I.F.A. - International Family Affair (1997)

I.F.A. er endnu et one-hit-wonder med sit selvbetitlede debutalbum International Family Affair. Firmandsgruppen blev dannet i midten af halvfemserne af producer D-Shoot og trekløveren GF, Bias og SOS, som i høj grad tog sig af de verbale præstationer. De kommer alle fra forskellige dele af San Francisco Bay Area i Californien, hvor de på en eller anden vis fandt sammen og derefter satte sig for at lave noget tidstypisk og underholdende G-Funk. De scorede en kontrakt med Capitol Records, hvilket i 1995 resulterede i singlen ”Rollin’”, som var så stor en stor fiasko, at gruppen blev droppet fra pladeselskabet. Måske det skyldtes fyrenes hang til at fokusere kræfterne på sin sang frem for rappen.

Efter nogle turbulente måneder valgte I.F.A. selv at samle projektet op igen og udgive sin debut gennem eget pladeselskab. Således fandt International Family Affair endelig vej til udvalgte nordamerikanske butikshylder gennem Rollin Record Enterprises. Fyrene havde masser af tiltro til albummet og udgav derfor endnu en single (”Throw Ya Hands Up”) med håb om at få de tidligere chefer til at ærgre sig.

Desværre fik I.F.A. ikke det sidste grin med den selvbetitlede debut, der præcis var den kommercielle fiasko, som Capitol Records tilsyneladende havde regnet med.

1. ROLLIN’
Det første, man hører på International Family Affair, er et tilbagelænet RnB omkvæd, som netop formår at gøre mig utilpas, før der bliver budt på nogle beskedne og korte vers. I.F.A. kommer igennem som nogle afslappede players, der triller gennem Stockon’s gader. Jeg vil egentligt kritisere nummeret for at have for stort et fokus på sang, men omvendt er versene ikke altid lige gode…

2. THROW YA HANDS UP
I.F.A. kaster sig direkte videre over albummets anden single, som heldigvis er en anelse bedre end den første. Den lidt flerlagede og funky produktion er en forbedring, og selvom der skam er sang og sing-a-long sekvenser heri, så føltes det hele mindre påtrængende.  Til gengæld er den festfikserede lyrik dog overvejende for uopfindsom og dårlig. Man fornemmer på dette tidspunkt noget potentiale i gruppen, som bare ikke er blevet helt indfriet endnu. Måske det kommer nu, når vi er løbet tør for singler?

3. GEE’S GET LONELY 2
Nej. De synger dælme stadig omtrent ligeså meget, som de rapper, og denne gang forsøger de sig endda med noget falset og lange toner. Det er skam en glimrende ide at blande sang og rap, og hvis det gøres rigtigt, så kan det lyde rigtig fedt (et godt eksempel er Bone Thugs-N-Harmony). Problemet er bare, at de to elementer ikke virker til at vil have noget med hinanden at gøre på dette album. Der er ingen flydende overgang mellem sang og rap, så særligt dette nummer virker som et miks af to forskellige stykker musik. Det er skidt.

4. DO U WANNA RIDE
Vekslingen lykkedes bedre herpå (dog langt fra perfekt), hvilket bl.a. skyldes at versene er længere. Det er et usandsynligt stort plus i konteksten. Derudover er rapperne også ganske underholdende. De trækker desværre omkvædet for langt i outroen, men ellers er det forholdsvis tilforladeligt. Ikke dårligt.

5. BUSTAS
De holder sig faktisk forholdsvis tilbage i omkvædet uden lange toner og deslige, hvilket pynter. Til gengæld er refrænet dog temmelig indholdsløst og kedeligt, hvilket desværre også gør sig gældende for resten af nummeret. Det er alt for søvndyssende.

6. I LIKE
De korte vers vender tilbage, og det samme gør de lidt eksperimentelle og tempofyldte flows, hvilket er en skam. Omkvædet er bare mærkeligt, da lyrikken ikke virker fuldkommen. Næste.

7. OFF DA HOOK
International Family Affair er ikke et mesterværk, hvilket du nok har regnet ud på nuværende tidspunkt, men jeg har et behov for at understrege dette. Nummeret her er virkelig dårligt, hvilket ikke skyldes beatet som er nogenlunde, men derimod lyrikken som er tåkrummende ringe.

8. YOU NEED A ”G”
Hvorfor behøver du en ”G”? Fordi han giver dig, hvad du behøver. Ganske simpelt. Så simpelt at man ikke burde lave et nummer ud af det. Særligt ikke hvis man planlægger at benytte et dødkedeligt beat.

9. SLIDE
Som noget nyt er der ikke skyggen af en tone før første vers, hvilket betyder præcis, hvad man håber: nummeret byder på ganske lidt sang. Omkvædet bliver selvfølgelig sunget, og det lyder ikke godt, men det er forholdsvis kort – selvfølgelig undtagen mod slutningen. Jo vist, der er kun to vers, men man må tage, hvad man kan få. Beatet er superb f.eks.

10. GAME OVER DOSE
Nogle overraskende glimrende vers bliver introduceret for lytteren i dette nummer, da rapperne lægger glimrende over det lidt mørkere beat. Omkvædet er utroligt tåbeligt, men samtidig også et afbræk fra den sædvanlige RnB tunge. Ikke dårligt.

11. OG FUNK
Nummeret er delvist en slags homage til andre rappere – om de laver G-Funk eller ej – heriblandt Snoop Dogg og Melle Mel fra the Furious Five. Det er altid en god ting, når de gamle bliver mindet, men desværre er det kun en mindre del af nummeret. Resten er ikke noget særligt, men heller ikke helt dumt.

12. FAMILY AFFAIR
Nogle af rapperne har en virkelig kedelig og dårlig levering, men I.F.A. har dog heldigvis en tilpas selvindsigt til at promovere de bedre i flokken mest. Dette er dog en gruppebedrift, hvor alle kortene kommer på bordet, og det ser ikke altid lige godt ud. Eller rettere; det lyder til tider forfærdeligt. Omkvædet er såmænd okay, men minder mig konstant om Frost’s ”La Familia”, som generelt trods alt er hundred gange bedre end dette.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: I.F.A. er såmænd en smule innovative med deres konsekvente og bløde RnB stemmer, men selv hvis det havde været en god ide i første omgang, så er udførelsen helt i skoven. De formår overhovedet ikke at blande rap og sang tilfredsstillende eller overbevisende. De kan da synge, men ikke noget jeg gider at høre. Som rappere er de mere interessante uden at være fantastiske. International Family Affair har en gennemgående blød og afslappende lyd, der dog heller ikke nødvendigvis kan trænge sig ind i den almene snæversynede radiolytters bevidsthed. Jeg har derfor svært ved at finde en målgruppe til albummet, hvilket ikke er heldigt for et kommercielt aktiv. International Family Affair er et rodet, uligevægtigt og fejlslået forsøg på at underholde alle på en gang. Der er enkelte acceptable numre, men ærlig talt så går du ikke glip af det store, hvis du springer over International Family Affair. Så gør det, mens du evt. lige opstøver "Slide" på nettet.

BEDSTE NUMRE: ”Do U Wanna Ride”; ”Slide”; ”Game Over Dose”