HIP HOP MEDLEY: Gensyn med Kanye West

Jeg har egentligt allerede været en del inde over Kanye West’s udvikling fra album til album i løbet af mine anmeldelser, da hans soloalbums alle har været så fornyende, at alt andet har været umuligt. Jeg skal derfor forsøge at gøre det kort (hvis det er muligt for mig). Hr. West var originalt en socialrealistisk, familiekærlig, pigeglad, diamantbesat og introspektiv rapper med en soulfuld, sampletung og afslappende produktion. Dette beskriver derfor meget godt The College Dropout, der har en forholdsvis opmuntrende og jordnær atmosfære. Mens produktionen dog har ændret sig radikalt for hvert soloalbum, så har det lyriske indhold ikke gennemgået helt så store ændringer; Kanye West er nærmere blot graviteret mod enkelte af sine fortrukne emner.

Hans fokus på materielle goder og piger (forliste forhold ofte) gennemgår generelt en lineær udvikling, så disse har fået lidt mere plads på Late Registration, mens vi ser det sidste til hans familieorienterede skæringer og får flere socialrealistiske og personlige fortællinger. Produktionsmæssigt er albummet på en måde noget rod, da den eklektiske og instrumenterede lyd er alsidig men også spændende.

Kanye West har alle dage været radiovenlig men uden at lyde kommerciel. Dette ændrede sig dog lidt med Graduation, hvor lyrikken generelt er blevet lidt simplere og fokusset på penge og piger er vokset forholdsvist meget, men de deler dog stadig pladsen med flere personlige skæringer. Produktionen er celebrerende og lidt poppet, hvilket blot understreger mit forrige udsagn.

Jeg har altid været glad for at påpege Kanye’s genbrug af gamle demoer på sine tre første albums, da det er en temmelig sjov kendsgerning i mine øjne. Denne fremgang af hans ændrede sig dog med 808s & Heartbreak, der var en reaktion på hans mors uheldige og pludselige død og hans brud med sin forlovede gennem nogle år. Albummet handler stort set kun om disse to personlige hændelser, men der bliver dog også gjort plads til lidt lir. Et stort hjertebrud over melankolsk og elektronisk pop, og faktisk rapper Kanye slet ikke på noget tidspunkt. Han vendte dog tilbage i 2010 med My Beautiful Dark Twisted Fantasy, hvor de socialrealistiske skæringer gjorde sin tilbagekomst. Derudover handler albummet om ham selv, lidt diamanter og flere piger (igen mest under ulykkelige omstændigheder), men leveret med et personligt og til tider rørende udtryk. Produktionen er progressiv som altid – men denne gang lidt som en blanding af alle de tidligere albums og rockede guitarriffs.

Så kom samarbejdet med Jay-Z sidste år, der resulterede i Watch The Throne, som er en lidt blandet fornøjelse. Stadig er musikken personlig, socialrealistisk eller penge- og pigeorienteret, men det sidste punkt virkede ikke just altid lige interessant, og så fejlede tredjepartsproducerne også flere gange med den forholdsvis generiske, elektroniske og kommercielle produktion. Det var dog ingenting i forholds til Cruel Summer fra i år, hvor de (i nogen grad) samme producere virkelig har leflet for laveste fællesnævner, mens det lyriske indhold sjældent når langt væk fra store penge.

Okay, så det blev overhovedet ikke kort, men havde I virkelig forventet andet?

Bedste albums:

Cruel Summer

(2012, G.O.O.D. Music)

End ikke besværet ved at finde en piratkopi værd.

808s & Heartbreak

(2008)

Genreskabende og deraf interessant.

Watch The Throne

(2011, The Throne)

Nogle gode numre, men flere uinteressante.

Graduation

(2007)

Gennemsnitligt på Kanye skalaen.

My Beautiful Dark Twisted Fantasy

(2010)

Progressivt, konsistent og underholdende.

The College Dropout

(2004)

Den originale, soulfulde og afslappende lyd.

Late Registration

(2005)

Flest klassiske skæringer.

Og så til min ”Best Of…” Kanye Edition. Late Registration dominerer toppen og slåsser primært med de to næsthøjest vurderede plader om de resterende pladser. Der er dog også gjort lidt plads til de resterende albums – undtagen Cruel Summer, da ”New God Flow” ikke er helt skarpt nok (eneste potentielle kombattant fra det album). Da de valgte numre næsten stammer fra samtlige albums, er stilen derfor meget varieret, hvilket både høres i produktionen og lyrikken, men der er dog enkelte emner, der går igen. Man finder bl.a. flere familieorienterede numre i toppen, mens der også er en del socialrealistiske eller samfundskritiske numre spredt rundt omkring. Produktionsmæssigt er listen dog noget rod. Noget skønt rod.

Bedste numre:

20.

"Stronger"

(Graduation)