Andre Louis
Hicks døde som 34-årig i 2004 efter et drive-by af ukendte gerningsmænd på
trods af, at han havde holdt sig fra den kriminelle levevej i flere år. Han er
født og opvokset i Oakland, Californien og fandt allerede som tidlig teenager
interesse i rap. Han begyndte at optræde under kunstnernavnet Mac Dre, men
selvom han havde viljen til at udgive noget musik, manglede han stadig
resurserne, før dette kunne blive en realitet. Han opsøgte derfor sin bande
Romper Room Gang, som angiveligt stødte til med klækkelige summer. Det havde
også alt sammen været fint nok, hvis altså ikke flere af sedlerne var
tyvekoster fra bankrøverier.
Men i slutningen af firserne nåede Mac Dre så endelig ud til det lokale publikum med bl.a. nummeret ”Too Hard For the Fucking Radio”, som sikrede ham et mindre følge. Han udgav derefter to EP’s i henholdsvis 1989 og to år efter, hvor han enten koncentrerede sig om sine evner eller gadelivet. På dette tidspunkt var politiet dog på færden af bandens ulovlige aktiviteter, så både Mac Dre og venner fik til tider besøg af dem. Dette resulterede i en mere aggressiv og politifjendtlig attitude på mandens tredje udgivelse, What’s Really Going On?, hvor han gjorde grin med politiets forsøg på at anholde ham selv og kammeraterne.
Derfra gik
det dog kun ned af bakke for Mac Dre, da FBI havde skaffet en meddeler i Mac Dre’s omgangskreds, og kort efter blev
både Mac Dre og to kammerater knaldet for planlagt røveri, hvilket sendte ham
fem år i fængsel. Under sit fængselsophold skrev og indspillede han nye numre
over telefonen, hvilket udgjorde en brøkdel af hans første fuldlængdealbum Young Black Brotha, der, foruden at dele
titel med hans første EP, trækker på det bedste fra hans tre tidligere projekter,
samt han også leverede materiale til hans næste EP med den meget løgnagtige
titel Back n da Hood. Efter hans
løsladelse valgte Mac Dre forholdsvis at omlægge sit liv ved at satse på sin
musikkarriere, hvilket fungerede okay for ham end til hans utidige død.
Dagens
indlæg handler egentligt om Mac Dre’s anden udgivelse, EP’en California Livin’ fra 1991, som der er
gået noget tidligt G-Funk tabt i, men jeg synes, at hans livshistorie var
tilpas spændende til at medtage, og så fik jeg også tegnet et lidt fyldigere
portræt af manden.
Hvis man kan lide 2Pac’s ”California Love” (vælg selv en version), vil man sandsynligvis elske dette nummer. Mac Dre’s ode til sin hjemstat har et elektronisk, simpelt og fængende omkvæd, en festlig og funky produktion og selvfølgelig kun taknemmelige og rosende ord tilovers for Californien. For at gøre sammenligningen med førnævnte nummer komplet medvirker også en producer rapper, og nummeret blev udgivet som single og fik en supplerende musikvideo. ”California Livin’” kom dog først, og nummeret er ganske godt.
2. DA GIFT TO GAB
Mac Dre siger så meget tilfældigt gøgl, at ikke engang halvdelen kan betragtes som egentligt batterap. Det er derfor ret uinspirerende og kan godt blive lidt monotont i længden, men Mac Dre har en vindende energi, og beatet er okay, så nummeret er såmænd ikke dårligt.
3. TIMES R GETTIN CRAZY
Modsat de to tidligere numre er dette på ingen måde munter funk, da Mac Dre herpå har et mere kynisk syn på verden, som bliver akkompagneret af en dyster produktion. Mac Dre fokuserer på penges nødvendighed, og hvordan de på flere områder styrer verden – altså ikke helt ulige det lignende kyniske og deprimerende verdensbillede, som Wu-Tang Clan præsenterede os for få år efter. Det skiller sig væsentligt ud på EP’en – særligt da det var naturligt at holde hele udgivelsen festorienteret. Det er dog overvejende en positiv overraskelse.
4. CALIFORNIA LIVIN’ (INTRUMENTAL)
Denne instrumental er af en eller anden mærkelig grund mere end et halvt minut længere end originalen, men det gør da bestemt ikke den funky produktion mindre underholdende.
5. A PIECE FROM KHAYREE
En ekstra skæring fra udgivelsens producer Khayree.
Det er et stykke afslappende funk uden de store overraskelser, men det er nu
alligevel meget behageligt. Og med det skrevet færdigt har vi allerede nået
enden på denne udgivelse.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: California Livin’ er blot en EP, men alligevel en af de kortere af
slagsen med kun tre egentlige Mac Dre numre, en instrumental og en DJ skæring.
Det har til gengæld også gjort det svære for de indblandede parter at begå
fejltrin, hvilket kommer klart til udtryk, da EP’en er underholdende fra start
til slut. Khayree’s produktion er primært præget af festlige funk
kompositioner, men et mere dystet stykke har som skrevet også fundet vej til
udgivelsen. Begge dele er klaret fint. Mac Dre har et fint flow, og får tilmed
imponeret en del med sine evner som sangskriver på særligt et nummer. EP’en kan
formegentligt ikke findes i fysisk form nogle steder mere, men det burde kunne
downloades gennem forskellige servicer, hvilket under de nuværende forhold må
anbefales.
BEDSTE
NUMRE: ”California Livin’”; ”Times R Gettin Crazy”; “A Piece From Khayree”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar