2Pac - Best of 2Pac (2007)

Jeg lover, at det her er den sidste. Men hvorfor en mere? Hvorfor endnu et opsamlingsalbum?  Faktisk er Best of 2Pac den tredje (og fjerde – mere om det om lidt) opsamling i rækken, eftersom Death Row udgav The Prophet: The Best of the Works i 2003. Jeg sprang over den, da albummet ikke indeholder nogen nye skæringer (kort anmeldelse: pladen er opbygget af en meget tvivlsom samling numre), men det samme gør sig altså ikke gældende for Best of 2Pac. Det er meget begrænset, hvad der er af nyheder, men der er dog nogle få stykker.

2Pac - Beginnings: The Lost Tapes 1988–1991 (2007)

Jeg har bestemt ikke planer om at slutte min tour-de-Pac med Pac’s Life, så her følger min mening om den tidligere omtalte kompilation, der samler en håndfuld materiale fra Pac’s helt spæde år som rapper. De ældste numre kan dateres helt tilbage til slutfirserne, så det er en langt mere old school version af Pac, man bliver introduceret for her. Han har ved flere lejligheder erklæret sin kærlighed til den gamle skole, og det er da heller ikke fordi, konceptet lagde ham fjernt. Pac er nemlig på The Lost Tapes en flittig historiefortæller, og han er også til tider socialrealistisk, så det indeholder nogle elementer, der senere blev kædet sammen til debutalbummet.

Ca$his - The County Hound EP (2007)

Julen er over os i denne tid, og selvom jeg egentligt ikke i den anledning er blevet mere tidspresset end normalt, så er det alligevel lykkedes mig at forsømme blogskrivningen de sidste dage, så det bliver en lille, kort sag i dag. Jeg kiggede faktisk målrettet gennem mit bibliotek efter noget kort, og det var i denne sammenhæng, at jeg faldt over The County Hound EP, som jeg dog også har dedikeret nogle tanker til før i forbindelse med bloggen. Det betyder dog ikke, at anmeldelsen nødvendigvis bliver ren reklame, da jeg ikke rigtigt kan huske EP’en foruden enkelte numre, så måske udgivelsen egentligt slet ikke er værd at skrive om i længden.

Blu & Exile - Below the Heavens (2007)

En af de mest omtalte undergrunds hip-hop duoer i nyere tid må uden tøven være den californiske rapper/producer duo Blu & Exile, der overraskede i 2007 med det meget anmelderroste debutalbum Below the Heavens. Blu (eller Johnson Barnes) er rapperen, mens Exile (eller Aleksander Manfredi) er produceren – hvert fald på dette album, da de begge faktisk har tendenser til at sprede sig til det modsatte felt i andre projekter (særligt Blu, der efterhånden snart producerer ligeså meget som han rapper).

Kanye West - Graduation (2007)

Flere gange har Kanye West landede sig en rolle som en arrogant idiot, men kort før udgivelsen af sit andet album Late Registration tog han faktisk den modsatte vej, da han offentligt talte negativt ud om homofobi i hip-hop miljøet. Det var en smart kommentar, der både symboliserer hans ligegyldighed overfor andres meninger, og samtidig illustrerer hans forkærlighed til familien, da episoden udspringer af opdagelsen af en fætters homoseksualitet. Hvis jeg skulle beskrive Kanye West med få ord, så ville, hvad denne episode repræsenterer, udgøre to tredjedele af mit ordvalg; kærlighed for bekendte og ligegyldighed over for andres meninger. Prikken over i’et ville være ”flashende”. Det skal dog nævnes, at han også er lidt af en filantrop og hjælper folk i nød eller på jagt efter en pladekontrakt.

Clemens - Nye Tider (2007)

I 2007 var det så tid til at pleje solokarrieren igen. Med titlen Nye Tider virkede det meget interessant, selvom albummet forinden (Dans Med Døden) jo var ganske hæderligt. Men forandring fryder, som man siger.