De meget politisk engagerede M-1 og stic.man mødtes for første gang i 1990, hvor de pga. delte interesser og holdninger øjeblikkeligt kom godt ud af det med hinanden. Efter at have været separeret fra hinanden i få år fandt de sammen igen og dannede i 1996 gruppen Dead Prez (som jeg fremover skriver med småt). De medvirkede på diverse soundtracks og gæstede kollegaers albums for til sidst at udgive sit debutalbum i 2000. De var forinden blevet signet til Loud Records, efter at Lord Jamar (fra Brand Nubian) havde hørt dem i New York. Load Records satsede ikke særlig hårdt på duoen, men de formåede alligevel at holde folk interesseret ved at give nogle mindeværdige koncertoptrædener, hvor de brændte pengesedler af og forkyndte, at publikum skulle spise sundt og derfor kastede æbler ud blandt dem – to emner, der også går igen på debutalbummet.
Let’s Get Free er nemlig et dybt politisk album, hvor dead prez gør oprør mod politikere, medierne, musikindustrien og samfundet, hvilket også illustreres af det politiske albumcover og shi heksagrammet (”Hæren”), som de bruger som logo. De beskriver sig selv som selvstændige afrikanere (modsat afrikansk-amerikansk) og deres musikalske stil som en blanding mellem Public Enemy og N.W.A.; politisk interesserede, afrikanske rebeller, hvilket ikke er helt ved siden af. De har gennem det potente pladeselskab skabt en overraskende forbindelse til Kanye West (før han slog igennem nogle få år senere), som har bidraget med en enkelt produktion på et album domineret af Hedrush, Lord Jamar og dead prez selv.
Er du klar til at få sandheden at vide?
1. WOLVES
Introduktion til albummet og ikke mindst deres politiske holdning, at sorte mennesker er ofre. Det sætter sikkert stemningen for resten af albummet.
2. I’M A AFRICAN
Produktionen er udmærket, men umiddelbart bemærker jeg ikke nogle typiske instrumenter med Afrikanske rødder, hvilket ellers ville have været oplagt. Gruppen fortæller om deres forhold til Afrika, og hvorfor de betragter sig selv som afrikanere. Det skyldes bl.a., at de ikke er tilfreds med USA, hvilket er et tilbagevendende emne. Omkvædet er dårligt dog, hvilket gør nummeret lidt irriterende.
3. THEY SCHOOLS
De har tilsyneladende ikke store tanker om USA’s uddannelsessystem. Interessant nok er de mest sure over, at regeringen mener, at uddannelser er nødvendige og vigtige. Der er nok at brokke sig over, men dead prez har umiddelbart valgt den forkerte vinkel. I den alt for lange outro giver de dog også udtryk for, at samfundsfag eller noget lignende burde fylde noget mere i skemaet, hvilket ikke er en helt dum betragtning.
4. HIP-HOP
Dette er en af singlerne fra albummet og med god grund, da det er temmelig fedt. Omkvædet har bare den der ’klassiker’ følelse over sig, da det er simpelt, hip hop’et og ganske enkelt bare godt. År 2000 leverede meget glimrende hip-hop musik, men omkring årtusindskiftet så en ny, uheldig trend også dagens lys populariseret af bl.a. Cash Money, B.G. og nummeret "Bling Bling". Jeg vil ikke sige, at dead prez' nummer her er ’ægte’ hip-hop musik, da det lidt er en dum og ignorant udtalelse, men det er nu fedt.
5. POLICE STATE
Vi får endnu en lydbid med politikeren Omali Yeshitela før nummeret endelig begynder. dead prez udnyttede af en eller anden grund deres første chance for et kommercielt gennembrud med denne single udgivet over et år før albummets udgivelse, hvor de endnu engang ytrer deres mening om, at de hvide er skyld i undertrykkelse og fattigdom og desuden overvåger samtlige civile borgere. De siger, at de selv lever i den verden de beskriver, men det holder mig ikke fra at stemple noget af det som latterlige postulater med lige dele racisme og fordomme. Jeg så et onemanshow med Chris Rock forleden, hvor han fortæller, at jo mindre lort man har, jo mere lort må man sige. Det er en god observation, da det er virkeligheden og mentaliteten hos mange, hvilket er noget dead prez udnytter til fulde. Hvis man ser bort fra den glødende racisme, kan man dog godt finde noget faktuelt i nummeret, da de helt sikkert har oplevet mere modstand end jeg nogensinde vil komme til, hvilket trods alt gør nummeret overvejende reelt og ærligt. Det uhyggeligt stemningsfulde omkvæd, den gode, stille produktion og drengenes levering udtrykker en effektiv form for håbløshed og opgivelse, der i sidste ende gør nummeret til en fed oplevelse.
6. BEHIND ENEMY LINES
Nummerets produktion har groet lidt på mig; det sætter virkelig en dyster effektiv stemning. dead prez fortæller om fattige knægte, der tager den kriminelle løbebane og derefter ryger i spjældet. Selvfølgelig gøres politiet til de onde, men det meste af vreden vendes heldigvis og retfærdigvis mod regeringen, som burde have forbygget hele oplevelsen ved at hjælpe de fattige. Okay nummer.
7. ASSASSINATION
Godt lille, kort nummer med en god produktion, der lyder som en mildere version af Jedi Mind Trick’s ”Uncommon Valor: A Vietnam Story”. dead prez spytter nogle flere sandheder om volden, der omgiver dem. Ingen overraskelser der, men det gøres alligevel med stil og interessante formuleringer.
8. MIND SEX
Hvor kom det her lige fra? Variation er ofte godt, men det her er lige en tand for mærkeligt. Drengenes vil gerne snakke lidt med deres kvinder før alt andet, hvilket er en fremgang, der sikkert møder medvind hos mange mødre, og måske endda også beundring hos jævnaldrende, men det virker ærlig talt lidt for prædikende, hvilket nok er umuligt at undgå. Nummeret ville dog have været kedeligt, uanset hvad budskabet havde været.
9. WE WANT FREEDOM
Nummeret starter først rigtigt efter et minut, hvilket begynder at være en meget dårlig vane for albummet. dead prez brokker sig noget mere, og siger mest af alt, ting vi allerede har hørt tidligere. Det kan derfor godt bekymre mig lidt, at jeg kun er halvvejs gennem albummet, når de allerede nu begynder at træde vande. Produktionen er dog stadig god.
10. BE HEALTHY
dead prez prædiker sundhed, og mener, at man skal spise sundt – ligesom dem (samtidig med at de sikkert både ryger og drikker). Deres kvalmende politiske korrekthed begynder desværre at gå mig lidt på nerverne. Jeg kan lige forstille mig forældre tvinge sine børn til at høre dette album frem for f.eks. Eminem. Min negative indstilling har måske også noget at gøre med, at jeg bedre kan lide Trepac’s ”Er Fødekæden Hoppet Af For Jer?”.
11. DISCIPLINE
Mest af alt en skit eller interlude.
12. PSYCHOLOGY
Kedeligt.
13. HAPPINESS
De forsøger at lave et glad nummer, men de virker aldrig særligt overbevisende, når de snakker om andet end politik, som er et emne, det kan høres, de virkelig brænder for. Så nummeret er ret akavet og kedeligt.
14. ANIMAL IN MAN
dead prez fortolker intet andet end George Orwell’s roman Animal Farm, som jeg ikke har læst. Jeg har dog læst mig frem til, at den handler om, at dyrene med en enkelt i spidsen kæmper sig til magten over bondemandens gård, og at dead prez herefter ender historien noget anderledes, da dyrenes diktatoriske styre her bliver væltet af en revolution. Det er en simpel og okay fortolkning, men resten af nummeret er ikke meget ved. Dvs. flow, beat, omkvæd osv.
15. YOU’LL FIND A WAY
Ganske simpelt et mellemspil. Men et udmærket et af slagsen.
16. IT’S BIGGER THAN HIP-HOP (FEAT. TAHIR)
Kanye West står bag dette censurerede remiks af “Hip-Hop”. Jeg vejer den originale version en smule højere end denne version, men det var da rart nok at høre nummeret igen.
17. PROPAGANDA
stik.man udtaler rimelig overraskende, at han tror, at mennesket skabte Gud pga. ignorance og frygt. Generelt er nummeret domineret af en logisk og skeptisk tilgang til omverden i en mere nuanceret og respektabel måde end tidligere. Ingen bliver rigtigt hængt ud andre end medierne pga. deres propaganda, hvilket er forståeligt. Beatet er stille, reflekterende og fungerer derfor okay. Nummeret er dog over fem minutter, hvilket sætter sine negative spor med skits, sang og andet tidsudtrækning. Men glimrende nummer.
18. THE PISTOL (FEAT. MAINTAIN)
Lad os fuldstændigt ignorere dette nummer, og dermed aftale at dead prez sluttede albummet flot af med ”Propaganda”.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Jeg overvejede flere gange, at smide ’propaganda’ ind i teksten, da albummet godt kan have dette indtryk på mig nogle gange, men droppede det igen – end til nu: Der er en snert af propaganda herpå, da gruppen konstant opfordrer til revolution, hænger hele befolkningsgrupper ud og til sidst pudser glorien af med selverklæret forbilledlig opførsel. Men modsat f.eks. Da Lynch Mob, som bare er ekstremistiske for tilsyneladende at være det, har dead prez dybde og noget på hjerte. De er utilfredse, og føler derfor et sundt behov for at gøre oprør. De tager så nogle lidt voldsomme midler i brug for at blive hørt, men trods alt uden at skade nogen.
Let’s Get Free er et fint album fyldt med interessante numre og sprøde produktioner. Desværre er de to herrer ikke altid fantastiske rappere, og lyder utroligt meget som hinanden, hvilket også sætter lidt af en dæmper på min begejstring. Du kan nøjes med at brænde denne udgivelse.
BEDSTE NUMRE: ”Hip-Hop”; ”Police State”; ”Assassination”; “You’ll Find A Way”; “Propaganda”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar