Viser opslag med etiketten Grand Hustle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Grand Hustle. Vis alle opslag

04 marts 2013

T.I. - No Mercy (2010)


T.I. er en typisk rapper fra sydstaterne med dialekten i orden og numre om pistoler, narko og penge, men der er to yderligere karaktertræk, der får ham til at skille sig ud; først og fremmest er han en mindre pionerer indenfor trap-musik, og dernæst ryger han konstant ind og ud af fængsel. Det sidste punkt begyndte dog efter nogle albums at nage ham mere og mere, og det endte med, at han efter at have fået sin frihed tilbage endnu engang i begyndelsen af 2010 besluttede sig for at ændre sine veje, angre sin fortid og så at sige forblive fri. Hans næste album var derfor planlagt til at udkomme senere på året med titlen King Uncaged, men sørme om han så ikke overtrådte betingelserne for sin prøveløsladelse.

01 marts 2013

B.o.B Presents: The Adventures of Bobby Ray (2010)


Da Bobby Ray først kom frem med de første mixtapes havde hans musik tydelige rødder i trapgenren, hvilket som sådan ikke er et større mysterium, da han trods alt er vokset op i den sydøstlige by Winston-Salem i North Carolina. Sydstaterne har altid været pionerer for trap med T.I. i spidsen, og tilfældigvis var det også i en af hans klubber, at Bobby blev opdaget (og senere signede han til T.I.’s Grand Hustle). I hans trap- og undergrundstid var han fint tilfreds med at blive kaldt B.o.B, men efterhånden som tiden gik kom den stædige lilletromme i konflikt med mere dynamiske instrumenter som guitaren og klaveret. For tydeligt at gøre op med sit gamle jeg begyndte Bobby derfor at kalde sig selv ved sit borgerlige navn, Bobby Ray, dog uden i sidste ende at ændre sit kunstnernavn.