Method Man - Tical (1994)

Efter succesen med deres debutalbum var det tid for Wu-Tang Clan at kickstarte de enkelte medlemmers solokarrierer, og Method Man fik æren af at være den allerførste, der blev lanceret under egne faner. Det var dog et nøje beregnet træk, da Method Man allerede var blevet promoveret særligt meget på Enter the Wu-Tang (36 Chambers) med det selvbetitlede solonummer ”Method Man”. Grundet Wu-Tang Clan’s særlige pladekontrakt med Loud Records kunne medlemmerne signe til et hvilket som helst andet pladeselskab som soloartist, hvilket de bestemt tog fordel af, da de næsten alle havnede hos vidt forskellige selskaber. Meth valgte Def Jam.

At gruppens producer, RZA, var signet til et helt tredje selskab forhindrede ham dog ikke i producere Meth’s debutalbum, Tical, ligesom han også (næsten) egenhændigt producerede alle andre albums i den første bølge af soloudgivelser fra Wu-Tang medlemmerne. Hans stil var næsten uændret med støvede kung fu samples og beskidte trommer men skræddersyet således, at den bedst passede til Meth’s dystre, aggressive men til tider også følsomme person.

Tical klarede sig pænt i handlen takket være bl.a. remikset af ”All I Need”, der først senere blev føjet til albummet, og det bliver i dag betragtet som et af de bedste albums fra Wu-Tang lejren. Modsat andre Wu-Tang soloalbums indeholder Tical dog ganske få gæstede numre, og Meth får på mikrofonen faktisk kun selskab af tre andre medlemmer af gruppen, men nu skal det jo også forstille at være en solobedrift (selvom RZA teknisk set har gjort halvdelen af arbejdet).

1.       TICAL
Nummeret introduceres med noget snak og et sample af Modest Mussorgsky’s ”Pictures at an Exhibition”, men der skiftes hurtigt til et mere dystert lydbillede. Det første arrangement er ellers ret godt, men det vender heldigvis tilbage på et senere Wu-Tang projekt (plus det også kort høres på ”Meth VS. Chef” senere på albummet). Tical er slang for hash, og selvom teksten er aggressiv, så lyder Meth faktisk en smule afslappet.

2.       BISCUITS
Det er sjovt, som Meth i dette nummer flere gange kaster sig ud i en kort og halvt syngende sekvens, hvilket som udgangspunkt ville fungere som omkvæd, hvis det ikke var fordi, han aldrig siger eller gør det samme to gange. Hans flow er dejlig dynamisk og alsidigt, så man aldrig helt ved, hvor man har ham. Vokalsamplet i omkvædet er også ret effektivt.

3.       BRING THE PAIN (FEAT. BOOSTER)
Uden tvivl en af Meth’s mest populære skæringer, hvilket er fuldt forståeligt. RZA’s melodiske skæring er meget fængende, og Meth bringer alt andet end skade til øregangene. Bare de første ti sekunder er klassiske i sig selv. Hans omkvæd er også ganske udmærket.

4.       ALL I NEED
Det er lidt mærkeligt at høre Meth være så hengiven overfor en enkelt kvinde, selvom han jo modsat vestkystens rappere heller ikke normalt er kvindehadsk i sin lyrik. Og kung fu film indeholder vel også en mindre kærlighedshistorie.

5.       WHAT THE BLOOD CLOT
Nummeret havde været fedt, hvis ikke Meth spenderede den sidste halvdel med at give shout-outs til alverdens mennesker.

6.       METH VS. CHEF (FEAT. RAEKWON)
Wu-Tang medlemmerne skulle angiveligt battle over RZA’s beats for at finde den mest værdige til hans produktioner. I dette tilfælde er det Meth og Raekwon (også kaldet the Chef), men frem for at tildele den ene nummeret, blev dysten tilsyneladende bare løftet direkte over på Method Man’s debut. Ikke underligt at det trods alt lige er ham, da han bestemt er bedre end Raekwon, der sågar lyder til at falde over ordene midt inde i sit vers.

7.       SUB CRAZY
Den underspillede produktion er en smule kedelig og monoton i længden.

8.       RELEASE YO’ DELF (FEAT. BLUE RASPBERRY)
Samplet af Gloria Gaynor’s “I Will Survive” synes ikke rigtigt at passe ind i konteksten, hvilket som udgangspunkt gør dette nummer til et lidt mærkværdigt lyt. Meth er dog fantastisk, og det lykkedes ham desuden at lyde rigtig godt over beatet, så nummeret er faktisk udmærket.

9.       P.L.O. STYLE (FEAT. CARLTON FISK)
P.L.O. var en guerilla organisation i Palæstina, men der gemmer sig bestemt intet politisk budskab i nummeret, da Meth (og resten af gruppen) bare godt kan lide deres stil. Meth følte sig måske også som en rebel – mod mainstream hip-hop musik. Fisk går dog i vejen for Meth , hvilket ødelægger nummeret lidt.

10.   I GET MY THANG IN ACTION
Et forholdsvist normalt Meth nummer uden omkvæd og gæster men i stedet et hårdtslående beat og aggressive vers. Dog er der nogle mærkelige interlude-agtige sekvenser, og så er nummeret i grunden heller ikke et af albummets bedste.

11.   MR. SANDMAN (FEAT. RZA, INSPECTAH DECK, STREETLIFE, CARLTON FISK & BLUE RASPBERRY)
RZA disker til lejligheden op med et af albummets bedre beats, og han selv og Inspectah Deck skuffer bestemt ikke. Streetlife, der oftest ses i forbindelse med Meth eller Inspectah Deck, gør det også rigtig godt, men Fisk virker stadig ret ligegyldig, hvilket blot gør det endnu mere mærkværdigt, at han har fået lov at slutte nummeret af.

12.   STIMULATION (FEAT. BLUE RASPBERRY)
Rnb sangerinden Blue Raspberry forsøger sig endnu engang med et fængende omkvæd, men hun virker stadig lidt malplaceret. Det energiske beat er dog fedt, og Meth giver den endnu engang hele armen, så nummeret er mægtig fedt.

13.   METHOD MAN (REMIX)
Originalen er stadig bedre.

Følgende er et bonusnummer på den europæiske udgivelse:

14.   I’LL BE THERE FOR YOU/YOU’RE ALL I NEED TO GET BY (FEAT. MARY J. BLIGE)
Dette P. Diddy producerede remiks er overraskende nok ikke dårligt, men han holder sig også umiddelbart fra at bidrage med tilfældige vokalbider. Mary gør det udmærket med sin fortolkning af Marvin Gaye & Tammi Terrell's ”You're All I Need to Get By”, så nummeret er faktisk ganske underholdende.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Tical er ikke helt ligeså gennemført som Enter the Wu-Tang (36 Chambers) pga. mærkværdige valg i gæsteoptrædener og samples, men Method Man skuffer ikke med mere aggressiv lyrik og et legesygt flow. RZA’s produktion er dog ikke helt så imponerende som på førnævnte album, da han træder lidt forkert enkelte gange, men overvejende er produktionen udmærket (til tider genial). Tical er derfor også et køb værd. Ingen tvivl.

BEDSTE NUMRE: “Biscuits”; “Bring the Pain”; “Meth VS. Chef”; “Mr. Sandman”; “Stimulation”; “I'll Be There for You/You're All I Need to Get By”