Eazy-E – It’s On (Dr. Dre) 187um Killa (1993)

Og nu har jeg endelig fået gjort spalteplads til manden bag et af tidens største gangsta rap pionerende pladeselskaber (Ruthless Records) og den største gangsta rap gruppe (N.W.A.). Eric Lynn Wright er født og opvokset i Compton, Californien, og tilranede sig hurtigt en uslukkelig tørst for penge, hvilket resulterede i flere ting, hvor af den første var, at han droppede ud af tiende klasse og begyndte at sælge pot på gaden. Dette er der såmænd intet nyt i, da man virkelig kan tjene kassen på at sælge stoffer, men modsat mange andre ligesindede kunne Eric ikke stille sig tilfreds med denne illegale og trods alt usikre tilværelse, så han vendte sin opmærksomhed mod den opblomstrende californiske hip-hop scene, samlede mikrofonen op og begyndte at gå under navnet Eazy-E.

Herefter mødte Eazy-E produceren Dr. Dre, som introducerede ham for DJ Yella og Ice Cube., og sammen med produceren og sangeren Arabian Prince udgjorde de det første udkast af N.W.A. Efter den eksperimenterende kompilation N.W.A. and the Posse blev Arabian Prince erstattet af rapperen MC Ren, og endelig var gruppen komplet. For at få en bedre base for fremtidige N.W.A. udgivelser valgte Eazy-E at stifte eget pladeselskab sammen med sin kammerat Jerry Heller, og Ruthless Records blev derfor grundlagt i 1987.

Eazy-E koncentrerede sig gennem de næste par år primært på N.W.A., men Eazy-E startede faktisk allerede sin solokarriere på samme tid som sin N.W.A., da N.W.A. and the Posse inkluderede hans første single ”Boyz-n-the-Hood”, som var skrevet og produceret af Ice Cube og Dr. Dre. Og hans debut, Eazy-Duz-It, kom allerede året efter kort efter N.W.A.’s debut. Derefter var der dog stille på solofronten end til N.W.A.’s grimme opløsning i 1991, der skyldtes medlemmernes mistillid til gruppens nye manager Jerry Heller, som synes at score de største summer selv. Dr. Dre havde fået Suge Knight til at gennemgå Ruthless Records’ regnskaber, og det endte angiveligt med, at han truede Eazy-E til at frigøre Dr. Dre fra pladeselskabet. Eazy-E ville dog stadig frem til den originale kontrakts udløbsdato tjene på Dr. Dre’s succes.

Eazy-E var ikke just gode venner med Dr. Dre og hans nye pladeselskab Snoop Dogg, men han lod det ligge og udgav i 1992 EP’en 5150: Home 5 tha Sick, der ingen referencer indeholdte til Dr. Dre. Eazy-E arbejdede blot tættere med Above the Law og nye rappere som f.eks. Kokane, og fik endda et beat af Naughty by Nature. Til gengæld solgte EP’en kun nogenlunde. Han var da også allerede i gang med sit næste konfliktundvigende album, da Dr. Dre pludselig udgav sin debut The Chronic, der i høj grad dissede både Eazy-E og Ruthless Records som helhed. Det resulterede i at Eazy-E smed alt, hvad han havde i hænderne, og skyndte sig at få indspillet en ny EP, der endelig indeholdte et modangreb.

It’s On (Dr. Dre) 187um Killa tog i høj grad ved lære af Dr. Dre’s G-Funk, og indeholdte dermed superbe G-Funk skæringer, hvoraf særligt to af dem er to store disses af Dr. Dre og Snoop Dogg. Endnu engang bliver EP’en gæstet af Kokane, men også brødrene Gangsta Dresta og B.G. Knocc Out dukker op. Derudover bidrager Cold 187um fra Above the Law også med et vers foruden en produktion. Rhythum D og DJ Yella kan siges at være de primære producerer, men trods EP’ens kun otte numre er der altså også bidrag fra både Dr. Jam og ikke mindst Madness 4 Real, som jo er den danske forløber til Den Gale Pose med Blæs Bukki, Coldhands, B og Jokeren. De havde i øvrigt også fingrene med i hans forrige EP foruden en del andre Ruthless Records udgivelser.

It’s On (Dr. Dre) 187um Killa blev modsat hans forrige EP en kæmpe succes, hvilket må skyldes den gode og friske produktion og Eazy-E’s forøgede energi. Det blev derudover også hans sidste udgivelse før sin utidige død i 1995. Han var dog i fuld gang med et nyt fuldlængdealbum, som trods sin ufærdige status ramte butikshylderne samme år. Eazy-E er notorisk kendt for sin forkærlighed til kvinder, hvilket i sidste ende nok var, hvad dræbte ham, da han døde af aids (andre – heriblandt B.G. Knocc Out – mener dog, at han blev injiceret med aids af enten konen, Jerry Heller eller en helt tredje) – kun få dage efter at være blevet gjort opmærksom på sygdommen. Han nåede dog kort før sin død at skabe fred med sine tidligere gruppemedlemmer.

1. EXXTRA SPECIAL THANKZ
G-Funken er til stede fra første sekund, men det er noget egentligt rap til gengæld ikke. Eazy-E laver nogle sarkastiske shout-outs til Dr. Dre og Snoop Dogg, men det er cirka også det. Det er dog et ret godt billede af hvad albummet tilbyder (bortset fra minus rap-delen)

2. REAL MUTHAPHUCKKIN G’S (FEAT. GANGSTA DRESTA & B.G. KNOCC OUT)
G-Funken følger uden besvær med over i dette nummer, hvor Eazy-E sætter alle midler ind på et modsvar til Dr. Dre, Snoop Dogg og Death Row Records som helhed. Hans bemærkning om, at ”Dre Day only meant Eazy's payday” er ret morsom og refererer selvfølgelig til at Eazy-E faktisk stadig tjente penge på Dr. Dre på dette tidspunkt. Ellers bliver der også kørt på Dr. Dre's udseende, G-Funk og beskyldte studio-gangsta tilværelse. Nummeret bliver gæstet af brødrene Dresta og Knocc Out, som nydeligt bidrager med flere hårde ord, selvom de ligesom Snoop egentligt ikke havde noget med beefen at gøre. De kommer omkring lidt af det hele i en blanding af morsomheder og veludvalgte fakta. Eazy-E's levering er aggressiv med et smil på læben, så intet ondt mod Dr. Dre, men dette nummer er ganske simpelt et af de bedste disstracks nogensinde. Rhythum's beat er selvfølgelig også vanvittigt fedt.

3. ANY LAST WERDZ (FEAT. KOKANE & COLD 187UM)
Cold 187 har en mere tilbagelænet tilgang til G-Funken med en afslappende og lidt dyster produktion, mens Kokane synger et RnB hook, der hverken imponerer eller  ødelægger nummeret. Eazy-E tager sig af de tre vers, hvor han bygger videre på sit gangstapersona. Dette var albummets anden single efter forrige nummer, og det var såmænd ikke et ringe valg. Stemningsfuldt og glimrende nummer.

4. STILL A NIGGA
Over et meget dæmpet og mørkt DJ Yella beat får Eazy-E lige opdateret lytteren om, hvad der er sket i hans liv siden sidst. Har man dog først hørt forrige nummer, er der ikke de store overraskelse, og Eazy-E genbruger sågar enkelte linjer fra ”Any Last Werdz”, men nummeret formår at skabe en eksklusiv og  tung stemning, hvilket alligevel gør det til en interessant oplevelse. Det kan dog nemt blive lidt kedeligt i længden, så det er ikke lige et nummer, som jeg hører to gange i streg.

5. GIMME THAT NUTT
Dette er noget nær den diametrale modsætning til forrige nummer med sit muntre beat og Eazy-E's fjollede, legende og sågar til tider sunget lyrik. Det er faktisk et ret plat nummer, hvilket kun bliver gjort tydeligt at det store stemningsskift. Det er ærgerligt, da DJ Yella's beat er ret fantastisk, men samtidig kan jeg godt forstå at Eazy-E har haft svært ved at skrive noget passende til det. Om ikke andet har DJ Yella fået fremvist sin kunnen med de seneste to alsidige og gode numre.

6. IT’S ON
Det andet store diss af Dr. Dre og Snoop Dogg. Eazy-E spiller til tider på de samme strenge som tidligere, men han har et større fokus på Snoop Dogg i denne omgang, som står for skud flere gange. Rhythum D har også produceret dette nummer, men hvor han før selv eksperimenterende lidt med G-Funk, virker han her til bevidst at efterligne Dr. Dre lidt, da nummeret minder en del om noget fra The Chronic. Det slår ikke helt så hårdt som Rhythum's andet producerede nummer, men det er alligevel fedt.

7. BOYZ N THA HOOD (G-MIX)
Eftersom at dette også blev remikset på Eazy-E's debutalbum, er dette nu den tredje officielle version. Nummeret har fået et lille G-Funk fiks og det lyder faktisk lidt bedre. Fundamentet, som Dr. Dre udarbejdede i sin tid, er dog stadig til stede, hvilket i grunden er et morsomt faktum. Måske dette blot var en alternativ måde at provokere Dr. Dre? Det er stadig et godt nummer, men det var ikke just nødvendigt at remikse endnu engang.

8. DOWN 2 THA LAST ROACH (FEAT B.G. KNOCC OUT, ASH TREY (KOKANE), MR. ROACH CLIP (EAZY-E), & SHAKI)
Dr. Dre får sin vokal fra N.W.A.'s ”Express Yourself” samplet i begyndelsen, og der er tale om intet mindre end den morsomme linje, hvor han erklærer, at han ikke ryger pot – altså det stof han opkaldte sit debutalbum efter. Man henledes til at tro, at Eazy-E og venner vil fokuserer på denne åbenlyse dobbeltmorale, men faktisk handler nummeret bare om at drengene bliver høje. Dr. Dre havde på The Chronic en outro kaldet “The Roach (The Chronic Outro)”, og disse to numre minder faktisk en del om hinanden, da de begge er alt for lange, inderholder minimale mængder rap, handler om pot og er fristende at skippe. Dette nummer indeholder i øvrigt Madness 4 Real's bidrag, men det gør ikke de monotone knap otte minutter en bedre oplevelse.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Eazy-E er en af de bedste gangsta rappere, men med It's On (Dr. Dre) 187um Killa beviser han også, at han er en af de bedste til at lave disstracks. Det er helt klart de to numre rettet udelukkende mod Dr. Dre og Snoop Dogg, som er EP'en bedste, da de er virkelig fede. EP'en indeholder også lidt typisk gangsta rap, som svinger fra godt til mindre godt, men der er ikke nogle dårlige numre herpå – måske lige bortset fra posse-cut'et, da det bare er dødkedeligt. Det er altså en ganske underholdende udgivelse, selvom den reelt kun byder på fem nye egentlige numre, da de tre resterende kan betragtes som simpelt fyld i form af et remiks, en intro og en outro. Eazy-E er stadig en interessant rapper med sin karakteristiske skingre stemme, som sammen med den gode produktion egenhændigt også gør den til tider lidt sløvt skrevne gangsta rap underholdende. Det er et køb værd.

BEDSTE NUMRE: “Real Muthaphuckkin G’s”; ”Any Last Werdz”; ”It's On”