Binary Star er en hip-hop duo bestående af MCer/ producere Senim Silla & One Be Lo (dengang kendt som OneManArmy). De udgav i 1999 deres debut Waterworld, som fik meget lidt succes, så de skiftede pladeselskab til Subterraneous Records, hvorpå de udgav Masters of the Universe til betydeligt mere succes med over 20.000 solgte eksemplarer. Man skulle så tro, at Masters of the Universe ville være helt nyt materiale, men det er faktisk ikke tilfældet, da dette stort set blot er et remiks af debuten. Tre numre fra debuten er dog blevet erstattet af fuldstændigt nyt materiale.
Kort efter udgivelsen af Masters of the Universe gik de to parter hvert til sidst, og de insisterede i lang tid på, at en genforening ikke var en mulighed. Men godt nyt til alle fans (inklusiv mig selv), for som den opmærksomme læser nok har bemærket, har de tilsyneladende ændret holdning, og skulle derfor være i gang med en opfølger netop nu. Men end til da vil jeg høre dette album lidt mere (og nok også derefter), for ja, det er virkelig godt.
Nu indledte jeg godt nok med at præsentere dem begge som producere, men faktisk har Senim Silla kun produceret et enkelt nummer (og tak for det), mens OneManArmy (som jeg vælger at kalde ham) har delt de sidste opgaver mellem sig selv og Decompoze, som faktisk er en væsentlig del af Binary Star, da han både har produceret flere numre og sågar har sit helt eget nummer på albummet.
1. REALITY CHECK
Dette album besidder nok de fleste introer på noget album, og derfor er det også meget mærkeligt (og dog befriende), at albummet ikke indledes med en traditionel intro. Derimod er der en ca. halvminutlang klaverintro, hvorefter de to rappere tager over. OneManArmy lægger ud med en glimrende instrumental, og begge rappere får præsenteret sig på fin vis. Altså lige bortset fra at man fra nu af og helt frem til slutningen vil være i tvivl om hvem, der er hvem, da deres stemmer minder meget om hinanden. Men et rigtig godt førstehåndsindtryk.
2. CONQUISTADORS
Det er virkelig svært at sidde stille til dette beat. Man må bare bevæge en eller anden legemsdel. Det er i øvrigt sjovt, som referencer til Inspektor Gadget kan bruges som gode punchlines (”As The World Turns” af Eminem blandt andre). Superbe flows og sjove rim. Super fedt.
3. SOLA POWERED (INTRO)
Og så kom den første intro. Det skal siges at disse mellemspil i gennemsnit varer 15 sekunder. Jah, de er ret ligegyldige, men de ville nok normalt være blevet påklistret det efterfølgende nummer, så tak fordi man nu har mulighed for at skippe dem.
4. SOLA POWERED
Dette nummer er ikke så interessant. Beatet gør ikke rigtigt noget for mig, så det hele falder lidt til jorden.
5. SLANG BLADE (INTRO)
Sådan set en semi-forklaring af gruppen navn, så ikke helt ubrugeligt.
6. SLANG BLADE
Dette er den første solooptræden, her af Senim Silla. Det er sådan set okay. 100% hip-hop med samples, scratches og et simpelt og lidt dystert beat. Meget 90’er-agtigt. Senim Silla gør også et udmærket job.
7. BINARY SHUFFLE (INTRO)
… (hvor har de fundet det irriterende sample?)
8. BINARY SHUFFLE
Dette Senim Silla producerede nummer, lyder lidt som et forsøg på at score nogle afspilninger i radioen, hvilket er helt fair, men lige dette forsøg er ikke så fedt, synes jeg. Det er ikke dårligt, og jeg kunne forstille mig, at andre nok vil finde nummeret meget underholdende, men det sagde ikke lige mig så meget. Bedst i små mængder, vil jeg mene.
9. FELLOWSHIP (FEAT. ATHLETIC MIC LEAGUE & DECOMPOZE)
Beatet virker lidt til at kunne gå begge veje – det vil sige lige end til bassen sætter ind. Overgangen er ret fantastisk, så beatet er udmærket. Nogle gæster gør det bedre end andre (Athletic Mic League er angiveligt et større kollektiv, men kun nogle gæster nummeret – hvem, skal jeg ikke kunne sige), men vores værter holder uden problemer stand.
10. NEW HIP HOP
Over et mere sjælfyldt beat med et fedt tilbagevendende vokalsample levere Binary Star stoisk rap med en dejlig afslappethed, mens de giver et udmærket bud på god hip-hop. Cool.
11. MASTERS OF THE UNIVERS
Foruden at være titelnummeret er dette også det første helt nye nummer på albummet. Det betyder dog ikke, at nummeret på den måde skiller sig ud fra de andre. Det passer meget godt ind på albummet, og er da i sig selv også et okay nummer. Trommerne er meget forførende, og som værterne allerede har bevist, er de glimrende rappere, men nummeret er ikke noget højdepunkt på albummet.
12. INDY 500 (FEAT. DECOMPOZE)
Dette nummer (som jeg refererede til i indledningen) er udelukkende med Decompozes. Problemet er bare, at nummeret er vildt dårligt mikset (eller også er produktionen bare generelt dårlig, men jeg synes nu at kunne høre noget potentiale). Det lyder mindre professionelt end resten af albummet med en ringere lyd. Beatet er også lidt kedeligt, så heldigvis går vi nok ikke glip af så meget.
13. EVOLUTION OF MAN (FEAT. BRENDA J)
OneManArmy har lidt flere soloer på albummet end hans makker, og dette er sådan set det første, men med Brenda Js vokal inkorporeret jævnligt. Hun rapper dog ikke, derimod er hendes del digtoplæsning. Så det lyder lidt som samples, men det skal jeg heller ikke udelukke, at det er.
Beat og omkvæd, som bl.a. består af et Common sample, minder i sin stil lidt om ”New Hip Hop”, hvilket er super, men Brenda J et minuts lange intro bliver lidt trættende, og betyder også at nummeret er i den lidt tungere ende med sine i alt godt 6 minutter. OneManArmy bliver aldrig rigtig trættende, så kudus til ham. Selve nummerets koncept, som faktisk er en kærlighedshistorie, er nu også ganske interessant.
14. I KNOW WHY THE CAGED BIRD SINGS (PART 1)
BANG! Vi er nu nået til crème de la crème på dette album. De tre næste numre, kan jeg derfor allerede afsløre nu, er fantastiske. ”I Know Why the Caged Bird Sings” er delt op i to, hvor begge to officielt er soloer, men faktum er dog, at partneren ofte ’rapper med’ på modpartens del. Der er også to forskellige beats, men de to dele varer tilsammen kun lidt over 5 minutter, så man kunne sagtens betragte dem som ét nummer.
Selvom jeg nok har favoriseret OneManArmy i mit hoved end til videre, løber Senim Silla uden tvivl af med sejren for bedste nummer (dette), men det skyldes ikke mindst, at beatet på dette nummer er fuldstændigt fantastisk. Klokkerne og trommerne spiller vildt godt sammen. Disse to numre er i øvrigt de sidste to nyheder på dette album.
15. I KNOW WHY THE CAGED BIRD SINGS (PART 2)
Her har vi så den lidt mindre overvældende part, men stadig et godt nummer. Både Senim Silla og OneManArmy er meget interessante at høre på, når de beretter om livet som indsatte.
”In jail. Without the bail.” Så simpel en linje, men ikke desto mindre super fed. Dette nummer er i øvrigt 3 minutter. Hmm.
16. HONEST EXPRESSION
En super fed OneManArmy produktion danner grobund for dette ærlige nummer, som går ud til alle de kedelige og falske MC’er, som der vel er nogle stykker af. Begge rappere lyder igen super fede.
Dette nummer har faktisk en intro inkluderet, modsat tidligere numre hvor en evt. intro er adskilt og præsenteret som sit eget ”nummer”. Det var ellers en værdsat tilgang, da man så slipper for introer/ outroer, når man smider sine favoritnumre ned på sin mp3afspiller (noget Jurassic 5 f.eks. også godt måtte have praktiseret med deres ellers fede nummer ”Jurass Finish First”).
Der er mange gode linjer, jeg kunne citere (”Like sands through the hourglass, so are the days of our lives” er ikke en af dem), men jeg vælger blot at gå med denne:
”Puff rhymin' on the remix, what's next?”
17. HONEST EXPRESSION (OUTRO)
Intro/ outro. Potato/ potáto.
18. GLEN CLOSE
Det er sjovt, som man bliver søvnig af dette nummer, men endnu sjovere er OneManArmys første tre linjer, som er battlerap og intet har med resten af nummeret at gøre. Dette er endnu en solo, og hans lyriks er faktisk meget gode og fortæller en kort historie om en kvinde, som han til sidst sammenligner med filmen Final Attraction, hvor han drager paralleller mellem sin kvinde og karakteren Alexandra Forrest fra filmen, som bliver spillet af skuespillerinden Glen Close. Hans morale giver dog ikke så meget mening.
19. WOLFMAN JACK (INTRO)
…
20. WOLFMAN JACK
Pianoet (og selvfølgelig hylende) skaber en meget god varulvestemning, men det betyder ikke, at nummeret rent faktisk er godt. For det er det ikke. Jeg bliver for rastløs, og vil helst bare videre i programmet. Men atmosfæren er i top.
21. ONEMANARMY
Sidste solo og jeg behøver forhåbentligt ikke fortælle med hvem. Endnu et hint; han har også produceret nummeret, som i øvrigt har en meget dyster krigsstemning. Han bruger desuden et vokalsample af et af de bedste Wu-Tang Clan affilierede numre, nemlig GZA the Genius’ ”Liquid Swords” (og et af Mobb Deeps klassiker ”Shook Ones, Pt. 2”). Nummeret er fint nok, for hvad det er; hård battlerap.
22. THE KGB (INTRO)
“Haha, you lose!”
23. THE KGB (FEAT. TEXTURE, ELZHI, O-TYPE, LACKS & J.U.I.C.E.)
OneManArmys beat er meget fedt, primært pga. den gode brug af et kor, og sætter en god stemning. Nummerets formål er selvfølgelig bare, at give kollegaerne en chance for at blive hørt, men både med og uden det præmis er nummeret nu okay. Jeg kender ikke nogle af gæsterne (men seriøst, ”J.U.I.C.E.”?) bortset fra Elzhi, men han er ikke rigtigt til at genkende, og jeg synes han ligger lidt skævt på beatet nogle gange. Det er han jo så siden kommet efter. Der er vel også en grund til, at hans debut først kom 8 år efter dette album.
24. ALBUM OUTRO
Og det var det.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Nu har jeg hørt albummet igennem flere gange, så jeg har ikke så svært ved at kende forskel på de to herre mere, men i starten havde jeg flere problemer. Det afholder dem dog ikke fra at være super fede begge to. Deres tekstunivers er meget præget af et syn, der er vendt udadtil, men jeg kunne godt have tænkt mig at lære dem lidt bedre at kende, men det er måske det, soloudgivelserne er til. Derudover kan nogle af remiksene godt lide lidt under et dårligt miks. Men med det til en side er Masters of the Universe virkelig en dejlig overraskelse med mange gode produktioner og et par kompetente rappere. Albummet indeholder 24 numre, hvoraf 7 er interludes, og der blandt de resterende 17 er ganske få decideret dårlige numre, så jeg vil uden tvivl anbefale et køb – specielt når en download ikke koster mere end $10.
Jeg er klar, når en opfølger forhåbentligt snart rammer butikshylderne.
BEDSTE NUMRE: ”Reality Check”; ”Conquistadors”; “New Hip Hop”; “I Know Why the Caged Bird Sings, Part I”; “I Know Why the Caged Bird Sings, Part II”; “Honest Expression”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar