Og ang. lister med personlige favoritter fra det forgående år, så skal I ikke holde vejret. Som denne blog er bevis på, så jagter jeg ikke intenst nye udgivelser, så jeg mangler stadig at høre en del fra sidste år. Men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig. Oscar-statuetterne bliver jo også først uddelt i slutningen af februar.
Men MC Einar.
De første danskere til at udgive et rapalbum. Al begyndelse er svær, siger man,
og nogen vil mene, at MC Einar er et eksempel på dette. DJ Peyk vil sjovt nok
formegentligt være enig - hvert fald i ordsproget. Allerede i midten
af firserne lagde han nemlig planer om et producere noget hip-hop, men han
opgav hurtigt selv at gribe mikrofonen, og der var heller ikke nogen hjælp at
hente hos kammeraten og med-DJ’en Jan Kabré, så der skete ikke rigtigt så
meget, end til Peyk i 1988 opdagede et hidtil skjult talent hos den unge Einar
Enemark. Einar havde absolut ingen relation til hverken det amerikanske eller
danske hip-hop miljø, men han kunne spytte en række stavelser af sted i et
middel tempo uden at snuble over ordene, hvilket var særligt imponerende i
betragtning af hans stammen.
