes ham både at udtrykke sine følelser gennem ord og at putte dem i selve leveringen, hvilket gør nummeret til forholdsvis stærke sager.

5.      VOKSNE BØRN
Crone kaster sig endnu engang over sin rapkarriere (”jeg var pisse god”) krydret med en smule samfundskritik og familierelateret information. Hvis man bare kigger på omkvædet, vil det nok være svært ikke at kunne relatere som teenager i den ældre ende, mens man dog nok vil løbe ind i nogle problemer under versene. Ikke min favorit men faktisk heller ikke helt dumt.

6.      BLODBRØDRE (FEAT. THEA)
Da jeg først så den titel, tænkte jeg mange negative tanker, men nummeret viste sig heldigvis at handle om en egentligt bror og ikke noget med at blande blod eller lignende. Som i ”Løgne” er Crone ekstra fokuseret her, hvor han rækker ud til sin bror, der tilsyneladende har isoleret sig efter skilsmissen. Det er endnu en følelsesladet omgang, og det lyder nu ganske godt - også selvom Thea’s omkvæd ikke er det mest fængende af slagsen.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Hudløs har en solid rød tråd, da EP’ens forskellige emner i større eller mindre grad går igen i alle numrene, hvilket gør det til et ret sammenhængende lyt. Crone kaster sig modigt over familiens problemer, hvilket giver et spændende indblik i hans liv, men det står til gengæld også i skarp kontrast til de gennemløbende metakommentarer, der i længden kan virke lidt kedelige ved siden af. Han flyder meget overbevisende over den synth-baserede produktion, der er overraskende melodiøs og detaljeret, så selvom det nogle gange er gået bedre end andre, giver ingen beats mig decideret kløe i pegefingeren - noget der også kan siges om numrene generelt. Hudløs er trods sine småfejl et temmelig vellykket projekt, så jeg vil faktisk anbefale et køb.

BEDSTE NUMRE: ”Tekstunivers”, ”Løgne”, ”Blodbrødre”

Den Gale Pose - Mod Rov (1996)

Den Gale Pose er endnu en gruppe med rødder tilbage til firserne, der først blomstrer på den danske musikscene i midten af halvfemserne. I 1986 danner rapperne Jokeren og Blæs Bukki og producerne Rasmus Berg og Nicholas Kvaran nemlig forløberen til DGP i form af gruppen Madness 4 Real. Fyrene er unge teenagere fanget i Hillerød, men i slutningen af firserne flytter de til København, hvor de spiller flere gigs. Dette resulterer i mødet med manageren Carsten Willer, der får sendt M4R over på den anden side af Atlanten, hvor de kan udleve drømmen som funkproducere. Og det gør de så. De producerer nemlig G-Funk for bl.a. flere tidligere Ruthless Records kunstnere, heriblandt Eazy-E, MC Ren og Ice Cube (flere af deres instrumentale var under min inspektion i løbet af G-Funk måneden). Selvom de var freelancere blev de dog alligevel snøret af et pladeselskab, så de tjente uheldigvis ikke rigtigt noget på det.

Humleridderne - Jeg Gi'r En Omgang, Hvis Du Gi'r To (1995)

Humleridderne startede originalt som et kollektiv af ølelskende fyre fra Tårnby, men da tre af medlemmerne begyndte at lege med noget dansk rap (efter kortvarigt at have forsøgt sig med noget engelsk), fik de lov at tage navnet, og således var rapgruppen Humleridderne en realitet. Trioen består af Dan Holmfjord, Jimmi Sommer og Daniel Herfort-Bruun, og som udgangspunkt er de alle rappere, men Dan virker til at dominere mikrofonen.

Østkyst Hustlers (1995)

Jeg fortsætter med de gamle, danske drenge men springer let og elegant over bl.a. Rockers By Choice og hopper direkte videre til Østkyst Hustlers. Endnu engang er initiativtageren Nikolaj Peyk, der efter MC Einar’s opløsning i 1990 spejdede efter nye talenter. Først tog Peyk kontakt til sin tidligere kollaboratør Bossy Bo, der som den ene halvdel af Flopstarz bl.a. udgav singlen ”Junglemandsdans” – med teknisk bistand af Peyk. Derefter vendte Peyk snuden mod Københavns freestyle-undergrundsmiljø, hvor han ramlede ind i den populære Jazzy H.

MC Einar - Den Nye Stil (1988)

Godt nytår! Efter en kort pause er jeg nu tilbage med fornyet energi, hvilket ikke bare er et idiom, da pausen helt sikkert gjorde godt. Men eftersom jeg sjældent vil ses gå aggressivt til værks, starter jeg stille ud med noget gammelt, dansk rap, og der kommer formegentligt mere af samme skufle skuffe i de kommende dage. Musikken har for længst mistet sin nyhedsværdi, men der gemmer sig både (nogle) gode numre og historier i de gamle drenge, hvilket giver mig tre grunde mere til at anmelde bl.a. MC Einar’s debutalbum Den Nye Stil; A) En understregning af at jeg bestemt anmelder, præcis hvad jeg vil, (b) jeg kan fremhæve noget anbefalelsesværdigt musik (og modsat) og (c) jeg kan komme ind på genrens kanon og historie.

Og ang. lister med personlige favoritter fra det forgående år, så skal I ikke holde vejret. Som denne blog er bevis på, så jagter jeg ikke intenst nye udgivelser, så jeg mangler stadig at høre en del fra sidste år. Men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig. Oscar-statuetterne bliver jo også først uddelt i slutningen af februar.

Men MC Einar. De første danskere til at udgive et rapalbum. Al begyndelse er svær, siger man, og nogen vil mene, at MC Einar er et eksempel på dette. DJ Peyk vil sjovt nok formegentligt være enig - hvert fald i ordsproget. Allerede i midten af firserne lagde han nemlig planer om et producere noget hip-hop, men han opgav hurtigt selv at gribe mikrofonen, og der var heller ikke nogen hjælp at hente hos kammeraten og med-DJ’en Jan Kabré, så der skete ikke rigtigt så meget, end til Peyk i 1988 opdagede et hidtil skjult talent hos den unge Einar Enemark. Einar havde absolut ingen relation til hverken det amerikanske eller danske hip-hop miljø, men han kunne spytte en række stavelser af sted i et middel tempo uden at snuble over ordene, hvilket var særligt imponerende i betragtning af hans stammen.

Hvid Sjokolade - Så'n Er Vi (1996)

En af de tidligste danske rapgrupper med bopæl uden for København må nødvendigvis være den opløste trio Hvid Sjokolade, som i 1993 satte sit navn til offentlig skue under nogle mindre heldige omstændigheder. Hip-hop var stadig et fremmedord i Danmark og blev derfor fejlagtigt forbundet med kriminalitet, da gangsta rappen jo var temmelig stor på dette tidspunkt i musikkens hjemland, U.S.A., så da en kasketklædt ung mand blev fundet knivdræbt på hovedbanegården, blev det straks af pressen vurderet som et resultat af den nye stil

Malk de Koijn - Smash Hit In Aberdeen (1998)

Der var engang, hvor også dansk mainstream rap var underholdende, og det var selvfølgelig dengang i halvfemserne, hvor der faktisk ikke var den store forskel på mainstream og ikke-mainstream rap. Der blev derfor dengang lavet nogle spændende kompilationer med lovende nye navne på den danske rapscene, hvilket bl.a. inkluderede Rap’O’Mania serien og særligt De Grimme Ællinger, da rap endnu ikke var blevet fuldt accepteret af æterens mest loyale fans.

Clemens - Ingen Kender Dagen (2012)

Efter udgivelsen af hans inkonsistente mixtape i 2008, gik Clemens mere eller mindre under jorden med deltagelse i enkelte tv-programmer, men to år efter havde han åbenbart alligevel formået at plette sit navn og brand så meget til, at ingen ville have noget med ham at gøre. Det var krisetid for Clemens, og den eneste der tilsyneladende stadig havde hans ryg var manageren, som opstillede et ultimatum for Clemens: enten droppede han sin professionelle rapkarriere eller også skulle han gå mere mainstream end nogensinde før, sværte hans ry fuldstændigt til, tilbagelægge alt integritet og udgive et album særligt til landets klubdjs.

Clemens - Mixtape: Det Fortabte Album

Clemens udgav i 2008 et mixtape med gamle kasserede numre, som han desuden valgte at tage penge for. Hvornår numrene så rent faktisk er fra, skal jeg ikke kunne sige, men på ”Fit For Fight” siger han ’2002’ i introen, og jeg tror ikke, at man rammer helt ved siden af, hvis man sætter det tal sammen med samtlige numre på albummet. 2002 er lidt efter udgivelsen af Professionel Bla Bla, så når albummet har en masse tilfælles med de tidligere albums (dog overraskende ikke overstående så meget), og at nogle numre samtidig også deler temaer med numre fra Dans Med Døden, virker årstallet ikke usandsynligt. Derudover modtog Clemens guldplader for hans førnævnte to første albums i 2008, så denne udgivelse var måske også i anledning af et slags jubilæum.

Clemens - Nye Tider (2007)

I 2007 var det så tid til at pleje solokarrieren igen. Med titlen Nye Tider virkede det meget interessant, selvom albummet forinden (Dans Med Døden) jo var ganske hæderligt. Men forandring fryder, som man siger.

Die Dumme Dänen - Spænd Hjelmen (2006)

Hip-hop er nok den mest fleksible genre, og kan sættes sammen med langt det meste. Det er derfor heller ikke overraskende, at genren er blevet mødt med så stor succes efterhånden. For hip-hop kan nemlig sammensmeltes med utroligt mange andre genre, og er også blevet det, siden den var helt spæd. Dette skyldes en produktion, der sampler på livet løs fra andre musikstykker. Rappen er derfor blevet introduceret for lidt af det hele, heriblandt pop (B.o.B.), rock (Beastie Boys), jazz (A Tribe Called Quest), klassisk (til en vis udstrækning Jedi Mind Tricks) og mange flere.

Clemens - Dans Med Døden (2004)

Efter en mindre pause vender Clemens tilbage med et nyt album I 2004. Jeg ville gerne kunne skrive ”endelig tilbage”, men efter sidste udgivelse synes hans fremtidige musikkarreer mindre interessant. Ifølge diverse anmeldelser fjernede Dans Med Døden på ny al tvivl omkring Clemens’ evner som MC, og jeg kan da afsløre, at jeg ikke er helt uenig med dem.

Clemens - Professionel Bla Bla (2001)

Og nu til noget helt andet, har jeg ladet mig fortælle. Min Clemens samling stoppede ved Den Anden Verden, så foruden Dans Med Døden (det næste album) har jeg ikke hørt de kommende albums før. Så dette er stort set mit førstehåndsindtryk.

Men i 2001 blev Clemens tredje album altså udgivet. Året forinden optrådte han en del rundt om i Skandinavien med sin svenske kollega Petter, hvem der også gav sit besyv med på dette album som en gengældt tjeneste. Derudover havde Clemens også sit eget TV-show på TV2 kaldet 'Gong gong og kæbespænding' og sit første job indenfor teaterbranchen, da han skrev introen til teaterstykket '24'. Men i 2001 skulle det altså være tid til endnu et album: Professionel Bla Bla, som muligvis har det grimmeste cover nogensinde.

Clemens - Den Anden Verden (1999)

Næste album i rækken af Clemens' udgivelser er Den Anden Verden. Efter diverse shows rundt omkring i Danmark (og Grønland...), blev hans opfølger udgivet i 1999 (to år efter debuten). Den vandt ham både en dansk grammy og et legat fra Statens Kunstfond, førstnævnte noget som han også selv nævner på albummet (ligesom han også nævnte en titel på "De Tre Lokumspoeter"). Hvorvidt det var fortjent, vil jeg nu finde ud af...

Clemens - Regnskabets Time (1997)

Hej, og velkommen til min blog. Jeg vil blogge om lidt forskelligt, men fællesnævneren vil oftest være hip-hop. Så med lidt forskelligt menes der dansk, amerikansk og andet udenlandsk, godt og dårligt og kendt og mindre kendt hip-hop. Det værerende i form af en top 5, en analyse, en anmeldelse eller noget helt andet. Jeg vil lægge ud med en anmeldelse af Clemens' debutalbum.

Clemens Legolas Telling flyttede til Jylland i en ung alder, hvor han stødte på L:Ron:Harald, som tog ham under sine vinger. Han gik under navnet MC Clemens først, da det gav associationer til MC Einar, og pga. selvsamme associationer senere blot Clemens (MC vender dog stadig tilbage i ny og næ). I Jylland lærte Clemens de nødvendige færdigheder, der skulle sikre ham en titel som Danmarks Mester i rap. I 1997 udgav Clemens så sin debut - kun to dage efter sin 18-års fødselsdag.