En af de
tidligste danske rapgrupper med bopæl uden for København må nødvendigvis være den
opløste trio Hvid Sjokolade, som i 1993 satte sit navn til offentlig skue under
nogle mindre heldige omstændigheder. Hip-hop var stadig et fremmedord i Danmark
og blev derfor fejlagtigt forbundet med kriminalitet, da gangsta rappen jo var
temmelig stor på dette tidspunkt i musikkens hjemland, U.S.A., så da en
kasketklædt ung mand blev fundet knivdræbt på hovedbanegården, blev det straks af pressen vurderet som et resultat af den nye stil
I Næstved dannede DJ Nage, Onkel Tom og Mesta Lassa derfor Hvid Sjokolade for sammen med adskillige andre rappere at tage afstand fra volden via foreningen Stop Volden (hvilket Anden sammen med Bossy Bo i sin tid havde sit sjov med). Med støtte fra Kulturministeriet resulterede det i fire numre, hvor Hvid Sjokolade selvfølgelig medvirkede foruden stort set samtlige daværende danske rappere inkl. Den Gale Pose, Humleridderne og Per Vers.
Derefter påbegyndte gruppen arbejdet på sin første egen udgivelse med DJ Nage bag knapperne, mens Onkel Tom og Mesta Lassa i høj grad tog sig af tekstskrivning og rap. Det endte ud i det uafhængigt og lokalt lancerede kassettebånd Sovs fra Syden, som ikke kunne have solgt bedre, da alle 100 eksemplarer blev afsat. Fyrene ramte tidligt en mindre guldåre, da de havde en spændende og hverdagsagtig tilgang til musikken, så flere numre fra udgivelsen blev – sammen med ”Det’ En Sjokoting” fra 1996 kompilationen De Grimme Ællinger - hevet med over på debutstudiealbummet Så’n Er Vi, der blev udgivet på Focus Recording i 1996 til rimelig stor succes.
Så’n Er Vi har ladet sig inspirere af amerikanske udgivelser med sin funk, samples, RnB omkvæd, sangerinder og skits, men leveringen og lyrikken er en noget anden størrelse.
1. INTRO
Det er bare en intro – nærmere bestemt til Sjokoladeland, men det underlæggende funky beat er ufatteligt underholdende.
2. VI HAR FÅNKEN
Så at sige førstesinglen, der repræsenterer de tre fyrer. Dette gøres med et funky beat, enkelt omkvæd (”Uh Ah, Hvid Sjokolade” og sing-a-long sekvenser med fyrenes navne), og humoristiske vers. Det er temmelig simpelt rap, men mens Onkel Tom’s flow ikke er helt dårligt, så er Lasse temmelig ringe, men det er da et stykke underholdende historie.
3. DET’ EN SJOKOLAND (FEAT. CARSTEN BENTZEN)
Nage’s melankolske og jazzede produktion er ret fed, og de to rappere tager passende nok en mere afslappet tilgang til nummeret, hvilket lyder ganske godt. Desværre har jeg aldrig været meget for Carsten Bentzen’s omkvæd, hvor jeg mener, at fyrene har lånt en allerede kedelig tendens i U.S.A. med det upassende RnB hook.
4. PENGE
Fyrene har rent faktisk samplet et lydklip fra en nyhedsudsendelse til at introducere dette nummer om penge. Nage har produceret et nogenlunde beat med en god bas, men det er ikke nok for ham mere, da han her også lægger et helt vers. Hans dybe og lidt hæse stemme er ubevidst morsom, hvilket altså ikke er et kompliment. Det er ikke en særligt god rap-stemme. De resterende to deles om det første vers, hvor de ligeledes diskuterer deres dumme prioritering i forhold til penge. De inkluderer flere metaforer og sammenligninger, men de er ofte lidt for uopfindsomme. Det er ikke rigtigt ældet særlig godt, så lad os komme videre.
5. JEG VIL HA’ DIG (FEAT. TYKMESTEREN)
Tykmesteren er sjovt nok Master Fatman, men hans bidrag er til gengæld mindre morsomme, når de får for meget albueplads. Derudover medvirker en sangerinde også, hvilket hun slet ikke skulle have gjort. Lasse tager sig selv af versene om denne pige, som til gengæld er okay. Hans flow er på ingen måde noget særligt – faktisk lige omvendt, men han slipper alligevel forholdsvis pænt afsted med sit lover-nummer, hvilket var noget, Hvid Sjokolade oprindeligt var kendt for i undergrunden. Nage’s sensuelle og rolige produktion er såmænd også fin, så nummeret er overraskende underholdende.
6. HVAD KAN JEG BLI’E
Tid til et solonummer med Onkel Tom, hvor han reflekterer over sine mange muligheder efter gymnasiet. Hans vers er ganske interessante og velskrevne, og omhandler noget mange nok kan relatere til - inkl. undertegnede - da Onkel Tom er i dyb tvivl omkring sin fremtid. Desværre er beatet ikke videre fantastisk, og omkvædet er en smule irriterende. Tanken var god.
7. PIKKEN I HÅNDEN
Nummeret radiostationerne ikke turde spille, hvilket virker absurd i dag, men virkeligheden var en lidt anden for seksten år siden. Den dybe bas og de hårdtslående trommer er en sand fornøjelse, og overraskende nok er omkvædet ret fantastisk med sit samspil mellem de tre fyrer og Onkel Tom’s ekskæreste, som har en meget overbevisende og passende sangstemme. Tilbage har vi selvfølgelig de morsomme vers, der alle handler om fyrenes fejlslåede forsøg på at score, hvilket selvfølgelig resulterer i, at de ender med pikken i hånden. En perfekt metafor for at have dummet sig. Lyrikken er ikke ovenud fantastisk, men udførelsen af den glimrende ide er alligevel meget vellykket. Nummeret slutter i øvrigt med et lydklip af Mick Øgendahl fra et af hans one man shows, der lægger op til næste nummer.
I Næstved dannede DJ Nage, Onkel Tom og Mesta Lassa derfor Hvid Sjokolade for sammen med adskillige andre rappere at tage afstand fra volden via foreningen Stop Volden (hvilket Anden sammen med Bossy Bo i sin tid havde sit sjov med). Med støtte fra Kulturministeriet resulterede det i fire numre, hvor Hvid Sjokolade selvfølgelig medvirkede foruden stort set samtlige daværende danske rappere inkl. Den Gale Pose, Humleridderne og Per Vers.
Derefter påbegyndte gruppen arbejdet på sin første egen udgivelse med DJ Nage bag knapperne, mens Onkel Tom og Mesta Lassa i høj grad tog sig af tekstskrivning og rap. Det endte ud i det uafhængigt og lokalt lancerede kassettebånd Sovs fra Syden, som ikke kunne have solgt bedre, da alle 100 eksemplarer blev afsat. Fyrene ramte tidligt en mindre guldåre, da de havde en spændende og hverdagsagtig tilgang til musikken, så flere numre fra udgivelsen blev – sammen med ”Det’ En Sjokoting” fra 1996 kompilationen De Grimme Ællinger - hevet med over på debutstudiealbummet Så’n Er Vi, der blev udgivet på Focus Recording i 1996 til rimelig stor succes.
Så’n Er Vi har ladet sig inspirere af amerikanske udgivelser med sin funk, samples, RnB omkvæd, sangerinder og skits, men leveringen og lyrikken er en noget anden størrelse.
1. INTRO
Det er bare en intro – nærmere bestemt til Sjokoladeland, men det underlæggende funky beat er ufatteligt underholdende.
2. VI HAR FÅNKEN
Så at sige førstesinglen, der repræsenterer de tre fyrer. Dette gøres med et funky beat, enkelt omkvæd (”Uh Ah, Hvid Sjokolade” og sing-a-long sekvenser med fyrenes navne), og humoristiske vers. Det er temmelig simpelt rap, men mens Onkel Tom’s flow ikke er helt dårligt, så er Lasse temmelig ringe, men det er da et stykke underholdende historie.
3. DET’ EN SJOKOLAND (FEAT. CARSTEN BENTZEN)
Nage’s melankolske og jazzede produktion er ret fed, og de to rappere tager passende nok en mere afslappet tilgang til nummeret, hvilket lyder ganske godt. Desværre har jeg aldrig været meget for Carsten Bentzen’s omkvæd, hvor jeg mener, at fyrene har lånt en allerede kedelig tendens i U.S.A. med det upassende RnB hook.
4. PENGE
Fyrene har rent faktisk samplet et lydklip fra en nyhedsudsendelse til at introducere dette nummer om penge. Nage har produceret et nogenlunde beat med en god bas, men det er ikke nok for ham mere, da han her også lægger et helt vers. Hans dybe og lidt hæse stemme er ubevidst morsom, hvilket altså ikke er et kompliment. Det er ikke en særligt god rap-stemme. De resterende to deles om det første vers, hvor de ligeledes diskuterer deres dumme prioritering i forhold til penge. De inkluderer flere metaforer og sammenligninger, men de er ofte lidt for uopfindsomme. Det er ikke rigtigt ældet særlig godt, så lad os komme videre.
5. JEG VIL HA’ DIG (FEAT. TYKMESTEREN)
Tykmesteren er sjovt nok Master Fatman, men hans bidrag er til gengæld mindre morsomme, når de får for meget albueplads. Derudover medvirker en sangerinde også, hvilket hun slet ikke skulle have gjort. Lasse tager sig selv af versene om denne pige, som til gengæld er okay. Hans flow er på ingen måde noget særligt – faktisk lige omvendt, men han slipper alligevel forholdsvis pænt afsted med sit lover-nummer, hvilket var noget, Hvid Sjokolade oprindeligt var kendt for i undergrunden. Nage’s sensuelle og rolige produktion er såmænd også fin, så nummeret er overraskende underholdende.
6. HVAD KAN JEG BLI’E
Tid til et solonummer med Onkel Tom, hvor han reflekterer over sine mange muligheder efter gymnasiet. Hans vers er ganske interessante og velskrevne, og omhandler noget mange nok kan relatere til - inkl. undertegnede - da Onkel Tom er i dyb tvivl omkring sin fremtid. Desværre er beatet ikke videre fantastisk, og omkvædet er en smule irriterende. Tanken var god.
7. PIKKEN I HÅNDEN
Nummeret radiostationerne ikke turde spille, hvilket virker absurd i dag, men virkeligheden var en lidt anden for seksten år siden. Den dybe bas og de hårdtslående trommer er en sand fornøjelse, og overraskende nok er omkvædet ret fantastisk med sit samspil mellem de tre fyrer og Onkel Tom’s ekskæreste, som har en meget overbevisende og passende sangstemme. Tilbage har vi selvfølgelig de morsomme vers, der alle handler om fyrenes fejlslåede forsøg på at score, hvilket selvfølgelig resulterer i, at de ender med pikken i hånden. En perfekt metafor for at have dummet sig. Lyrikken er ikke ovenud fantastisk, men udførelsen af den glimrende ide er alligevel meget vellykket. Nummeret slutter i øvrigt med et lydklip af Mick Øgendahl fra et af hans one man shows, der lægger op til næste nummer.
8. BAJERNE FORVANDLER MIG
Bassen er superb, og fyrene leverer nogle flere humoristiske vers, der beviser, at bajerne forvandler dem til psykopater. Ikke overraskende var nummeret i sin tid lidt af et hit i lokalområdet, da det har et simpelt omkvæd, som folk i større eller mindre omfang kan relatere til. Der et godt festnummer, men uden for disse rammer fungerer det ikke helt så godt.
9. MER’ END HVA’ DU SER
Hvid Sjokolade forsøger at forklare hip-hop for jakkesætterne over et dystert og korprægede beat, hvilket lykkedes dem fint. Beatet er glimrende og ideen god, men lyrikken halter en smule til tider og fyrenes flows kunne man ønske sig noget mere af, hvilket altså beskriver de fleste numre på Så’n Er Vi.
10. JO HÅRDERE DE KOMMER
Med inspiration og samples fra Jimmy Cliffs’ ”The Harder They Come” disser trioen alle muskelbundterne fra lokalområdet, hvilket angiveligt kun gjorde dem mere populære i hjembyen. Der er flere gode linjer, og Onkel Tom får med kun få problemer kæmpet sig gennem det sungne omkvæd. Ikke dårligt.
11. SKYD DEM OP
Onkel Tom hyldest til hash – ”planten som gav [dem] grønne fingre”. Versene har sine øjeblikke, men generelt er nummeret kedeligt og dårligt. Det rolige beat lyder lidt som en joke og omkvædet er ringe.
12. HVEM ER DET DER BANKER (FEAT. DJ PLADESPILLER, HUMLERIDDERNE, ISBJERG, JIMMY, JOKER JAY, KLART DÉR, KØLIG KAJ, MALK DE KOIJN & PER VERS)
Det massive posse-cut med mange af de daværende store rappere. Lyrikken er et langt stykke hen ad vejen temmelig latterlig med tamme punchlines (Per Vers!), hvilket både er tåbeligt men også en smule morsomt. Det mest interessante er derfor de mange forskellige rapperes flows, der veksler overraskende meget – både kvalitetsmæssigt men også bare stilistisk. Der er nogle virkelig dårlige, som f.eks. Jimmy der er hip-hop’ens svar på komikeren Geo, men der er selvfølgelig også nogle mere interessante. De mest imponerende er nok Malk De Koijn, Kenneth fra Klart Dér og Jokeren. Det varer over otte minutter, men er stort set underholdende hele vejen igennem, så beatet er selvfølgelig også glimrende.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Hvid Sjokolade var en interessant trio takket være Nage’s funky og varierede produktion og rappernes alsidighed og ærlige præsentation af dem selv. Dette giver særligt pote på Så’n Er Vi, der indeholder et omfangsrigt og farverigt lydbillede. Desværre er det hele ikke lige fantastisk, da fyrenes flows ganske simpelt ikke er meget værd, og deres rim ikke altid er ældet lige godt. Med undtagelse af produktionen virker albummet ofte lidt for simpelt. Så’n Er Vi er meget konsistent, men desværre er niveauet set med nutidens øjne altså ikke helt oppe at ringe. Er man forberedt på at høre noget ældre og mindre ambitiøst dansk rap, så vil man dog blive glædeligt overrasket over Så’n Er Vi, da det bestemt også har sine gode kvaliteter. Det er desværre svært at opstøve en kopi i dag, men hvis det lykkedes dig, vil jeg ikke anbefale, at du holder dig tilbage.
BEDSTE NUMRE: ”Vi Har Fånken”; ”Det’ En Sjokoting”; ”Pikken I Hånden”; ”Mer’ End Hva’ Du Ser”; ”Hvem Er Det Der Banker?”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar