Jeg poster
dette indlæg som en del af min Kanye West auteur-analyse, men faktisk handler Cruel Summer i princippet ligeså meget om de fleste andre inkluderede parter, da det er en pladeselskabskompilation, der forsøger
at skabe noget opmærksomhed omkring ensemblet på G.O.O.D. Music (Getting Out
Our Dreams Music). Kanye West er dog manden bag dette projekt, da han
grundlagde pladeselskabet i 2004, og så medvirker han faktisk også på flere
numre end nogen anden.
G.O.O.D Music pladeselskabet er primært et sted for nye og unge talenter (både rappere, sangere og producere), som Kanye West ser potentiale i, men han har også taget flere etablerede navne ind. Blandt de mest prominente navne finder man Common, Mos Def, Pusha T, Q-Tip og Kanye’s tidligere mentor No I.D, hvoraf de to sidste primært fungerer som producere. Pushas T er et forholdsvist nyt medlem af kollektivet, så han får en del plads på Cruel Summer, mens Common har et enkelt vers, men resten er op til pladeselskabets originale kunstnere – nogen med mere erfaring end andre.
Big Sean, der udgav sit debutalbum sidste år, får tredje mest mikrofontid på albummet, mens den erfarne sanger John Legend og den nytilkomne sangerinde Teyana Taylor har et par enkelte medvirkninger hver – ligesom rapperen Cyhi the Prynce, der gjorde sin entre på pladeselskabet med et okay vers på Kanye West’s ”So Appalled” fra My Beautiful Dark Twisted Fantasy, og Kid Cudi, der har et par rimelig succesfulde soloalbums bag sig. Til sidst har vi D’banj og Malik Yusef, der medvirker på et enkelt nummer hver, og som henholdsvis synger en slags fusion af RnB og reggae og laver en eller anden form for spoken word poetry.
Underligt nok er der dog også flere udefrakommende gæster på Cruel Summer. Både store navne som Jay-Z (forventeligt), Ghostface Killah og Raekwon og flere nye navne som 2 Chainz og Cocaine 80s. De to sidste medvirker endda flere gange, og 2 Chainz har hele tre krediterede vers, på trods af at han angiveligt ingen planer har om at få en kontrakt med G.O.O.D. Music. Produktionen er i nogen grad blevet overladt til kollektivets nye drenge, heriblandt Hit-Boy og Lifted, og så ellers en håndfuld udefrakommende producere. Kanye West har haft en finger med i spillet i flere numres tilfælde, men niveauet af hans indflydelse svinger en del.
G.O.O.D Music pladeselskabet er primært et sted for nye og unge talenter (både rappere, sangere og producere), som Kanye West ser potentiale i, men han har også taget flere etablerede navne ind. Blandt de mest prominente navne finder man Common, Mos Def, Pusha T, Q-Tip og Kanye’s tidligere mentor No I.D, hvoraf de to sidste primært fungerer som producere. Pushas T er et forholdsvist nyt medlem af kollektivet, så han får en del plads på Cruel Summer, mens Common har et enkelt vers, men resten er op til pladeselskabets originale kunstnere – nogen med mere erfaring end andre.
Big Sean, der udgav sit debutalbum sidste år, får tredje mest mikrofontid på albummet, mens den erfarne sanger John Legend og den nytilkomne sangerinde Teyana Taylor har et par enkelte medvirkninger hver – ligesom rapperen Cyhi the Prynce, der gjorde sin entre på pladeselskabet med et okay vers på Kanye West’s ”So Appalled” fra My Beautiful Dark Twisted Fantasy, og Kid Cudi, der har et par rimelig succesfulde soloalbums bag sig. Til sidst har vi D’banj og Malik Yusef, der medvirker på et enkelt nummer hver, og som henholdsvis synger en slags fusion af RnB og reggae og laver en eller anden form for spoken word poetry.
Underligt nok er der dog også flere udefrakommende gæster på Cruel Summer. Både store navne som Jay-Z (forventeligt), Ghostface Killah og Raekwon og flere nye navne som 2 Chainz og Cocaine 80s. De to sidste medvirker endda flere gange, og 2 Chainz har hele tre krediterede vers, på trods af at han angiveligt ingen planer har om at få en kontrakt med G.O.O.D. Music. Produktionen er i nogen grad blevet overladt til kollektivets nye drenge, heriblandt Hit-Boy og Lifted, og så ellers en håndfuld udefrakommende producere. Kanye West har haft en finger med i spillet i flere numres tilfælde, men niveauet af hans indflydelse svinger en del.
Cruel Summer er for øvrigt et slags soundtrack til Kanye West’s kortfilm af samme navn (med Kid Cudi i hovedrollen), som blev vist til Cannes Film Festival i år. Lidt ligesom hvad Kanye gjorde med filmen Power
to år tidligere. Jeg har dog ikke set den.
to år tidligere. Jeg har dog ikke set den.
1. TO THE WORLD (KANYE WEST FEAT. R.
KELLY & TEYANA TAYLOR)
Dette må være et af de mest tåbelige åbningsnumre på et hvilket som helst album. Cruel Summer burde handle om de forskellige tilknyttede kunstnere, men nummeret lyder mere som et R. Kelly nummer, som mod slutningen får besøg af Kanye West, der lægger et elendigt vers. Set i lyset af at Cruel Summer heller ikke er mere end tolv numre langt, så er denne intro højst unødvendig.
”Only nigga in Beverly Hills, where the hell is Axel Foley at?”
2. CLIQUE (KANYE WEST & BIG SEAN FEAT. JAY-Z)
Først for er Big Sean, som siden sin debut har mødt en del modstand på nettet, men dette er angiveligt ved at vende, da han har fået nogle rosende ord med på vejen efter sit vers herpå. Det er ikke helt ufortjent, da han faktisk har et interessant flow her, men lyrisk er det ringe og hans stemme er stadig irriterende. Jay-Z og Kanye West lyder okay trods nogle kedelige linjer, og Hit-Boy har produceret et okay beat , så nummeret er ikke helt dårligt, men heller ikke decideret godt.
”That's Tom Cruise, whatever she accuse/ He wasn't really drunk he just had a frew brews”
3. MERCY (KANYE WEST, BIG SEAN & PUSHA T FEAT. 2 CHAINZ)
Nummeret er vokset en smule på mig siden singlens udgivelse, men ikke desto mindre bryder jeg mig stadig ikke om det. Big Sean er virkelig elendig, og 2 Chainz er ikke meget bedre. Pusha T har det bedste vers, og end ikke han er så interessant igen. Kanye’s vers er bare irriterende, da han har et langsomt flow og beatet samtidig skifter til et mere monotont og ensporet et af slagsen (lyrisk er det egentligt okay). Beatet er hovedsagligt endnu mere simpelt og hårdtslående end det forrige nummer, men selvom jeg er blevet mere glad for det siden første gang, jeg hørte det, så kan det ikke redde et halvlunket nummer.
”I step in Def Jam building like I'm the shit/ Tell em give me fifty million or I'mma quit”
4. NEW GOD FLOW (KANYE WEST & PUSHA T FEAT. GHOSTFACE KILLAH)
Endnu en single fra Cruel Summer og det er samtidig også et af albummets bedste numre. Kanye’s melodiske og klaverbesmykkede beat er meget engagerende, og samplet af Ghostface Killah i omkvædet passer fint ind. Pusha T giver en af sine bedste præstationer på Cruel Summer med sine to vers, og selvom Kanye har nogle lidt tåkrummende linjer, så er han også overvejende acceptabel. Singlen sluttede oprindeligt med en forfærdelig militant outro af Kanye, men det er heldigvis på den færdige version blevet kortet væsentligt ned og udskudt en del for at gøre plads til et vers af Ghostface Killah, hvilket gør nummeret endnu bedre.
Dette må være et af de mest tåbelige åbningsnumre på et hvilket som helst album. Cruel Summer burde handle om de forskellige tilknyttede kunstnere, men nummeret lyder mere som et R. Kelly nummer, som mod slutningen får besøg af Kanye West, der lægger et elendigt vers. Set i lyset af at Cruel Summer heller ikke er mere end tolv numre langt, så er denne intro højst unødvendig.
”Only nigga in Beverly Hills, where the hell is Axel Foley at?”
2. CLIQUE (KANYE WEST & BIG SEAN FEAT. JAY-Z)
Først for er Big Sean, som siden sin debut har mødt en del modstand på nettet, men dette er angiveligt ved at vende, da han har fået nogle rosende ord med på vejen efter sit vers herpå. Det er ikke helt ufortjent, da han faktisk har et interessant flow her, men lyrisk er det ringe og hans stemme er stadig irriterende. Jay-Z og Kanye West lyder okay trods nogle kedelige linjer, og Hit-Boy har produceret et okay beat , så nummeret er ikke helt dårligt, men heller ikke decideret godt.
”That's Tom Cruise, whatever she accuse/ He wasn't really drunk he just had a frew brews”
3. MERCY (KANYE WEST, BIG SEAN & PUSHA T FEAT. 2 CHAINZ)
Nummeret er vokset en smule på mig siden singlens udgivelse, men ikke desto mindre bryder jeg mig stadig ikke om det. Big Sean er virkelig elendig, og 2 Chainz er ikke meget bedre. Pusha T har det bedste vers, og end ikke han er så interessant igen. Kanye’s vers er bare irriterende, da han har et langsomt flow og beatet samtidig skifter til et mere monotont og ensporet et af slagsen (lyrisk er det egentligt okay). Beatet er hovedsagligt endnu mere simpelt og hårdtslående end det forrige nummer, men selvom jeg er blevet mere glad for det siden første gang, jeg hørte det, så kan det ikke redde et halvlunket nummer.
”I step in Def Jam building like I'm the shit/ Tell em give me fifty million or I'mma quit”
4. NEW GOD FLOW (KANYE WEST & PUSHA T FEAT. GHOSTFACE KILLAH)
Endnu en single fra Cruel Summer og det er samtidig også et af albummets bedste numre. Kanye’s melodiske og klaverbesmykkede beat er meget engagerende, og samplet af Ghostface Killah i omkvædet passer fint ind. Pusha T giver en af sine bedste præstationer på Cruel Summer med sine to vers, og selvom Kanye har nogle lidt tåkrummende linjer, så er han også overvejende acceptabel. Singlen sluttede oprindeligt med en forfærdelig militant outro af Kanye, men det er heldigvis på den færdige version blevet kortet væsentligt ned og udskudt en del for at gøre plads til et vers af Ghostface Killah, hvilket gør nummeret endnu bedre.
”They
said Pusha ain't fit with the umbrella/ But I was good with the Yay as a
wholesaler”
5. THE MORNING (COMMON, CYHI THE PRYNCE, D’BANJ, KID CUDI & PUSHA T FEAT. 2 CHAINZ & RAEKWON)
Raekwon er et spændende indslag, Pusha T gør det fint og det er virkelig dejligt at høre Common, men resten fungerer ikke rigtigt for mig. Og hvad er så resten, spørger du? Først og fremmest keder det simple og syntetiske beat mig, og dernæst ødelægger omkvædet og bridgen fuldstændigt pacet, hvilket får nummeret til at føles fragmenteret. Til sidst kan Cyhi The Prynce ikke helt holde niveauet sat af de tidligere tre, mens 2 Chainz bare er dårlig med sine fire linjer. Fyrene dementerer tilsyneladende diverse rygter omkring Illuminati, hvilket er tilforladeligt, men nummeret er i sidste ende noget af en blandet oplevelse.
”I was born by a lake, chicken shack, and a church/ That mean the flow got wings and it come from the dirt”
6. COLD (KANYE WEST FEAT. DJ KHALED & DJ PHARRIS)
Jeg har ingen anelse om, hvad de to DJ’s rent faktisk bidrager med (bortset fra at DJ Khaled leverer nogle ubetydelige ad-libs), da det kedelige beat, der lyder som en blanding af ”Mercy” og ”The Morning”, er eksklusivt produceret af Hit-Boy. Kanye West leverer sine typiske ufokuserede vers om kvinder (inkl. den nye flamme Kim Kardashian), mens han jævnligt glider over i irrelevante linjer om konkurrenterne og lignende. DJ Khaled lukker nummeret ned med en stor spandfuld ad-libs, der blot gør nummeret mere besværligt at kæmpe sig igennem.
”And the whole industry want to fuck your old chick/ Only nigga I got respect for is Wiz”
7. HIGHER (FEAT. PUSHA T FEAT. COCAINE 80S, MA$E & THE-DREAM)
The-Dream synger en overlang intro, der direkte efter efterfølges af et omkvæd, hvilket til sammen gør ”Highter” et forfærdeligt nummer. Cocaine 80s slutter nummeret af med mere irriterende sang, og ind i mellem har vi et dårligt vers af Ma$e og faktisk også af Pusha T, der dog alligevel er højdepunktet.
”You know I ain't Muslim my nigga, I'm about my bacon”
8. SIN CITY (CYHI THE PRYNCE, JOHN LEGEND, MALIK YUSEF & TEYANA TAYLOR FEAT. TRAVI$ SCOTT)
Malik Yusef er den såkaldte poet, og han kaster sig herpå ud i to omgange af spoken word poetry, hvilket jeg absolut ikke kan fordrage. Til hans forsvar er hans sidste bit dog betydeligt mere interessant end den første. Teyana gør det okay, hvilket bl.a. skyldtes, at hun holder sig væk fra auto-tune modsat John Legend, som dermed lyder af helvedes til. Rapper Travi$ Scott åbner nummeret med et forfærdeligt og dårligt artikuleret vers, men heldigvis træder Cyhi frem og leverer et glimrende vers. Beatet står godt sammen med Teyana og Cyhi, men det er alligevel ikke nok til at redde nummeret.
”By the age ten, we were caged in/ Now they raise men in the state pen”
9. THE ONE (KANYE WEST & BIG SEAN FEAT. 2 CHAINZ, JAMES FAUNTLEYROY & MARSHA AMBROSIUS)
Kanye West er tilbage bag knapperne, hvilket resulterer i et mere dæmpet og melodisk beat, som han supplerer med et åbningsvers, der lyder reflekterende, men faktisk bare handler om hans succes. Marsha Ambrosius synger det lange og melankolske omkvæd, som på trods af at være knap så godt skrevet alligevel lyder okay, da hun har en god stemme. Det er ikke videre dybt, men det er underholdende nok. Desværre ødelægges det dog helt af Big Sean (dårligt vers og en dum introduktion af sig selv), i mindre grad 2 Chainz (med sit hidtil længste vers på Cruel Summer) og sangeren James Fauntleyroy (auto-tune…).
”It's hard preachin' the gospel to the slums lately/ So I had to put the church on the drums, baby”
10. CREEPERS (KID CUDI)
Af alle musikanterne får Kid Cudi sit eget solonummer, selvom han allerede har to albums under bæltet. Det er det første, der undrer mig ved dette nummer, mens det andet er, at det overhovedet er kommet med på albummet. Han siger stort set ingenting, og er utroligt glad for gentagelser. Han har en behagelig stemme, men det er sjældent nok. Nummeret virker bare unødvendigt.
”Yeah I mumble while I'm trippin on so many pills/ Hah, they figured that, they know I'm ill”
11. BLISS (JOHN LEGEND & TEYANA TAYLOR)
Endnu mere ligegyldigt bliver det med dette nummer, der er en tarvelig duet, og som absolut ikke burde have fundet vej til albummet. ”Creepers” kan jeg godt høre igennem uden at få lyst til at slå hovedet mod en mur, men det samme gør sig ikke gældende for dette makværk. I det mindste synger ingen af de to implanterede parter dog med overdrevet brug af auto-tune.
”This is pure bliss” - Not
12. I DON’T LIKE (KANYE WEST, BIG SEAN & PUSHA T FEAT. CHIEF KEEF & JADAKISS)
Jeg faldt over Chief Keef’s “I Don’t Like” tidligere i år, men jeg afskrev både ham og nummeret temmelig hurtigt, da den nu 17-årige rapper absolut intet interessant havde at byde på. Jovist, omkvædet er lidt fængende, men lyrisk er det hele noget infantilt ævl. Af en eller anden grund fandt Kanye West ham dog interessant, og han arrangerede derfor indspilningerne til dette remiks, der umiddelbart indeholder samme beat og omkvæd, men et nyt vers fra alle de medvirkende, inkl. Chief Keef, som angiveligt skrev sit vers i studiet på under fem minutter, hvilket kvaliteten bærer tydelig præg af, da han bestemt ikke på denne front har udviklet sig det sidste halve år. Originalen skal da have lov at leve, men dette remiks burde aldrig have fundet sted, og det burde slet ikke have været inkluderet på Cruel Summer.
”We hanging out that window it's about to be a Suge night”
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Hvis man er på jagt efter noget godt rap, så burde man nok søge andetsteds, men hvis man bare er på jagt efter noget hvilket som helst rap, så kan det næsten heller ikke betale sig at investere i Cruel Summer, da der er overraskende lidt egentligt rap herpå. Det er fair nok at gøre plads til kollektivets sangfugle, men måske ikke så meget plads, at to numre absolut intet rap indeholder, mens yderligere to er i underskud. Er man dog på jagt efter godt rap, så er der endnu mindre at komme efter, da flere af de tilbagevendende musikanter er pivringe. Big Sean overrasker lidt på ”Clique”, men ellers er han stadig lige så uinteressant som 2 Chainz og Travi$ Scott. Til gengæld er der potentiale i Cyhi The Prynce, mens Pusha T overvejende giver et godt indtryk. Produktionen er temmelig elektronisk, hvilket nager mig en del, så den imponerer mig kun enkelte gange, mens den resten af tiden virker anonym, hvilket bl.a. også betyder, at nogle numre nær kan forveksles med hinanden. Cruel Summer mangler desuden nogle emnenumre, der beskæftiger sig med noget specifikt frem for den lemfældige snak om succes og penge. Jeg er ikke-overraskende ganske uimponeret af Cruel Summer, og trods et enkelt underholdende nummer vil jeg derfor bare anbefale, at man springer albummet helt over.
Kanye West har måske ikke så god en musiksmag alligevel.
BEDSTE NUMRE: “New God Flow”
5. THE MORNING (COMMON, CYHI THE PRYNCE, D’BANJ, KID CUDI & PUSHA T FEAT. 2 CHAINZ & RAEKWON)
Raekwon er et spændende indslag, Pusha T gør det fint og det er virkelig dejligt at høre Common, men resten fungerer ikke rigtigt for mig. Og hvad er så resten, spørger du? Først og fremmest keder det simple og syntetiske beat mig, og dernæst ødelægger omkvædet og bridgen fuldstændigt pacet, hvilket får nummeret til at føles fragmenteret. Til sidst kan Cyhi The Prynce ikke helt holde niveauet sat af de tidligere tre, mens 2 Chainz bare er dårlig med sine fire linjer. Fyrene dementerer tilsyneladende diverse rygter omkring Illuminati, hvilket er tilforladeligt, men nummeret er i sidste ende noget af en blandet oplevelse.
”I was born by a lake, chicken shack, and a church/ That mean the flow got wings and it come from the dirt”
6. COLD (KANYE WEST FEAT. DJ KHALED & DJ PHARRIS)
Jeg har ingen anelse om, hvad de to DJ’s rent faktisk bidrager med (bortset fra at DJ Khaled leverer nogle ubetydelige ad-libs), da det kedelige beat, der lyder som en blanding af ”Mercy” og ”The Morning”, er eksklusivt produceret af Hit-Boy. Kanye West leverer sine typiske ufokuserede vers om kvinder (inkl. den nye flamme Kim Kardashian), mens han jævnligt glider over i irrelevante linjer om konkurrenterne og lignende. DJ Khaled lukker nummeret ned med en stor spandfuld ad-libs, der blot gør nummeret mere besværligt at kæmpe sig igennem.
”And the whole industry want to fuck your old chick/ Only nigga I got respect for is Wiz”
7. HIGHER (FEAT. PUSHA T FEAT. COCAINE 80S, MA$E & THE-DREAM)
The-Dream synger en overlang intro, der direkte efter efterfølges af et omkvæd, hvilket til sammen gør ”Highter” et forfærdeligt nummer. Cocaine 80s slutter nummeret af med mere irriterende sang, og ind i mellem har vi et dårligt vers af Ma$e og faktisk også af Pusha T, der dog alligevel er højdepunktet.
”You know I ain't Muslim my nigga, I'm about my bacon”
8. SIN CITY (CYHI THE PRYNCE, JOHN LEGEND, MALIK YUSEF & TEYANA TAYLOR FEAT. TRAVI$ SCOTT)
Malik Yusef er den såkaldte poet, og han kaster sig herpå ud i to omgange af spoken word poetry, hvilket jeg absolut ikke kan fordrage. Til hans forsvar er hans sidste bit dog betydeligt mere interessant end den første. Teyana gør det okay, hvilket bl.a. skyldtes, at hun holder sig væk fra auto-tune modsat John Legend, som dermed lyder af helvedes til. Rapper Travi$ Scott åbner nummeret med et forfærdeligt og dårligt artikuleret vers, men heldigvis træder Cyhi frem og leverer et glimrende vers. Beatet står godt sammen med Teyana og Cyhi, men det er alligevel ikke nok til at redde nummeret.
”By the age ten, we were caged in/ Now they raise men in the state pen”
9. THE ONE (KANYE WEST & BIG SEAN FEAT. 2 CHAINZ, JAMES FAUNTLEYROY & MARSHA AMBROSIUS)
Kanye West er tilbage bag knapperne, hvilket resulterer i et mere dæmpet og melodisk beat, som han supplerer med et åbningsvers, der lyder reflekterende, men faktisk bare handler om hans succes. Marsha Ambrosius synger det lange og melankolske omkvæd, som på trods af at være knap så godt skrevet alligevel lyder okay, da hun har en god stemme. Det er ikke videre dybt, men det er underholdende nok. Desværre ødelægges det dog helt af Big Sean (dårligt vers og en dum introduktion af sig selv), i mindre grad 2 Chainz (med sit hidtil længste vers på Cruel Summer) og sangeren James Fauntleyroy (auto-tune…).
”It's hard preachin' the gospel to the slums lately/ So I had to put the church on the drums, baby”
10. CREEPERS (KID CUDI)
Af alle musikanterne får Kid Cudi sit eget solonummer, selvom han allerede har to albums under bæltet. Det er det første, der undrer mig ved dette nummer, mens det andet er, at det overhovedet er kommet med på albummet. Han siger stort set ingenting, og er utroligt glad for gentagelser. Han har en behagelig stemme, men det er sjældent nok. Nummeret virker bare unødvendigt.
”Yeah I mumble while I'm trippin on so many pills/ Hah, they figured that, they know I'm ill”
11. BLISS (JOHN LEGEND & TEYANA TAYLOR)
Endnu mere ligegyldigt bliver det med dette nummer, der er en tarvelig duet, og som absolut ikke burde have fundet vej til albummet. ”Creepers” kan jeg godt høre igennem uden at få lyst til at slå hovedet mod en mur, men det samme gør sig ikke gældende for dette makværk. I det mindste synger ingen af de to implanterede parter dog med overdrevet brug af auto-tune.
”This is pure bliss” - Not
12. I DON’T LIKE (KANYE WEST, BIG SEAN & PUSHA T FEAT. CHIEF KEEF & JADAKISS)
Jeg faldt over Chief Keef’s “I Don’t Like” tidligere i år, men jeg afskrev både ham og nummeret temmelig hurtigt, da den nu 17-årige rapper absolut intet interessant havde at byde på. Jovist, omkvædet er lidt fængende, men lyrisk er det hele noget infantilt ævl. Af en eller anden grund fandt Kanye West ham dog interessant, og han arrangerede derfor indspilningerne til dette remiks, der umiddelbart indeholder samme beat og omkvæd, men et nyt vers fra alle de medvirkende, inkl. Chief Keef, som angiveligt skrev sit vers i studiet på under fem minutter, hvilket kvaliteten bærer tydelig præg af, da han bestemt ikke på denne front har udviklet sig det sidste halve år. Originalen skal da have lov at leve, men dette remiks burde aldrig have fundet sted, og det burde slet ikke have været inkluderet på Cruel Summer.
”We hanging out that window it's about to be a Suge night”
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Hvis man er på jagt efter noget godt rap, så burde man nok søge andetsteds, men hvis man bare er på jagt efter noget hvilket som helst rap, så kan det næsten heller ikke betale sig at investere i Cruel Summer, da der er overraskende lidt egentligt rap herpå. Det er fair nok at gøre plads til kollektivets sangfugle, men måske ikke så meget plads, at to numre absolut intet rap indeholder, mens yderligere to er i underskud. Er man dog på jagt efter godt rap, så er der endnu mindre at komme efter, da flere af de tilbagevendende musikanter er pivringe. Big Sean overrasker lidt på ”Clique”, men ellers er han stadig lige så uinteressant som 2 Chainz og Travi$ Scott. Til gengæld er der potentiale i Cyhi The Prynce, mens Pusha T overvejende giver et godt indtryk. Produktionen er temmelig elektronisk, hvilket nager mig en del, så den imponerer mig kun enkelte gange, mens den resten af tiden virker anonym, hvilket bl.a. også betyder, at nogle numre nær kan forveksles med hinanden. Cruel Summer mangler desuden nogle emnenumre, der beskæftiger sig med noget specifikt frem for den lemfældige snak om succes og penge. Jeg er ikke-overraskende ganske uimponeret af Cruel Summer, og trods et enkelt underholdende nummer vil jeg derfor bare anbefale, at man springer albummet helt over.
Kanye West har måske ikke så god en musiksmag alligevel.
BEDSTE NUMRE: “New God Flow”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar