Wu-Tang Clan - Enter the Wu-Tang (36 Chambers) (1993)

En af tidernes mest anmelderroste hip-hop grupper må nødvendigvis være den legendariske Wu-Tang Clan, der i en periode domineret af vestkystens gangsta rap egenhændigt satte New York tilbage på landskortet i 1993. De er definitionen af supergruppe med otte primære rappere og en enkelt producer, der ligeledes låner sin vokal til gruppens numre en gang i mellem.

De har dog ikke altid været ni medlemmer eller bare heddet Wu-Tang Clan, da gruppens kernemedlemmer i slutningen af firserne først dannede gruppen Force of the Imperial Master. Kernemedlemmerne er initiativtager, idemager, producer og rapper RZA (dengang Prince Rakeem eller The Scientist) og hans fætre, rapperne GZA (eller dengang The Genius) og Ol’ Dirty Bastard (eller The Specialist). De udgav en enkelt single, der florerede i undergrundsmiljøet helt ned til Miami. Derefter signede GZA og RZA til to forskellige pladeselskaber og udgav hvert sit soloalbum, men da publikum fejlede dem, blev de begge droppet fra deres henholdsvise pladeselskab.

RZA lod sig dog ikke sådan slå ud, så han bryggede på et nyt projekt sammen med kollegaen Ghostface Killah: En supergruppe med inspiration fra asiatisk kultur og filosofi – i særdeleshed japanske kung fu film. GZA og ODB kom med på vognen, mens yderligere fire rappere blev inviteret indenfor; Method Man, U-God, Inspectah Deck og Raekwon. Sammen udgav de otte fyre i 1992 singlen ”Protect Ya Neck”, hvilket om noget skabte røre i vandene. Kort efter kom Masta Killa til – det sidste medlem – og sammen udgav gruppen i 1993 deres meget anmelderroste debut Enter the Wu-Tang (36 Chambers).

1.       BRING DA RUCKUS
Der åbnes selvfølgelig med et sample fra en kung fu flick, hvorefter det støvede og beskidte beat sætter i gang, og en lille håndfuld af medlemmerne introducerer lytteren for gruppens aggressive stil. Beatet er ikke RZA’s bedste, men det er stadig en meget effektiv begyndelse.

2.       SHAME ON A NIGGA
Her får vi til gengæld et af RZA’s bedste beats med en fængende, gyngende bas, der særligt komplimenterer Method Man helt fantastisk. Det er ikke underligt, at han blev kørt i stilling til at være den første af medlemmerne til at gå solo post-Wu-Tang (mere om dette senere). Ol’ Dirty Bastard’s læspende og halvt syngende flow er dog heller ikke at kimse af.

3.       CLAN IN DA FRONT
Wu-Tang er en af de grupper, hvor, som antydet i nummeret før, medlemmerne hver i sær ikke er for fulde af sig selv til at lade kammeraterne få lov at skinne. Derfor bliver man tre numre inde i albummet allerede vidne til det første solonummer – her af GZA. Over et melodisk og hårdtslående beat fyrer han et ørehængende omkvæd og fine vers af. Han har nu også et fedt flow.

4.       WU-TANG: 7TH CHAMBER
Efter en længere interlude får man de spinkle keys at høre, der trods sin simplicitet virkelig formår at gøre beatet ret betagende. Nummeret byder på alle rappere undtagen U-God (der kun medvirker på to numre på albummet) og Masta Killah (det nyeste medlem), og de gør selvfølgelig deres ting. Alligevel er nummeret dog ikke en af mine fortrukne fra albummet.

5.       CAN IT BE ALL SO SIMPLE / INTERMISSION
Singlen, der sampler Gladys Knight & the Pips’ cover af “The Way We Were”, hvilket giver den et mere poppet udtryk end de andre numre. Dette har skræmt en del fans væk, men jeg finder nu stadig nummeret ganske godt. Omkvædet er dejligt melodisk og fængende. Man kan sige, at gruppen er gået lidt på kompromis med pladeselskabet eller mainstreamen, men det er slet ikke slemt nok til at være skadende for gruppen. Det er stadig Wu-Tang. Nummeret slutter af med et interview, hvor alle medlemmerne bliver introduceret. Ganske smart at placere det efter den mest radiovenlige skæring.

6.       DA MYSTERY OF CHESSBOXIN’
U-God åbner nummeret med sin meget dybe og næsten hæse stemme, men han smutter forholdsvis hurtigt igen, hvilket er lidt absurd i betragtning af, at dette er hans eneste vers på albummet. Det er dog min opfattelse, at de færreste har et problem med dette. U-God er da heller ikke just gruppens bedste rapper, men hans bidrag giver nu nummeret en spændende alsidighed i mine ører. Fætrene GZA og RZA sidder denne over, hvilket betyder, at vi til gengæld får et vers fra Masta Killa – hans eneste bidrag til hele pladen. Han er ellers ligeså energisk og aggressiv som de resterende medlemmer. Uanset hvad er nummeret super fedt.

7.       WU-TANG CLAN AIN’T NUTHING TA F’ WIT
RZA’s beat er fantastisk, og ligeledes er hans omkvæd, der er noget af en ørehænger. Han tager desuden selv sig af første vers, men på dette punkt bliver han dog fuldstændigt overskygget af Method Man (og såmænd også Inspektah Deck). Mit eneste problem med nummeret er bare at Method Man’s vers ikke er længere, eftersom instrumentalen tydeligvis ikke lige så hurtigt er klar til at give slip.

8.       C.R.E.A.M.
Endnu en single og formegentligt gruppens bedst kendte nummer, der er blevet citeret til ukendelighed. Method Man synger det ikoniske omkvæd, mens RZA’s sørger for det melodiske beat. Raekwon tager sig af det rigtig gode, første vers, men det er dog i Inspectah Deck’s vers, at man finder flest klassiske linjer, hvilket fortæller lidt om standarden. Nummeret har bestemt fortjent alt den opmærksomhed, det har fået og stadig får i dag.

9.       METHOD MAN
Og så til Method Man’s solobedrift, der originalt blev smidt på b-siden af gruppens første single. Introduktionen har ikke noget med musik at gøre, men den er blevet så ikonisk (Eminem refererede den bl.a. i et nummer – kan ikke huske hvilket pt.), at den føltes som en helt naturlig del af nummeret. Det er dog først, når beatet sætter ind (det er fantastisk) og Method Man begynder at rappe, at det for alvor bliver underholdende. Som skrevet; der er en grund til, at Method Man var den første af medlemmerne til at udgive et soloalbum efter Enter the Wu-Tang (36 Chambers).

10.   PROTECT YA NECK
Nummeret er blevet remikset til pladeudgivelsen, så den bl.a. nu indeholder en indledende skit. Den er dog forholdsvis hurtigt overstået, og så bliver man ellers introduceret for næsten samtlige medlemmer af gruppen – Masta Killa medvirker ikke. U-God har kun en bridge at tage sig af (fire linjer), men det er vel bedre end ingenting. Medlemmerne formår på fornem vis at skille sig ud fra hinanden og byde ind med noget personligt, hvilket er ret imponerende og en af grundene til, at dette nummer er det bedste, massive posse-cut på albummet. Udgangen er i øvrigt også ret fed.

11.   TEARZ
Samplet af Wendy Rene’s "After Laughter (Comes Tears)" er virkelig vellykket, da det hårdtslående og melodiske beat er utroligt fedt og desuden kun komplimenteres af vokalsamplet.  RZA holder sin egen i første vers, mens Ghostface Killah også mere end holder standarden i andet vers.

12.   WU-TANG: 7TH CHAMBER, PT. II
Sådan set bare et remiks af part et. Beatet skriger ikke ligefrem Wu-Tang, men det er da et interessant alternativ.

13.   METHOD MAN (SKUNK MIX)
Endnu et remiks. Det er desuden også et bonusnummer på den internationale version. Amerikanerne blev dog ikke rigtig snydt for noget, da remikset er en integreret del af Method Man’s debut Tical. Det er ikke ligeså godt som originalen.

14.   CONCLUSION
Min konklusion lader lige vente på sig et øjeblik.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Enter the Wu-Tang (36 Chambers) er bestemt et klassisk album, og jeg har da absolut heller ingen problemer med at høre det igennem fra start til slut. Medlemmerne er nemlig markant forskellige med hver deres stil og flow, mens RZA’s produktion svinger fra god til fantastisk. Så ja, det er svært andet end at anbefale et køb. Du vil højst sandsynligt ikke blive skuffet.

BEDSTE NUMRE: “Shame on a Nigga”; “Can It Be All So Simple”; “Da Mystery of Chessboxin’”; “Wu-Tang Clan Ain’t Nuthing Ta F’ Wit”; “C.R.E.A.M.”; “Protect Ya Neck”; “Tearz”