Dru Down (født Darnel Robinson) er en rapper fra Oakland, Californien, og bedst kendt for at medvirke i indledningen til 2Pac’s ”All About You”.
Det var en meget latterlig indledning, men den er ikke helt usand. Dru Down har haft (meget) mindre hits med ”Pimp of the Year” og ”Can You Feel Me”, men hans musikkarriere har ikke just udviklet sig nok til også at holde liv i hans skuespillerkarriere som en anden Ice Cube. Han er ligeledes medlem af det ukendte kollektiv The Regime, som indeholder et halv hundrede ukendte rappere, producere og DJ’s, og faktisk er Dru Down den mest kendte og succesfulde fra gruppen lige bagefter Tech N9ne og Yukmouth (fra gruppen Luniz der scorede stort med hitsinglen ”I Got 5 on It”, som blev remikset to gange, hvoraf bl.a. Dru Down medvirkede på den tredje version).
Sent i år 1995 udkom Luniz’ meget succesfulde debut indeholdende ”I Got 5 on It”, og Dru Down medvirkede på flere af numrene, så hvis der nogensinde var et godt tidspunkt for ham at smide et nyt album på gaden, så var det lige herefter. 1996 var derfor et rimelig vigtigt år for Dru Down, da han ikke bare udgav sit tredje studiealbum, Can You Feel Me, som indeholdte det mindre hittende titelnummer, men som skrevet også nød en smule promotion på 2Pac’s ”All About You” fra albummet All Eyez On Me, og medvirkede i filmen Original Gangstas. Filmen var ikke en stor succes, og hans optræden med 2Pac var trods alt meget begrænset, så det kom i sidste ende alligevel ned til Can You Feel Me, og det viste sig faktisk at være et udmærket album, der også modtog positive anmeldelser.
Can You Feel Me har lidt G-Funk over sig med sine fine, elegante og lidt funky produktioner, og Dru Down er en interessant og rimglad rapper, så albummet var et anderledes pust i vestkyst rap.
1. INTRO
Skit…
2. PLAYA FO REAL
Der lægges ud med en god funky produktion, og Dru Down bygger videre på sit ry som pimp, som han særligt fik etableret på albummet inden. Han er en okay rapper, og nummeret er rimelig repræsentativt for albummet, så det er en glimrende introduktion.
3. BABY BUBBA (FEAT. BOOTSY COLLINS)
I lang udstrækning en forlængelse af forrige nummer med en fin produktion, og Dru Down fokuserer også på de omtrent samme emner. Omkvædet er absurd latterligt, og er en gentagelse af titlen, og Cru Down siger ikke noget vildt spændende, så nummeret vækker ikke særlig meget opmærksomhed.
4. CAN YOU FEEL ME
Nummeret sampler Fat Boys’ “Can You Feel It”, og resultatet er dette fantastiske mindre hit. Et vokalsample er også blevet sakset, som holder Dru Down med selskab gennem hele nummeret, og det lyder rigtig godt. Dru Down folder sig for alvor ud med mangfoldige og opfindsomme rim, og ikke overraskende lægger nummeret så tidligt på albummet, da dette om noget er en god introduktion til manden og ikke mindst hans mange producere. Han har selv været med inde over flere af produktionerne på albummet, men i dette tilfælde kan han dog ikke påtage sig en del af æren på den front.
5. CHOPPIN’ IT UP (FEAT. CHRIS ”C & H” HICKS)
Den funky bas i nummeret er super fed, og Dru Down lyder også godt over den fine produktion, men desværre handler nummeret ikke om noget, og bliver sågar afbrudt med en skit halvvejs igennem. Beatet stopper dog aldrig, så nummeret er faktisk okay.
6. HEAD & SHOULDERS
Produktionen er meget fed, og selvom Dru Down stadig supplerer den meget godt med sin stemme og sit flow, så er teksten så latterlig dårlig, at nummeret ikke er til at holde ud. Det handler bare om at få pigerne til at danse, hvilket er særligt tydelig i omkvædet, hvor der pludselig går fællessang i lortet. Jeg ville virkelig ønske, at vi blot havde fået instrumentalen fra dette nummer.
7. MISTA BUSTA
Efter forrige katastrofe lyder dette nummer fantastisk, og selvom det er godt, så er det måske ikke så godt igen. Dru Down har det igen sjovt på en sund og interessant måde, hvilket bl.a. høres på det fængende omkvæd, og når han lyder til at more sig, så smitter det også nemmere af på lytteren. Produktionen er utrolig simpel, og næsten ikke tilstedeværende halvdelen af tiden, men nummeret fungerer alligevel okay trods minimalismen.
8. HUSTLIN’ AIN’T NO THING
Produktionen får mig til at danne billeder af Dru Down under virkelige pimp- og hustlervilkår, hvilket faktisk skal forstås på en meget positiv måde, da det jo sandsynligvis også var målet med nummeret. Det er ret afslappende, og Dru Down får det til at fungere fint med sine vers, som blot bekræfter og videreudvikler stemningen.
9. THE GAME (FEAT. Chris ”C & H” Hicks)
Skit…
10. BREEZY (FEAT. Yukmouth & Poppa LQ)
Yukmouth lyder virkelig dårlig over denne rolige produktion, men var nok heller ikke den mest interessante rapper til at begynde med. Hans omkvæd er også meget irriterende, så nummeret gjorde bestemt intet for mig.
11. FREAKS COME OUT (FEAT. LUNIZ & L.V.)
Selvom nummeret behandler samme festemner som Whodini’s mere end ti år ældre ”Freaks Come Out At Night”, så er der ikke de store fællestræk. Det er dog ikke et problem, da jeg kan virkelig godt lide den stille og soulagtige produktion i dette nummer, der virker meget beroligende. L.V. synger det passende RnB omkvæd – så passende som et RnB hook nu kan være på en rapudgivelse – og Luniz (inkl. Yukmouth) klarerer sig bedre herpå, så nummeret er bare god og afslappende underholdning.
12. DEAL WENT BAD
Produktionen er to sekunder, der bliver loopet til udødelighed, og selvom det kan være nok så fint, så bliver det bare utrolig kedeligt i dette nummer. Dru Down svinger lidt med sin pistol, og gør det på en yderst kedsommelig og klichefyldt måde, så der er ikke meget at komme efter her.
13. UNDERESTIMATED (FEAT. SOOPAFLY)
Den rimelige populære gæsterapper og producer har arbejdet med folk som Snoop Dogg og Warren G, og bidrager her med en nogenlunde interessant produktion og et kort vers. Det er et okay nummer, men heller ikke noget specielt.
14. I’M WONDERING
Produktionen siger mig ikke noget, da den hverken er spændende eller frisk, og omkvædet er bare i vejen – det vil sige undtagen RnB elementerne, da de faktisk fungerer okay. Dru Down går hårdt til den, men det var spild af arbejde, da resten ikke kan følge med.
15. SUSPECT ONE
Albummet byder på endnu en stille og afslappende produktion, og denne gang udnyttes den til at fortælle en historie om mange kriminelle handlinger. Det kan godt virke lidt underligt, når man bliver nødt til at opdigte sådanne historier, før man har nogle spændende at fortælle, men Dru Down er alligevel ikke helt uoverbevisende. Nummeret er dog alligevel alt for kedeligt.
16. 500 MOBSTERS
Omkvædet er ret sjovt, da Dru Down kommer helt op i det høje register med en meget høj tone. Der kommer gang i produktionen igen, og selvom den ikke på nogle måder er fantastiske eller bare specielt mindeværdig, så er den alligevel okay, og gør Dru Down’s vers en rimelig underholdende affære. Han virker til at have masser af overskud og energi, og det klæder også nummeret.
17. THE MOBB (FEAT. LUNIZ, KNUCKLEHEAD, ECLIPSE, NICNAC & T. LUNEY)
Isaac Hayes’ ”Ike’s Mood” er en af de mere samplede numre, hvor alt lige fra trommemønstret til klaverspillet er blevet sakset af forskellige musikere. Nummerets karakteristiske klaverstykke danner bl.a. basis for Cormega’s ”Beautiful Mind”, men er altså også at finde i ”The Mobb” i en mere beskeden udgave. Det lyder godt, men det betalte sig skam, da Cormega tog den hele vejen. Nummeret er mere end syv minutter langt, men beatet forbliver friskt hele vejen igennem, så det gør faktisk ikke så meget. Længden kommer selvfølgelig af, at en større flok rappere gæster nummeret, men det lyder sgu udmærket, og dette nummer er derfor en meget god måde at slutte albummet af på.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Dru Down er en god rapper, og han havde en del potentiale, hvoraf det meste bliver indfriet på Can You Feel Me. Produktionerne er rimelig varierede, men oftest i den stille ende, og til tider ret simple, og selvom de ikke væltede mig omkuld, så er de alligevel gode et stykke hen af vejen. Dru Down veksler ret meget mellem at være spændende og energisk (sulten om man vil) og alt for radiovenlig og mainstream. Kvaliteten af numrene varierer derfor ligeledes, men der er nok gode og interessante numre til om ikke andet at retfærdiggøre anskaffelsen af en brændt kopi.
BEDSTE NUMRE: "Playa fo Real"; ”Can You Feel Me”; “Mista Busta”; “Hustlin’ Ain’t No Thing”; “Freaks Come Out”; “The Mobb”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar