Kilo G - The Bloody City (1995)

I 1991 blev der skrevet historie i hip-hop verden af brødrene Bryan ”Birdman” Williams og Ronald ”Slim” Williams. For de var og er stadig mere end brødre. De er nemlig partnere og fælles i deres interesse for hip-hop. De har hver deres karakteristiske rolle i samarbejdet; Birdman er ansigtet udadtil, mens Slim oftest arbejder bag kulisserne, og sammen startede de et nyt lille pladeselskab op i New Orleans, som de valgte at kalde Cash Money Records.

Flere rappere blev signet til pladeselskabet, som også hurtigt fik sin egen in-house producer i form af Mannie Fresh, som ville gå hen og producere mange numre inkl. flere hits i hans tid hos pladeselskabet. Men selvom hittene først rigtigt kom i slutningen af 90’erne fra albums med Hot Boys og Juvenile, så nød Cash Money Records faktisk også godt med succes før, og solgte flere hundredetusinde albums (og de havde endda primært kun succes lokalt; men det er vel Amerika). Og det værende på trods af at ingen musikvideoer blev filmet og ingen numre nåede hitlisterne. Denne tid var en helt anden i Cash Money regi. Det var nemlig før Lil’ Wayne (dengang også sammen med resten af Hot Boys) blev signet til pladeselskabet, og med økonomisk støtte i ryggen fra Universal Records tog hip-hop verden med storm.

Men før alt dette skete – helt tilbage i 1992 – blev første album udgivet på pladeselskabet, The Sleepwalker af den afdøde Kilo G. Han nåede at udgive et album mere i 1995 før hans utidige død. Dette fik titlen The Bloody City. Albummet er traditionen tro eksklusivt produceret af Mannie Fresh. De sidste 3-4 linjer her er alt, hvad jeg har kunnet snuse mig frem til omkring Kilo G (lige bortset fra at Eazy-E muligvis nævner ham i nummeret ”Boyz-n-the-Hood”). Navn og årstal for sin død? Niks. Til gengæld fik I lidt ekstra at vide om Cash Money Records, da jeg desuden ikke regner med at anmelde flere af pladeselskabets udgivelser.

1.       INTRO
En go’ gammeldags kedelig intro.

2.       POP ’EM (FEAT. MRS. TEE)
Kilo G vælger at starte ud med et af de mest radiovenlige numre på albummet, som har Mrs. Tee inde over omkvædet. Der kunne være gjort en del mere ud af dette nummer, for det efterlader ikke rigtigt nogle indtryk hos én. Beatet er det bedste, da Kilo G blot nøjes med at vifte med sine pistoler. Det er dog i tråd med titlen på albummet, og enten dette eller social bevidste tekster var at forvente. Man kan så sige, at det korteste strå blev trukket.

3.       RELEASE ME (FEAT. PIMP C)
Desværre svigter Mannie Fresh her, og med en dårlig produktion, Pimp C (fra UGK) og flere pistoler er der ikke meget at komme efter.

4.       SUNSHINE
Kilo G ryger i fængsel, og fortæller om livet bag tremmer, og hvilke tanker dette kan sætte i gang. Det er bestemt ikke dumt, men jeg kunne godt ønske mig noget mere af produktionen. Ikke dårligt, bare lidt kedeligt, hvilket kan synes passende til temaet, men det bliver bare for meget af det gode.

5.       MURDEROUS FLAVA
Beatet kommer op i tempo med nogle interessante trommemønstre. Kilo G leverer et glimrende omkvæd; det er egentligt ikke noget særligt, men ligger godt på tungen, og er mildt fængende. Kilo G gør desuden et glimrende job med at sige ingenting. Han har et fedt flow, så selvom det ikke giver en wauw-fornemmelse, er det stadig okay.

6.       COASTING
Kilo G lægger for et øjeblik pistolen væk (dog ikke længere end, at han stadig kan røre den), og slapper af. ”Chillling” beskriver bedst dette nummer. Produktionen, som er lidt G-funk inspireret, er lige i øjet, og den enkelte sungne linje, som udgør noget af omkvædet, er også tilfredsstillende. Kilo G og Mannie Fresh lykkedes fuldstændig i at skabe den helt rigtige stemning. Dette var nok en af Kilo G’s største chancer for at bryde igennem til mainstreamen, men det var ikke nødvendigvis en dårlig ting engang.

7.       MONEY RULZ THE WORLD
Dette nummer er utroligt kedeligt. Jeg mener, at have hørt penge og betaling nævnt nogle gange, men jeg er overbevist om, at Kilo G har problemer med at holde sig til emnet. Jeg er dog ikke helt sikker, da jeg simpelthen gav op halvvejs inde med at forsøge at afkode lyrikken.

8.       GOODFELLAS
Midten af albummet er en ligegyldig skit.

9.       LIFE HAS NO MEANING (FEAT. BUN B)
Beatet er okay, men rapperne roder igen rundt med pistoler. Jeg må indrømme, at jeg havde forventet lidt mere ud fra titlen, men det var måske dumt. Ikke skidt, men heller ikke specielt godt.

10.   I’M HEARING VOICES
Mannie Fresh disker op med endnu et okay beat, og Kilo G gør et fint forsøg på at holde niveauet uden at glemme sin pistol. Han får skudt lidt flere, men gør det med mere atmosfære og stemning denne gang – lidt deprimerende, melankolsk og mørkt. Omkvædet bliver sunget, og er muligvis et sample, med en dyb mandestemme, som ikke mindst bidrager til stemningen.

11.   WAYOUT
Det næsten obligatoriske nummer om livet i ghettoen og sin barndom, men det er noget af en forløsning her. Kilo G rapper en tekst, der er helt igennem rar at høre på forhold til de forrige numre. Mannie Fresh bidrager igen med et mindre voldsomt beat, og som i ”Sunshine” er det okay, men ikke noget vildt, da trommerne er for simple og kedelige. Dog bedre end førnævnte, da bassen til gengæld er fed, hvilket i øvrigt er et undervurderet instrument i hip-hop sammenhænge.

12.   TIRED OF BEING FUCKED WITH
På mange måder et kedeligt nummer. Specielt fordi Kilo G meget uoverbevisende fortæller, at han altså ER en morder. Nej, du var ikke. Beatet vokser på dig.

13.   I’M COMIN 2 GET CHA
Der er gang i den her; Beatet er energisk, og Kilo G giver den ekstra gas. Nummeret er dog et minut for langt med linjer, der bliver gentaget igen og igen. En del i outroen, men også omkvædet lider under dette. Okay nummer, men der mangler lige et eller andet…

14.   NEWS BREAK
Endnu en skit. Der er en sammenhæng til næste nummer, men ærlig talt er det her unødvendigt for oplevelsen.

15.   BLOODY CITY (MR. IVAN & SKULL)
Mannie Fresh overgår sig selv med dette fantastiske beat. Det er svært at sidde stille til, for der er virkelig gang i den. Et faktum alle udnytter fuldt ud. Nummeret bygger fantastisk op med en stille, kort lille melodi, der afbrydes af Kilo G med ordene ”four hundred twenty-one”, hvorefter trommerne (og er det en guitar?) sætter ind, og tryllebinder én på stedet. Som skrevet er alle tre rappere super fede med tempofyldte flows og ikke mindst distinktive stemmer, så hver rapper er en ny oplevelse (specielt Skull er ret fed (tredje vers)). Kilo G slutter det hele af med endnu et vers, og en glimrende afrunding bestående af lidt gentagelser, men som er godt udført. Fantastisk måde at slutte det hele af på.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Eftersom ”Bloody City” vækkede min interesse i albummet, er jeg lidt skuffet over albummet, da dét nummer uden tvivl er albummets stærkeste. Kilo G er utroligt fikseret på sin pistol, hvilket er lidt irriterende, og medfører at man ignorerer hans lyriks. Han har dog et glimrende flow, og Mannie Fresh har også givet ham nogle gode beats, så det er ikke helt håbløst. Der er dog også heldigvis undtagelser med mere interessante tekster, hvilket er en dejlig afveksling. The Bloody City, må man give manden, er et meget sigende navn. Selv hvis albummet var muligt at købe, ville jeg alligevel kun anbefale, at man skaffer en brændt kopi. Der er noget interessant materiale herpå, men hverken er der nok af det eller er det meste interessant nok til virkelig at imponere. Om ikke andet så hør i hvert fald ”Bloody City”. Du vil ikke fortryde det.

BEDSTE NUMRE: ”Coasting”; ”Wayout”; ”Bloody City”