15 juli 2012

Young Gangstas – Premeditated Gangstarism (1995)


Ifølge K-Syco og G-Red er unge gangstas omkring 16-17 års alderen. Det må man hvert fald gå ud fra, da duoen i 1995 udgav et album med denne beskrivelse påklistret dem, og de var højst sandsynligt omkring denne alder. De kommer fra New Orleans, Louisiana, og sammen med producer Money Mike begyndte de at skrive og indspille musik. Dette resulterede i duoens eneste album, Premeditated Gangstarism, som er produceret udelukkende af Money Mike (han er dog ikke en del af gruppen) og udgivet på Teflon Don Records.

Trods deres forholdsvis unge alder var de fast besluttet på at lave legitimt gangsta rap, men selvom  Premeditated Gangstarism byder på et hårdt, voldeligt og til tider klichepræget tekstunivers, så er fyrene ikke kun facader og forestillinger, da de bl.a. ved at inkludere mærkbart personligt og melankolsk materiale er rimelig overbevisende. Money Mike er ligeledes med på moden med sin G-Funk produktion, så mon ikke der gemmer sig nogle gode overraskelser.

1. INTRO
Nej, dette er ikke bare en ”intro”, da der rent faktisk bliver budt på et forsigtigt og melankolsk orgelbesmykket beat og et enkelt vers af K-Syco. Det lugter stadig af en kort intro, men modsat mange andre er dette underholdende.

2. LIVIN’ HELL (FEAT. MR. SLEEP)
Den forrige smagsprøve lovede godt for albummet, og Young Gangstas skuffer bestemt ikke med dette første fulde nummer. Beatet er en flydende udvikling af indledningen, mens duoen leverer nogle tydeligvist følelsesladede og berørte vers. De bliver gæstet af Mr. Sleep, som med god grund kigger forbi flere gange endnu, da han går fint i spænd med Young Gangstas. Omkvædet er simpelt men får uden problemer jobbet gjort. Fantastisk nummer.


3. DRIVIN BY REVENGE
Man lægger hurtigt mærke til Premeditated Gangstarism’s høje produktionsværdi, da Money Mike virkelig viser sig at være et skjult talent på maskinerne. Han leverer et funky og semimelodisk beat, der på fin vis akkompagneres af duoens rap. Eller bare K-Syco’s rap, da dette er endnu en solobedrift med ham. Jeg kan godt lide hans stemme og flow, da han lyder autentisk og påvirket af sine omgivelser. Han fortæller historien om et opgør med en anden fyr, der selvfølgelig ender med at bade i sit eget blod. Det er ikke i sig selv så spændende, men leveringen er god.

4. SAME SAD SONG (FEAT. FEAST)
Duoen slår kludene sammen med albummets anden gæsterapper, og sammen giver de dette deprimerende nummer med en smule selvironi. Det lyder lidt som den diametrale modsætning til Digital Underground’s ”Same Song”, da glæde og jubel er skiftet ud med gråd, hvilket rapperne også selv understreger med et glimt i øjet. Money Mike sampler umiddelbart Dr. Dre’s ”Deeez Nuuuts”, hvilket matcher tonen på nummeret fint.

5. SHOULD HAVE KILLED ME 1ST
Ligesom på forrige nummer gøres der også brug af en skinger synthesizer herpå, men til gengæld er trommerne mere tempofyldte og engagerende, hvilket lyder ret fedt. Nummeret er en kende mørkere, hvilket fint går i spænd med rapperne, som lyder godt uanset, hvad de måtte sige.

6. ANOTHER DAY GONE LEFT
Fremgangsmåden er på de første par numre, at numrene veksler mellem at være en solobedrift af K-Syco og en trioudskejelse med en gæsterapper. Det er dog en rimelig ringe analyse, da forrige nummer er en undtagelse, og vi først får endnu en solo med K-Syco her. En skinger fløjte bærer beatet frem, hvilket er en fin afveksling fra den ellers hyppige brug af de fuldt ud elektroniske lyde. Tempoet sættes endnu en gang ned, mens blikket vendes mod lidt filosofiske overvejelser omkring livet. Det er endnu et interessant kig ind i K-Syco’s hoved.

7. DAY IN THE LIFE OF A CRIMINAL
Bassen er igen tilbage i hovedsædet, hvor den bliver holdt med selskab af nogle forsigtige blæsere, engagerende trommer og skingre synthesizer, der denne gang drukner lidt i resten af lydbilledet. Det valgte emne er et af de meget tyndslidte, men fyrene gør sit bedste for at puste noget nyt liv i det. De siger dog ikke helt noget, der ikke allerede er hørt.

8. COME WIT NUTS (FEAT. FEAST & MR. SLEEP)
Ligesom Cold 187um fra Above the Law gjorde på “Flow On (Move Me No Mountain)”, så sampler Money Mike Love Unlimited’s “Move Me No Mountain”. Samplet holder stadig, men desværre er trommerne for aggressive og overskyggende. Han slipper altså ikke helt så godt fra det som Cold 187um. Young Gangstas ville dog også tydeligvis noget andet med samplet, så det holder skam alligevel. Desværre er omkvædet et af albummets værste. Til gengæld får man et fint lille twist omtrent midtvejs gennem nummeret.

9. KING PIN (FEAT. MR. SLEEP)
Vi hører om fyrenes stigning i graderne på gaden gennem diverse ugerninger og deres drøm om at styre hele lortet. Man må give dem, at de er meget ambitiøse. Jeg fik skrevet, at omkvædet før var blandt albummets værste, hvilket skyldes, at det kun bliver overgået af forsøget herpå, som lynhurtigt bliver ødelagt pga. en grinagtig reference til Monopoly.

10. KILLER UNDER PRESSURE
Young Gangstas er med dette nummer fuldstændig tilbage på rette spor, da produktionen indeholder den karakteristiske synthesizer, en fængende og dyb bas og et fedt drumbreak. K-Syco kigger dog med fra sidelinjen denne gang, da Ghetto Red giver et enkelt og stærkt vers, der beviser at han også sagtens kan gå solo. Kort og godt.

11. DEFINITION OF A “G” (FEAT. BOSSMAN AND THE BLAKJAK & MR. SLEEP)
Money Mike sampler noget magen til “Move Me No Mountain”, hvilket giver nummeret et melodisk udtryk, men til gengæld halter trommerne lidt efter. Som titlen indirekte angiver, så er lyrikken ikke videre interessant. Omkvædet er bare en gentagelse af selvsamme titel, hvilket lyder utroligt dovent, så nummeret er generelt ikke meget værd.

12. OUTRO
Modsat introen er dette dog ganske simpelt bare en outro med shout outs. Ingen overraskelser her.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Pga. duoens gruppenavn gik jeg i sin tid ikke just med høje forventninger ind til Premeditated Gangstarism, men jeg fik mig heldigvis en behagelig overraskelse, da Young Gangstas er alt andet end to små gangsta wannabees. De er ikke bange for at male et blodigt og formegentligt fantasifuldt billede af deres hårdkogte vaner, men samtidig leverer de også personlig, reflekterende og undrende lyrik. De to fyre har også et godt flow, og så lyder de vigtigst af alt ikke alt for ungdommelige. De leverer varen med en troværdighed, der som minimum er på niveau med den gennemsnitlige gangsta rapper. Lyrisk er det hele ikke lige godt, men bundniveauet er forholdsvis pænt. Oven i dette har vi Money Mike’s engagerende produktion, der har atmosfære og melodi. Det er en simpel og rå G-Funk. Jeg ville anbefale at købe Premeditated Gangstarism, hvis dette var muligt, men man må under forholdene nøjes med en piratkopiering.

BEDSTE NUMRE: “Intro”; “Livin’ Hell”; “Drivin By Revenge”; ”Same Sad Song”; “Come With Nuts”; ”Killer Under Pressure”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar