Luke Boyd er noget så sjældent (egentligt ikke) som en canadisk rapper, og kalder sig selv Classified. Han er både MC og producer, og forsøger her med sit jubilæumsalbum at trænge igennem til dig. Dette er nemlig intet mindre end hans 10’ende album (alt inkluderet). Han startede i 1995 sit eget pladeselskab, Halflife (hvor hans lillebror, Mic Boyd, nu også er signet), hvor på han udgav sin debut, Time’s Up, Kid. Det lykkedes ham sidenhen at skrive kontrakt med Urbnet Records, med hvis hjælp han udgav Boy-Cott-In The Industry.
Classified er altså en meget flittig og hårdtarbejdende musiker, men alligevel lykkedes det ham først for alvor at trænge igennem til mainstreamen med sit 13’ende album (fra 2009, hvor han bl.a. delte mikrofonen med B.o.B. og landsmanden Shad). Ikke for at sige, at dette album ikke tiltrak noget opmærksomhed, for det gjorde det skam, men den gode Classified har ikke haft det nemt – ligesom så mange andre i denne branche – og det er bestemt heller ikke noget, han forsøger at lægge skjul på.
1. SOUNDCHECK
En kort introduktion leveret med lidt rap.
2. IT’S JUST MY OPINION
Et meget middelmådigt nummer. Men husk at det bare er min mening.
3. LISTEN
Omkvædet er virkelig irriterende på dette nummer. Classified påstår, at han stadig spytter substans, men det har han endnu til gode at bevise. Det forrige nummer handlede om alle de dårlige konkurrenter, mens dette handler om hans karriere. Noget man nok bør vænne sig til at høre, for disse to numre er ikke unikke.
4. NO MISTAKES
En af de mest succesfulde singler fra albummet, hvilket er forståeligt. Selvom titlen er ”No Mistakes” har han tilsyneladende lavet mange fejl (hvem har ikke det). Det meste er musikrelateret; karriere, udvikling og kammerater, der også rapper. Men der er også lidt om et hash-misbrug mm., så det lykkedes alligevel at skille sig lidt ud. Beatet er i den stille ende af skalaen, hvilket klæder hans tekst meget godt.
5. PROBLEMZ (FEAT. JAY BIZZY, J-BRU, SPESH-K & MIC BOYD)
Forholdsvis hurtigt bliver hans crew introduceret. Lidt for hurtigt vil jeg mene. Disse numre plejer normalvist at være placeret mod slutningen, men okay så er det da overstået nu.
Classified har både haft og vil have travlt med at svine andre rappere til, men indrømmer alligevel her, at han ikke mener, at han er den bedste, men trods alt bedre end gennemsnittet. Det er en fair antagelse, synes jeg.
6. HIGH SCHOOL BEHAVIOUR
Classified har brug for at komme af med noget galle omhandlende hans high school tid, og gør det faktisk godt. Teksten er ærlig, men selvfølgelig også lidt triumferende. For det kan godt være, at han ikke var populær dengang, men så se-ham-nu-agtigt. Beatet er dog ikke noget specielt.
7. 5TH ELEMENT
Over et nærmest festligt og fedt beat får vi flere linjer omkring musik. Han må være meget glad for musik – ikke mindst hip-hop, men fair nok, det er han da ikke ene om. Alligevel udtaler Classified dog, at han næsten hader alle andres musik – selv meget af hans egen musik (deraf titlen på albummet). Sjov og sikkert sand linje, men hans forhold til musik når en noget mærkelig størrelse nu. Omkvædet er en samling forskellige samples, men det virker skam. Godt nummer.
8. BEAT AUCTION INTERLUDE
Små smagsprøver af beats der åbenbart lige skulle have en plads på albummet. Det sidste bliver *solgt* for 1200 canadiske dollars. Det er også godt.
9. SEPARATE THE MUSIC FROM THE GIMMICKS
Endnu en gang deles der håndmadder ud. Classified får også lige igen slået fast, at han altså ikke nødvendigvis er den bedste MC med det bedste flow. Beatet er okay, men hans forsøg på at skille sig ud ved at være real er knap så smart. Dem er der altså alligevel mange af, og når der ikke er flere lag i nummeret, virker det lidt fladt.
10. THE MARITIMES
Der er den vildeste pubstemning på dette nummer. Krus klirrer, øllet skvulper og folk er i godt humør og synger med. Trommerne akkompagneres af en fucking harmonika. Men er det fedt? Jep. Nummeret skaber uden tvivl en god stemning, og selvom det umiddelbart kan virke som et typisk nummer om sin by/ region, formår ”The Maritimes” alligevel at blive sin egen. I øvrigt ikke noget nummer, der vil skræmme potentiale turister væk hellere.
11. UNEXPLAINABLE HUNGER (FEAT. ROYCE DA 5’9” & CHOCLAIR)
Royce lægger ud med et okay vers, der tilgengæld leveres med et fedt flow. Royce er i sandhed en super rapper, og selvom hans vers her langt fra repræsentere hans bedste værker, så viser det stadig en kompetent rapper. Classified følger efter, og lyder som han plejer, men heller ikke med et specielt bemærkelsesværdigt vers. Faktisk overrasker Choclair med det bedste vers, altså tekstmæssigt.
12. DO THIS OUR WAY
Classified har en punchline, om at han er “Classified”. Jeg nægter, at tro på at det er første gang. Det er stadig hip-hop ifølge manden selv, og ”hans egen stil”. Desværre skiller han sig bare ikke ud fra andre rappere på dette nummer. Omkvædet er også irriterende med sine scratchende sekvenser, der synes at være klemt ind, hvor de ikke burde.
13. F.A.D.S.
Classified har dedikeret et helt nummer til diller. Du ved, de der trend-agtige fænomener, der forsvinder igen lige så hurtigt de kom – ikke helt ligesom dette nummer, som faktisk har voksede på mig en del. Classifieds kommentar om brugen af bl.a. high-pitched vokalsamples er interessant. De bliver brugt en del, men virker også ofte godt, så dem har jeg ikke som sådan et problem med. Jeg mistænker da også samplet herpå for at være blevet redigeret en smule. Beatet er fedt.
14. THE FINAL TIME
Klaver, violin og trommer udgør beatet, som er monster fedt. Nummeret er bygget op som et interview, hvor journalisters spørgsmål fungerer som et slags omkvæd. Classified lyder meget alvorlig og aggressiv i sine svar, og faktisk træt af de samme gamle spørgsmål. Han bliver også spurgt, om hvad han synes om hip-hop anno 2005, hvortil han svarer, at hvis man har hørt et nummer med ham, kender man allerede svaret. Og han har sgu ret, for han har nogle gange problemer med at snakke om andet. Til gengæld virker det meget passende på dette nummer. Jeg er i øvrigt ikke enig på nogen måde i, at hip-hop skulle være død. Jo tak, i 90’erne faldt man oftere over et godt nummer i radioen, men så må man jo bare lede andre steder i dag. Også en af grundene til at jeg skriver denne blog, og du formodentligt læser den. Anyway, ”The Final Time” er suveræn.
15. STILL HIP-HOP INTERLUDE
Med en begyndelse der minder om ”Eye of the Tiger”, og et resterende nummer, der ikke gør, hører vi lidt sang. Det er fint nok, som det der lidt fjollede nummer, man kan grine lidt af.
16. SIBLING RIVALRY (FEAT. MIC BOYD)
Classified udveksler linjer med sin lillebror, hvilket faktisk er en underholdende oplevelse. Der bliver svinet og prikket til, men også lidt komplimenter ruller over Classifieds tunge. Overraskende nok har Mic Boyd endda et flow, der sagtens kan konkurrere med hans ellers noget mere erfarne storebror. Okay nummer, for hvad det nu engang er.
17. WHAT’S REAL
Ærligt nummer til kæresten leveret med en bevæget stemme og en overbevisende oprigtighed. Når der endelig skal laves et nummer, vil Classified sgu gøre det ordentligt, hvilket lykkedes til punkt og prikke. Nummeret har umiddelbart ikke været udgivet som single, hvilket er meget overraskende, da det har meget hit-potentiale. Ikke mindst pga. beatet, som samtidig også faktisk er fedt. Nice.
18. UNEXPLAINABLE HUNGER (REMIX) (FEAT. ROYCE DA 5’9” & CHOCLAIR)
Det sker en gang i mellem at remikset er originalen overlegen, f.eks. i tilfældet med Kanye Wests ”Diamonds from Sierra Leone” (pga. tilføjelsen af et super Jay-Z vers) og Hocos Pocus’ ”J'attends”. Dette er dog ikke et af tilfældene, da originalen bare synes, at være bedre mikset.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Classified er meget fokuseret på hip-hop i al almindelighed, hvilket nemt bliver for meget, men mærkeligt er det også, da han jo tilsyneladende ikke gider noget hip-hop. Hvert fald ikke det nyere. Han har dog også så rigtigt korrekt nogle gange, ikke mindst når han siger, at han ikke er den bedste, for det er han bestemt ikke. Han producerer dog ofte nogle rigtig fede numre, og han kan da også skrive en interessant tekst, hvis han anstrenger sig meget. Albummet har noget umiddelbart klart ligegyldigt fyld, men heldigvis er der de gode numre, der vejer op for dem. Hvis det ikke var fordi, at albummet er umuligt at anskaffe sig lovligt, ville jeg anbefale et køb, da albummet er tilstrækkelig interessant nok til at forsvare et køb. Men det er ikke nødvendigvis et album, man hører helt igennem hver gang.
BEDSTE NUMRE: ”No Mistakes”; ”5th Element”; ”The Maritimes”; ”The Final Time”; ”What’s Real”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar