Andre Louis
Hicks døde som 34-årig i 2004 efter et drive-by af ukendte gerningsmænd på
trods af, at han havde holdt sig fra den kriminelle levevej i flere år. Han er
født og opvokset i Oakland, Californien og fandt allerede som tidlig teenager
interesse i rap. Han begyndte at optræde under kunstnernavnet Mac Dre, men
selvom han havde viljen til at udgive noget musik, manglede han stadig
resurserne, før dette kunne blive en realitet. Han opsøgte derfor sin bande
Romper Room Gang, som angiveligt stødte til med klækkelige summer. Det havde
også alt sammen været fint nok, hvis altså ikke flere af sedlerne var
tyvekoster fra bankrøverier.
