Stik Figa - As Himself (2012)

Ovenpå alt den gangsta rap fra den forgående måned kan det være rart med noget mere tilgængeligt og relaterbart. Det er lige præcis her John Westbrook, Jr., bedre kendt som Stik Figa, kommer ind i billedet. Med et kunstnernavn beskrivende hans ikke-imponerende muskulatur, og som desuden i sin tid blev givet til ham af sin mor, er det hurtigt tydeligt, at der nu kommer andre boller på suppen. Til at toppe det hele af med er Stik Figa selvfølgelig vokset op i Topeka, Kansas, som er beliggende midt i U.S.A. – lige langt væk fra begge kyster og syden. Han følger derfor i fodsporene på lignende tidligere eksempler, og vælger ganske simpelt at fortælle om sin rimelig normale hverdag og problemerne der på sin egen måde medfølger, fremfor den pistol han hverken nogensinde har ejet eller affyret.

Hans interesse i musikken blev oprindeligt pirret af GZA’s Liquid Swords (hvornår er uvist), hvorefter han lod sig melde til diverse battlerap konkurrencer og talentshows og vandt flere af dem. Dette fandt primært sted i Memphis, der ligger en smule sydligere, men det har ikke haft en større indflydelse på hans solokarriere, end da han efter at være blevet et større navn i undergrunden begyndte at varme op for vestkyst kunstnere som Blackalicious og Murs. Han er selvfølgelig blevet inspireret af disse begivenheder, men hans stil er alligevel ganske simpelt nede-på-jorden.

Efter nogle år signede han til Mello Music Group, som efterhånden er ved at være en større spiller i hip-hop, da de fører en lind strøm af fine udgivelser – ofte i samarbejde med den imponerende in-house producer Oddisee – og hele tiden sørger for at tilføje nyt blod til virksomheden. Stik Figa’s debutalbum As Himself startede dog ud som en lokal og uafhængig udgivelse, hvorefter det blev samlet op af Mellow Music Group og fik en international udgivelse, så Oddisee er ingen steder at finde herpå (duoen arbejder dog på et nyt album sammen). Det soulfulde og varme lydbillede er derimod produceret af Micheal ”Seven” Summers, som også bl.a. har arbejdet sammen med Tech N9ne og Mac Lethal.

1.       THE SKINNY
Bortset fra at miksningen gør det lidt svært at tyde Stik’s ord, så er det en livsfejrende og opmuntrende introduktion til en blot jævn mand. Særligt omkvædet med sine blæsere lyder som en stor hyldest til livet og musikken. Glimrende.

2.       CORNER STORE

Måske har Stik Figa bare ikke en særligt kraftig stemme, for han er endnu engang på grænsen til at drukne i den ellers behagelige produktion. Det musical-agtige omkvæd fungerer glimrende, og passer igen fint til den flygtige trompet og klapperytmen. Stik Figa har et nydeligt flow, men han står alligevel en smule i baggrunden for produktionen, hvilket er ærgerligt.

3.       ABSITIVELY
Det simplistiske beat og kortfattede omkvæd skræmmer nok nogle væk, men vælger man at blive hængende, ender man faktisk med en udmærket oplevelse. Nummerets opbygning minder mig om Danny!’s ”Stay Away”, da tempoet stiger en smule i omkvædet, hvorefter den dybe bas forsvinder et øjeblik. Det er anderledes, men på en interessant måde.

4.       CLASS OF 2000
Stik Figa virker en smule dvask og ligeglad, når han fortæller om sine mange fritidsaktiviteter, hvilket særligt er tydeligt i det mumlende omkvæd, som er temmelig forfærdeligt. Det lyder lidt halvhjertet.

5.       KNAWHATIMSAYIN
Tempoet sættes fuldstændigt ned her, hvor rappen næsten læner sig op af spoken word poetry, da beatet er meget stille og forsigtigt og som udgangspunkt kun består af et melodisk keyboard og en sky stortromme. Halvvejs igennem sætter alle trommerne ind, men derefter bliver der blot mumlet over beatet. Det lyder derfor lidt som et glorificeret mellemspil, men første halvdel af nummeret er alligevel ret godt.

6.       FLAUDGIN
Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, hvad dette nummer handler om, men han nævner noget med at fejre livet, så måske det bare er mere i den boldgade. Han nævner også sin bopæl, kvinder og penge, så det skal jo nok passe. Stik Figa lyder desværre fuldstændigt ligeglad med nummeret, hvilket risikerer at afspejle sig i lytteren.

7.       SUSAN B
Med en standhaftig titel har Stik Figa ikke længere problemer med at gentage sig selv, da fortællingen om den fine Susan B holder sig til takterne. Desværre er det bare en kedelig og generisk omgang, der dog finder en smule trøst i det psykedeliske beat.

8.       MEDICINE
Tilbage til de samplede og behagelige omkvæd, simple beats og interessante og sammenhængende vers. Det er med disse sammensætninger, Stik Figa fungerer allerbedst på As Himself, hvilket dette nummer er endnu et godt bevis på.

9.       EVERYDAY
Stik Figa gør det rigtigt fint i dette nummer med gode vers om sine hverdags problemer og aktiviteter, og omkvædet er såmænd okay, men desværre er beatet en smule skuffende. Det er ikke så fængende, som man kunne ønske, hvilket måske skyldes, at det minder for meget om tidligere numre. Det er ærgerligt, men nummeret er dog underholdende nok alligevel.

10.   END CREDITS
Den optimale forskrift gør sig gældende igen, men med lidt for mange ekstremer. Omkvædet er fuldstændigt dæmpet med et soulfuldt omkvæd, mens versene har masser af fart. Ideen er god, men udførelsen er bare ikke fantastisk. Vekslingen bliver hurtigt for mærkelig, og jeg ender i øvrigt også med bedst at kunne lide omkvædet.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Stik Figa viser en del potentiale på As Himself, men det er altså ikke en vildt imponerende udgivelse. Den er hverken nyskabende eller genredefinerende, men den er heller ikke engang af voldsomt høj kvalitet. Stik Figa virker ikke på noget tidspunkt til fuldkomment at overgive sig til musikken, så As Himself ender med at være en halvkedelig og ensporet fejring af livet. Tonen er varm, men produktionen er uden diversitet og Stik Figa lyder trods sit udmærkede flow en smule ligeglad med det hele. Lader man enkelte numre stå for sig selv, er det dog alligevel en lovende og underholdende nok plade til, at jeg glæder mig til hans projekt med Oddisee, hvor han takket være tilknytningen til et pladeselskab forhåbentligt vil give den hele armen. End til da kan man brænde en kopi af As Himself, da man nok skal finde noget underholdning herpå - dog formegentligt ikke noget, der bliver hængende i øregangene i lang tid.

BEDSTE NUMRE: ”The Skinny”; ”Absitively”; ”Medicine”; “Everyday”