Felt - Felt, Vol. 2: A Tribute to Lisa Bonet (2005)

Før vestkystrapperen Murs overhovedet kendte til kollegaen Fashawn udvekslede han jævnligt linjer med Minnesota rapperen Slug (fra Atmosphere) under navnet Felt, som det skal handle om i dag. Det er vel ikke helt forkert at betragte Felt som et lidt eksperimentelt og ikke mindst langvarigt projekt, da duoen har udgivet tre albums, der alle holder sig til en mindre række selv udformede dogmer. For det første er de tre albums dedikeret til hver sin skuespillerinde af den ene eller den anden grund, og denne gestus udgør så også titlen på albummene. Dernæst er der to numre på hvert album, der er opkaldt efter yderligere berømtheder, og til slut har hvert album kun en enkelt producer bag knapperne.

Beanie Sigel - The B. Coming (2005)

Beanie Sigel udgav for nyligt sit sjette album (This Time), og selvom det ikke er helt dumt, så kan det bestemt heller ikke måle sig med The B. Coming fra 2005, som jeg så fik lyst til at høre igen. Det gav mig blod på tanden til at anmelde et album med ham, men jeg kunne i lang tid ikke helt bestemme mig for, hvilket album skulle igennem processen. Det nye og forholdsvis stadig aktuelle udspil eller det ældre magnus opus. Som du allerede ved, faldt valget på The B. Coming, i tilfælde af at en læser endnu ikke har gjort sig bekendt med dette stærke album.

Kanye West - Late Registration (2005)

I kølvandet på Kanye West’s massive succes med sit debutalbum, begyndte en del producere at gøre ham kunsten efter med højfrekvente vokalsamples fra soulplader, så han valgte at gå i en mere eklektisk retning med den svære efterfølger, hvilket bl.a. indebærer mere eksperimentelle og orkestrerede skæringer. Til at gøre dette fik han hjælp af komponisten Jon Brion, der bl.a. er manden bag soundtracket til Jim Carrey-filmen Eternal Sunshine of the Spotless Mind.

Shad - When This Is Over (2005)

Hvis man vender blikket mod den canadiske hip-hop scene, er der en pæn chance for, at man støder på navnet Shad. Shad er en forkortelse af fornavnet på den kenyansk fødte rapper Shadrach Kabango, der i sine spæde år blev taget med til London, Ontario af sine forældre. Her fik forældrene nogle gode jobs, hvorefter Shad i sine starttyvere havnede på universitetet.

Ohmega Watts - The Find (2005)

Ohmega Watts (med det borgerlige navn Milton Campbell) blev født i Brooklyn, New York, men flyttede i en tidlig alder en anelse mere østpå til Queens med familien. Han havde på dette tidspunkt endnu ikke specificeret sin musiksmag, og forsøgte sig derfor med alt lige fra dødsmetal til country. Efter er par år i Queens stod han til sidst fast ved hip-hop musik, og begyndte at tage sin involvering i musikken mere seriøst. Med inspiration fra slutfirserne- og starthalvfemsernes største navne begyndte han i 1993 selv at rappe og senere hen også at producere sin egen musik. Det lykkedes ham at producere for flere andre kunstnere samtidig med, at han blev medlem af gruppen Lightheaded. Forud for sit debutalbum udgav han en single, der fokuserede på hans evner som producer, og som blev pænt modtaget i lokalområdet af respekterede DJ’s. Singlen indeholdte involvering af hans gruppe Lightheaded, men også de mere kendte The Lifesavas fra Quannum Projects kollektivet.

Fort Minor - The Rising Tied (2005)

Identitetskrise har muligvis været Michael Kenji Shinoda’s andet mellemnavn på både et personligt og professionelt plan. Han befinder sig nemlig i den lidt anderledes situation at være af japansk-amerikansk herkomst, samtidig med at han er en rapper i et udbredt rockband. Han har styr på det hele nu, men sådan har det ikke altid været.

Cyne - Evolution Fight (2005)

Oven på det noget kedelige indlæg sidste gang kommer her nogle skriblerier om lidt af et mesterværk.

Sjældent bringer jeg nyheder fra Florida, men i dag er et af disse tilfælde.  Gainesville, Florida huser nemlig firmandsgruppen CYNE (akronym for Cultivating Your New Experience), som inkluderer rapperne Akin og Cise Star, og producerne Enoch og Speck. Gruppen blev formet i 2001, og signede sidenhen til City Centre Offices, som de har udgivet en god håndfuld albums og EP’s i samarbejde med. De har arbejdet med en del forskellige kunstnere, men deres bedst kendte affilierede er den jazzede (og afdøde) hip-hop producer Nujabes.

Eminem - Curtain Calls (2005)

Da følgende anmeldelse ikke helt er fyldestgørende nok til at være en del af min tredags cyklus, har jeg valgt at smide den op i dag. Jeg anmelder nemlig kun 3-5 numre - afhængigt af éns temperament.

I sommeren 2005 bukkede Eminem under for presset, og aflyste resten af den tredje turne med Anger Management Tour for at tjekke ind på en afvænningsklinik. Desværre havde han bare ikke hjertet med sig i denne rehabiliteringsfase, og han faldt derfor hurtigt i igen. I forvejen blev hans tilbagetrædelse som rapper rygtet overalt, og mange rygter gik bl.a. også ud på, at Eminem snart ville udgive sit sidste album, evt. en opsamling, og en opsamlingsplade var præcis, hvad verden fik i slutningen af 2005, da Curtain Calls udkom. Men var det så slut derefter? Ikke engang Eminem selv var sikker på noget dengang, men det viste sig jo så siden hen, at han ikke kunne holde fingrene væk fra mikrofonen.

Common – Be (2005)

Rapper og skuespiller Common – af sine kærlige (og skilte) forældre bedre kendt som Lonnie Rashid Lynn, Jr. – udgav sit første album i 1991 efter en afsluttet tur på universitet, så det var ingen overraskelse, da Can I Borrow a Dollar? viste sig intet at have med gangstarap at gøre. Han teamede op med producer No I.D. (som i halvfemserne også var mentor for en ung Kanye West), som producerede Common’s tre første albums (alle udgivet af det uafhængige pladeselskab Relativity Records). Hverken debuten eller opfølgeren (som blev udgivet under Common Sense, hvilket han sidenhen ændrede pga. et søgsmål) solgte på nogen måde godt, og det var på trods af, at begge blev godt modtaget af anmeldere, og sidstnævnte sågar indeholdte den historiske klassiker (fordi ’klassiker’ bare ikke var nok) ”I Used to Love H.E.R.”; et nummer der har sikret Common en plads i historiebøgerne for altid.

Classified - Boy-Cott-In The Industry (2005)

Luke Boyd er noget så sjældent (egentligt ikke) som en canadisk rapper, og kalder sig selv Classified. Han er både MC og producer, og forsøger her med sit jubilæumsalbum at trænge igennem til dig. Dette er nemlig intet mindre end hans 10’ende album (alt inkluderet). Han startede i 1995 sit eget pladeselskab, Halflife (hvor hans lillebror, Mic Boyd, nu også er signet), hvor på han udgav sin debut, Time’s Up, Kid. Det lykkedes ham sidenhen at skrive kontrakt med Urbnet Records, med hvis hjælp han udgav Boy-Cott-In The Industry.

Rapper Big Pooh - Sleepers (2005)

Flere af jer kender måske Rapper Big Pooh (som jeg blot vil kalde Big Pooh frem over) fra gruppen Little Brother, som han var en del af sammen med kollegaen Phonte og producer 9th Wonder. De nød en smule popularitet – ikke mindst efter 9th Wonder bidrog med et beat til Jay-Zs The Black Album. Allerede året efter gruppens debut startede Phonte sin solokarriere, mens Big Pooh ventede endnu et år, før han udgav sin solo debut, Sleepers, som selvfølgelig er besøgt af hans gruppe kammerater. 9th Wonder er dog ikke den eneste producer på dette projekt, og deler derfor tjansen næsten lige over med producer Khrysis foruden et par enkelte enestående tilfælde. Hvem, hvor og hvornår bliver udpenslet hen af vejen.