Clemens - Dans Med Døden (2004)

Efter en mindre pause vender Clemens tilbage med et nyt album I 2004. Jeg ville gerne kunne skrive ”endelig tilbage”, men efter sidste udgivelse synes hans fremtidige musikkarreer mindre interessant. Ifølge diverse anmeldelser fjernede Dans Med Døden på ny al tvivl omkring Clemens’ evner som MC, og jeg kan da afsløre, at jeg ikke er helt uenig med dem.

Hvis jeg nu skal fortsætte med min billige Eminem analogi, vil jeg også mene, at der er visse sammenhænge mellem visse album. Hvor man kan drage paralleller mellem Regnskabets Time og The Slim Shady LP (opdigtede og fantasifulde fortællinger; ”Brain Damage” og ”As The World Turns” vs. ”Psykopat På Fri Fod” og ”Flakker Rundt & Snakker Ondt” og et aggressivt standpunkt; ”Just Don’t Give A Fuck” vs. ”Regnskabets Time”), Den Anden Verden og The Marshall Mathers LP (et gennemtænkt og indsigtsfuldt nummer, som skiller sig meget ud; ”Stan” vs. ”Den Anden Verden”), Professionel Bla Bla og Encore (knap så heldigt udspil), så kan man (eller jeg) også se visse ligheder mellem Dans Med Døden og The Eminem Show, som er mere modne albums med en større variation, der favner bredere, men uden at glemme sine rødder (nej, disse sammenligninger har intet med kvalitet at gøre). Forklaring følger…

1.       PÅ DEN IGEN…
Et kort lille nummer som egentligt godt kan gå for at være et reelt nummer, men det føles meget som en intro – ikke mindst på grund af sangtitlen, som gentages nogle gange i omkvædet. Men uden tvivl er Clemens tilbage. Beatet er godt, så ikke så mange klager herfra.

2.       TÆT PÅ KANTEN
Dans Med Døden er meget inspireret af andre numre med meget karakteristiske samples, og hele dette nummer er sågar løst bygget på old school klassikeren ”The Message” af Grandmaster Flash & The Furious Five. En fordanskning om man vil, men med en personlig udlægning af det hårde liv. Clemens påtager sig en anden stemme i et forsøg på at imitere Melle Mel, som såmænd ikke er en dum ide og fint udført. Man kan sige, at det er lidt uoriginalt, men omvendt er det et interessant forsøg. Og endda et vellykket forsøg.

3.       WASTED (FEAT. RUUS)
Et af de få numre med en gæst, og knap så tilfældigt også et kedeligt nummer. Omkvædet er virkelig dårligt. Clemens laver en fordanskning af noget der minder om et citat af afdøde Ol’ Dirty Bastard… Jeg har ikke mere, at sige om dette nummer.

4.       FLAMMENDE OPRØR
Første singlen fra albummet, skulle jeg mene, der også gør brug af et meget synligt sample. Således er ”Killing Me Softly” af Roberta Flacks røget gennem møllen, og med en meget inspirerede tekst er resultatet faktisk utrolig godt. Beatet er super fedt og Clemens’ kærlighedserklæring til Cirkeline er ret sjov. Hun synger en frit fortolkede dansk version af omkvædet fra ”Killing Me Softly”, hvilket jo passer fint ind i konteksten. Opfindsomt og underholdende nummer. Men behøver jeg virkelig fortælle dig det?

5.       INTERLUDE
En umiddelbart meget malplaceret skit. Sangen i baggrunden er dog ok. Men måske lortet giver mere mening efter næste nummer.

6.       RUSSISK ROULETTE
Et nummer dedikeret til selvmorderne. Okay, så var der faktisk en mening med galskaben før, som handlede om at erstatte sorg med glæden fra minder.. eller noget i den stil.
Clemens vers er gode, men budskabet er lidt mærkeligt, da Clemens mener, at selvmordere skal spille russisk roulette og lade skæbnen afgøre, om man skal leve videre.
Samplet, der kører under tredje vers er ret fedt. Det burde være brugt bedre, evt. have erstattet omkvædet. Men stadigvæk et godt nummer. Bare ignorere budskabet og hør evt. foregående interlude igen.

7.       KAN I TA’ DET (FEAT. MASS)
Endnu engang skal der samples og denne gang står Twisted Sisters’ ”We’re Not Gonna Take It” for tur. Omkvædet er også endnu engang en fordanskning, men dertil går lighederne så også. Nummeret er bare en samling masse, usammenhængende linjer. Omkvædet er ok og inkluderingen af en guitarsolo mod slutningen er et godt valg, det redder dog ikke nummeret fra at være andet end en rodet omgang.

8.       NÅR MØRKET FALDER PÅ
Clemens synger på omkvædet. Desværre. Alt andet ved dette nummer er dog super fedt. Hans samfundskritik bunder i gode argumenter og et solidt fundament, hvilket gør hans fortælling om en politimand, der tog en af hans kammeraters liv meget velfortalt og interessant. Clemens lyder desuden meget naturlig over det meget fine beat. Super godt.

9.       DØDENS GAB
Ondt, ondt nummer med en meget dyb bas i et interessant og velskrevet omkvæd. Mere behøver man ikke rigtigt at vide. Det er dog ikke specielt godt.

10.   MONSTER
Med kedelig produktion og omkvæd er nummeret svært at redde, men Clemens gør alligevel et godt forsøg. Hans vers er gode, men om diskussionen om hvorvidt Clemens er et monster overhovedet er relevant, ved jeg ikke helt. Men han taler lige ud af posen, og der lader til at være en del sandhed at finde i hans ord, hvilket jo ikke er dårligt.

11.   DANS MED DØDEN
Et rigtig fint og rørende nummer om Clemens’ forhold til døden, som han har haft tæt ind på kroppen flere gange. Man bliver på en og samme tid sørgmodig og imponeret. Nummeret er nemlig skruet rigtig godt sammen med mange gode velskrevne formuleringer og rim. Omkvædet og beatet er desuden også gode. Og for at det hele ikke bliver for opgivende og sort, slutter Clemens endda af med at nævne solstrålen i sit liv. Fin slutning på et godt nummer.

12.   VINDEN SYNGER (DIN GODNATSANG)
Apropos solstrålen kommer nu et nummer dedikeret til selvsamme, nemlig Clemens’ lille niece. En lille, kort og positiv godnatsang med et godt budskab og en fin produktion. En slags peptalk til at gå ud og erobre verden. Dette er desuden en sang, dog uden at være for udfordrende. Selvfølgelig og heldigvis.
Men nej, han rapper ikke et sidste, tredje vers.

13.   JEG HAR HUSTLET
”Jeg lægger aldrig mere navn til et pophit” *host*
Nummeret sampler sandsynligvis Gasolins ”Kvinde Din” og låner desuden nogle lyriks. Men denne gang er det hele knap så vellykket. Clemens har egentligt ikke så meget at sige, og begynder sågar til sidst at blande engelske ord ind i teksten for at få lortet til at rime (og her mener jeg faktisk lort). Jeg har aldrig været fan af at blande sprogene, da jeg mener, at det viser en mangel på kreativitet. Dog vil jeg ikke udelukke muligheden for undtagelser, men ”Jeg Har Hustlet” er bare ikke en af dem.
Desuden, som der blev hintet i citatet overfor, så er Clemens sidenhen gået imod alt, hvad han tilsyneladende stod for dengang. Trist nummer på mange måder.

14.   RAPTUS
Et stort tankespind – hverken mere eller mindre. Beatet er fint, omkvædet er faktisk også godkendt og der er nogle kløgtige linjer ind i mellem. God afslutning på et godt album. Dog kører beatet for lang tid efter Clemens er færdig.

AFSLUTNING: Og det var så derfor, at Dans Med Døden er et glimrende album af Clemens. Han har noget på hjerte, som også interesserer lytteren, og han formulerer sig meget tydeligt. Derudover er produktionerne, samples og inspirerede ideer ofte gode. De gode numre er dog fandens irriterende organiseret på tracklisten, da et mindre godt nummer skiller de fleste ad.
Men Dans Med Døden er uden tvivl et mere modent album, der tager fat på nogle mere alvorlige emner, men samtidig også når ud til flere mennesker, og uden at det går ud over kvaliteten. Et køb kan anbefales.

BEDSTE NUMRE: ”På Den Igen…”; ”Tæt På Kanten”; ”Flammende Oprør”; ”Når Mørket Falder På”; ”Dans Med Døden”; ”Raptus”