Foesum – Perfection (1996)

Foesum blev som sådan dannet i 1986, men de udgav først deres debutalbum i 1996. Disse mellemliggende ti år er noget af en rodet omgang, men jeg vil forsøge at forsimple og derved kaste noget lys over baggrunden for Perfection. Titlen kommer faktisk fra gruppens oprindelige navn, da DJ Glaze og MNMsta i 1986 sammen dannede gruppen Perfection. I nogle år var de ikke andet end en DJ duo, som spillede til diverse fester, men i 1989 besluttede de sig for endelig at ville udgive et album. Før dette kunne lade sig gøre, skulle de dog have udvidet med flere rappere (foruden de to DJ’s, som faktisk også rappede), hvilket sendte gruppen igennem mange forskellige faser med medlemmer, der kom og gik.

De to grundlæggere kom i kontakt med rapperen Travvy Trav, som blev medlem og derefter overtog eftersøgningen på flere nye rappere til Perfection, hvilket resulterede i indlogeringen af den forventede frontfigur Domino, fætteren T-Dubb og brødrene Tender D og Mellow D (bedre kendt som henholdsvis Wayniac og Trip Locc). Domni brød dog derefter fra gruppen, mens Mellow D også hurtigt forsvandt igen. Perfection skiftede derefter navn til Foesum og indspillede i 1992 nummeret ”Let Em Understand Perfection”, hvor de i Snoop Dogg’s selskab dissede Domino.

De havde på dette tidspunkt fået forskellige pladeselskabers opmærksomhed, og var begyndt at indspille musik på Solar Records, da de pludselig blev ramt af uheld igen, da Travvy Trav døde og Tender D mødte Warren G, som erhvervede både Tender D og hans bror Mellow D som samarbejdspartnere, hvilket resulterede i, at de to brødre sammen dannede gruppen Twinz (de havde dog ikke skåret alle forbindelser til Foesum over). Tilbage var altså blot T-Dubb og grundlæggerne DJ Glaze og MNMsta. De blev derefter opdaget af Penalty Records, som signede dem, og i 1996 fik de endelig udgivet Perfection.

Perfection byder på noget smooth og behageligt G-Funk med et par ganske kompetente rappere. Der er masser af knagende guitarer, elektroniske synthesizere og kvindelige hooks, der vanen tro skaber en meget afslappende stemning.

1. INTRODUCTION (FEAT. LIL WAYNE)
Foesum hvisker nogle enkelte ord, som er temmelig besværlige at fange, og så er det ellers hurtigt videre. (og nej det er ikke den Lil Wayne – hans navn skrives også med en apostrof)

2. THE ULTIMATE COLLABORATION (FEAT. JUDA RANKS, LIL WAYNE & TWINZ)
Vi lægger ganske simpelt ud med et posse-cut, og heldigvis er titlen ikke en fuldkommen løgn. Det er en ganske underholdende skæring med nogle gode vers fra særligt Twinz og MNMsta. Sidstnævnte imponerer med et tempofyldt og flydende flow. Beatet er i øvrigt en rimelig simpel men god G-Funk produktion med gode trommer og en fed bas.

3. IN THE WIND (WHAT GOES AROUND) (FEAT. BO-ROC)
Over et mindre hårdtslående og mere blødt beat sætter Foesum farten en smule ned, og reflekterer lidt over hverdagen med nogle velskrevne vers. T-Dubb lægger ud, og han folder sig virkelig flot ud over denne mere afslappende produktion. Bo-Roc fra The Dove Shack synger et lidt irriterende omkvæd, mens produceren DJ Glaze også bidrager med et enkelt vers. Han overskygger ikke just kammeraterne, men han er okay.

4. LIL’ SOMETHIN’ SOMETHIN’ (FEAT. AISHA O’DELL)
Denne gang bidrager den kvindelige RnB sangerinde Aisha O’Dell med sin vokal, og det er vel lykkedes nogenlunde. Beatet er til gengæld uden tøven fedt med sine elektroniske elementer og gode bas. Dette var albummets første single, og det var bestemt ikke et dårligt valg.

5. WHO GOT GAME (FEAT. THE PAC CREW)
Skit…

6. RUNNIN’ GAME (FEAT. BO-ROC)
Ganske simpelt et nummer om en tilfældig aften i byen for de tre værter, hvor de hver i sær genfortæller nogle oplevelser, som de har haft med det modsatte køn. Bo-Roc’s omkvæd er en smule dovent og syret, hvilket passer fint til de generiske scener, hvor historierne udspiller sig, og det lidt langsomme beat, hvilket faktisk ikke helt er negativt ment. Nummerets præmis er egentligt lidt det samme som Kanye West’s ”Runaway”, så det er egentligt ikke dumt.

7. WHOWOULDOFEVEATHOUGHT? (FEAT. NANCI FLETCHER & NATASHA WALKER)
Det er lidt morsomt, når de omtaler MNMsta som M&M, da det ikke kan undgå at lede tankerne hen på en anden og mere kendt rapper, der gik under dette navn, før han ændrede stavemåden til et lydord. De to sangerinder giver en glimrende præstation i omkvædet, mens Foesum bruger et øjeblik til at mindes sin opvækst. Beatet er super afslappende, så nummeret er generelt bare godt.

8. G-SKIT (FEAT. ROOSEVELT KATHY & ROOSEVELT MOORE)
Skit…

9. JUST GET ON DOWN (G-SHIT)
Der lægges ud med et faretruende brug af auto-tune, som er uhyggeligt meget forud sin tid. Det lyder altså ikke særlig godt, så det bliver ikke bedre af, at det jævnligt afbryder rapperne og samtidig udgør et uopfindsomt omkvæd. Det er muligvis ikke grund nok til at skippe nummeret, men det ville ikke skade, da man ikke rigtigt går glip af noget. Det lyder som om, at gruppen forsøgte at trænge ind på nutidens diskoteker med dette nummer. Man skulle åbenbart tage titlen ganske bogstaveligt.

10. LISTEN TO THE SOUND
Sammen med førstesinglen er dette også et af de første indspillede numre på Perfection, og ligeledes ligesom førstesinglen er dette rigtig fedt. Det er 100% afslapningsmusik med en dejlig og rolig produktion og tilbagelænede vers fra de tre rappere. De sørger selv for et omkvæd denne gang, og det fortsætter fra, hvor versene slap, bare med mere melodi, hvilket er lige som det skal være.

11. DON’T GET IT TWISTED (FEAT. FREDERICK NASSAR)
Perfection’s længste nummer, hvilket kun kan betyde en ting; en skjult skit, og det er lige præcis, hvad man får. Der går mere end et minut før beatet sætter ind og minder lytteren om, hvorfor man hører dette album. En synthesizer og en dyb bas dominerer lydbilledet, men bliver jævnligt gjort med selskab af et irriterende auto-tunet omkvæd. Det er ikke helt ligeså slemt som før, men det gavner godt nok heller ikke på nogen måder. Beatet føles mod slutningen for loopet, men nummeret er sådan set ikke helt forfærdeligt. Det er dog heller ikke synderligt godt.

12. COME TAKE A RIDE (FEAT. AISHA O’DELL)
Her har vi til gengæld at gøre med Perfection’s korteste nummer med sine godt to minutter. Jeg er som regel ikke fan af de overkarikerede sangerinder, og Aisha er desværre ikke nogen undtagelse. Hun bidrager bare ikke rigtigt med noget godt. T-Dubb har et kort vers, som ikke skiller sig ud på nogen måde, så nummeret virker generelt lidt overflødigt.

13. WHO GOT YOUR BACK (FEAT. ALT, O GENIUS & WAYNIAC)
Endnu et posse-cut hvor Wayniac fra Twinz dukker op igen, hvilket sjældent er en skidt ting. Klev’s (hvem end det er) beat hjælper fra start af det gode indtryk på vej, som lykkedes i at holde kursen hele vejen gennem nummeret. Faktisk er det bedre end det tidligere posse-cut. Omkvædet er simpelt men vigtigst af alt ikke i vejen, og rapperne gør det udmærket. Ja, og så er beatet som antydet fantastisk med sin alternative basgang og et godt brug af synthesizeren.

14. SOME THINGS NEVER CHANGE (FEAT. DIANE GORDON)
Muligvis et af Foesum’s mest reflekterende numre, hvor de viser deres taknemlighed overfor bekendte, samtidig med at de så småt accepterer en til tider rådden tilværelse. Det akkompagneres selvfølgelig af et roligt og dæmpet beat, mens Diane Gordon synger omkvædet. De har virkelig fået fat på en del forskellige sangerinder, og de kunne vel have gået mere forkert end med hende her.

Man har valgt at inkludere gruppens kollaboration med Snoop på Limited Edition af Perfection:

15. LET ’EM UNDERSTAND PERFECTION (FEAT. SNOOP DOGGY DOGG)
Repræsenterer glimrende resten af albummet – bare med mindre Snoop Dogg. Det gør egentligt heller ikke så meget, da Snoop ikke på ingen måde er i topform på dette nummer. Han lyder temmelig doven og ligeglad og mere end normalt. Men han fungerer også mest af alt som mellemmanden, der introducerer lytteren for værterne, som til gengæld leverer nogle ganske habile vers. Særligt MNMsta imponerede selv dengang med sit hastige og dynamiske flow. Referencerne til Domino er egentligt ikke voldsomt mange, men nummeret er uden tvivl meget underholdende.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: MNMsta er en alsidig og dygtig rapper, T-Dubb er mere nede på jorden, mens DJ Glaze er en kompetent G-Funk producer og en nogenlunde rapper. Det er kort sagt en fed trio, og de laver derfor ikke overraskende noget godt musik. Perfection er måske ikke perfekt, men det er sandelig god underholdning med fabelagtige produktioner og gode vokalpræstationer. Lige med undtagelse af de kvindelige sangerinder, som ikke altid siger mig så meget, men de er heldigvis ikke ødelæggende på Perfection. DJ Glaze har produceret store dele af albummet selv, hvilket han fortjener mest ros for, men han er nu ikke dum på mikrofonen heller. Perfection er ikke lige god hele vejen igennem, men der er kun ganske få dårlige numre, mens der er mange fede numre, så det er i høj grad rigtig leveringsdygtig i god og købeværdig musik.

BEDSTE NUMRE: “The Ultimate Collaboration”; ”In the Wind (What Goes Around)”; ”Lil’ Somethin’ Somethin’”; ”Whowouldofevathought?”; “Listen To The Sound”; “Who Got Your Back”; “Let ‘Em Understand Perfection”