Jeg har tidligere anmeldt mindre kendte rappers musik, men I Smooth 7 (eller blot Smooth 7) er på et helt andet niveau, da han end ikke er lykkedes i at udgive et album. Han er endnu en fyr fra Los Angeles, som forsøgte at leve højt på gangsta rappen’s popularitet. Han medvirkede i midten af halvfemserne på ganske få projekter, heriblandt Volume 10’s Hip-Hopera (det hedder henholdsvis rapperen og albummet helt seriøst), før han fik sit første solonummer med på kompilationen State Of Emergency: Society In Crisis, som også indeholdte skæringer med bl.a. Ice-T, Lord Finesse og The Pharcyde. Nummeret hed ”For Da Love Of The Ghetto” og blev I Smooth 7’s første skridt i mod et potentielt soloalbum. Det fungerede som glimrende reklame for de, der nu hørte kompilationen (som jeg antager nogen da må have gjort), og i 1995 var det så umiddelbart tid til debutalbummet Ghetto Life, som naturligvis skulle følge op på det tidligere nummers socialrealisme og fortællinger fra ghettoen. The Source nåede sågar at give albummet nogle rimelig pæne ord med på vejen, før Mad Sound Recordings tilsyneladende fik kolde fødder og annullerede udgivelsen.
Takket være internettet er Ghetto Life dog kommet i omløb siden da – først i en rå og ufærdig version og senere i en mastered og færdig lydende version. I Smooth 7 har også lavet albummet T.H.U.G. Poetry, men med dette album er informationerne endnu mere sparsomme, da der er usikkerhed omkring både udgivelsesdatoen og albummets autenticitet.
Ghetto Life er tiden og stedet tro et G-Funk album med gode samplerige produktioner, som bliver akkompagneret af I Smooth 7’s dybe stemme og socialrealistiske tekster. Det er produceret af G-Funk eksperterne Battlecat og DJ Slip foruden Fat Jack, som er kendt fra Project Blowed (et slags kollektiv der freestyler og har udgivet et par kompilationer). Flere rappere fra Projekt Blowed gæster også Ghetto Life, så det er faktisk lidt mærkeligt, at I Smooth 7 ikke også medvirkede på kollektivets første kompilation fra 1994. De gæstende rappere på Ghetto Life tæller bl.a. DK Toon, Abstract Rude, Ganjah K og Volume 10, men Aceyalone kigger desværre ikke forbi.
Numrenes rækkefølge er afhængig af formatet, men således ser min version ud...
1. INTRO
…
2. COOLIN’ IN DA GHETTO (FEAT. MISTA MAD PUP)
Over en utroligt fængende basgang introduceres vi for I Smooth 7, som fortæller om en afslappende dag i ghettoen, hvilket bl.a. inkluderer en del potrygning. Det er et dejligt og rimeligt afslappende nummer.
3. FOR DA LOVE OF THE GHETTO (REMIX)
Et remiks af hans første solonummer, men de minder generelt meget om hinanden. Det har stadig en mere dæmpet og reflekterende vibe end f.eks. forrige nummer. Smooth 7 fortæller også modsat forrige nummer mere dybdegående om ghettoen med analyserende briller på, og resultatet er rigtig godt. Den kvindelige sangerinde i refrænet er ikke videre yndefuld, men hun lyder alligevel okay.
4. STRUGGLIN’ (FEAT. ABSTRACT RUDE, GANJAH K, LIL’ JUGGSTA, MINISTER TOO BAD & VOLUME 10)
Et posse-cut med eftertænksom lyrik? Jep, det er lige præcis, hvad ”Strugglin’” er. På menuen er kampen for penge, problemer med sine forældre og dansen med døden. Nogle vers er godt nok noget mere interessante end andre, men overordnet set gør alle rappere det udmærket. Beatet er ikke særlig interessant, men nummeret er skam okay.
5. GHETTO LIFE
Smooth 7 byder her på et endnu mere dæmpet og reflekterende nummer. Beatet er meget roligt med nogle høje og relativt vilde guitarriffs og sågar guitarsoloer, en gnidningsløs bas og tilpassede trommer, mens Smooth 7 tager et lidt mere kritisk syn på ghettoen og fortæller om sine drømme. Produktionen kan godt blive lidt kedelig i længden, men ellers er nummeret ganske glimrende.
6. MY HOOD IN DA SUMMERTIME (FEAT. DK TOON)
Og da det hele begynder at virke meget trist, disker Smooth 7 op med denne skæring, hvis budskab i bund og grund er, at det hele måske ikke er lige godt, men at man bør sætte pris på og nyde, hvad man har. Med det sagt er lyrikken dog ikke albummets bedste. Beatet er en smule varmt og festligt, så det er skam også et okay nummer.
7. I SMOOTH 7
Det skal umiddelbart (og ifølge den korte introduktion) betragtes som en slags battlerap, men der er ikke rigtigt nogle punch-lines. Dette viser sig dog ikke at være alt, hvad nummeret har at byde på, da beatet skifter to gange undervejs, og uden at de forskellige sekvenser virker til at være knyttet sammen. Det er formegentligt tre korte numre, der er blevet samlet som et. Deraf den meget lidt sigende titel. Det er ret rodet, og særligt da nummeret bliver afbrudt af skits lignende episoder. Den første sekvens var ikke særligt interessant, men den anden og symbolikprægede del var okay, og særligt den sidste og meget funkye hyldest til musik måtte gerne have fået sin egen plads på tracklisten.
8. SO MUCH LUV
Når den ligegyldige interlude er overstået mødes man af et basdrevet og dæmpet nummer, der er en kærlighedserklæring til ghettoens befolkning – på trods af alle folks fejl. Smooth 7 er tilsyneladende fuld af kærlighed. Han holder dog tonen på et rimelig sagligt niveau, så det ikke udvikler sig til et sukkersødt gruppekram. Ikke dårligt.
9. KINGS & QUEENS (FEAT. DK TOON, MEDUSA & MISTA MAD PUP)
En dyb og funky bas udgør kernen i et dæmpet og dystert lydbillede, hvori Smooth 7 og gæsterne (inkl. den kvindelige rapper og sangerinde Medusa) giver forskellige billeder på forholdet mellem kvinder og mænd. Det er meget stemningsfuldt og ganske simpelt fedt.
10. GOIN’ ALL OUT
De opmuntrende og meget socialrealistiske emner slap også op for Smooth 7, så dette nummer er noget rimelig ligetil og voldeligt gangsta rap. Endnu engang inkluderes der en guitarsolo, som virker lidt malplaceret, og beatet er generelt ikke særligt ophidsende. Smooth 7 imponerer heller ikke synderligt, så nummeret er ikke noget særligt.
11. SETS IN DA WEST (FEAT. DK TOON)
Formegentligt Ghetto Life’s mest radiovenlige skæring med sit tempofyldte og festlige beat, som til gengæld hurtigt føles for monoton og bliver kedsommelig. Det passer overhovedet ikke til Smooth 7. Lyrikken er okay, og minder om 2Pac og Snoop Dogg’s duet ”2 of Americaz Most Wanted”, men jeg kan ikke rigtigt acceptere dette nummer.
12. NINA
2Pac var heller ikke den eneste i midten af halvfemserne, der valgte at dedikere et nummer til sin pistol, da Smooth 7 valgte at gøre dette med ”Nina”. Det har ingenting på 2Pac’s ”Me and My Girlfriend”, som dog også er blandt The Don Killuminati: The 7 Day Theory’s bedste numre, men hvis jeg for et øjeblik lader vær med sygeligt at sammenligne alt, så er ”Nina” faktisk et ganske interessant og opfindsomt nummer, da Smooth 7 trods alt også var først ude. Omkvædet er fint nok, det langsomme beat er okay og Smooth 7 er som (næsten) altid god.
13. WHAT’S THE REAL
Mere eksplicit gangsta rap, men modsat før så lyder Smooth 7 faktisk meget overbevisende her med sin blanding af voldelige og truende lyrik og socialrealisme. Han har et aggressivt flow, som klæder det rastløse, hårdtslående og fede beat rigtig meget. Meget godt nummer.
14. OUTRO
… Han dedikerer interessant nok Ghetto Life til sin afdøde far.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: I Smooth 7 er en god og kompetent rapper med noget på hjerte, hvilket han beviser med denne uudgivne Ghetto Life, som på fin vis tegner et billede af livet i ghettoen. Man får altså til en forandring præcis, hvad man forventer, hvilket nu er meget dejligt. Foruden at det skrinlagte album rent faktisk er godt, er der dog ikke de store overraskelser, men det ændrer ikke på, at Ghetto Life holder et pænt niveau hele vejen igennem, som både er takket være Smooth 7’s autentiske levering og tekster og Battlecat’s, Fat Jack’s og DJ Slip’s produktion. Jeg ville umiddelbart anbefale, at man købte Ghetto Life, men da dette ikke er en mulighed, bør man i stedet med ro i sindet brænde et eksemplar.
BEDSTE NUMRE: “Coolin’ In Da Ghetto”; “For da Love Of The Ghetto (Remix)”; “Ghetto Life”; “Kings & Queens”; “What’s The Real”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar