OutKast – Southernplayalisticadillacmuzik (1994)

Forbered jer på endnu en auteur-analyse, hvilket vil sige, at resten af ugen er dedikeret til duoen OutKast, der er et ud af forholdsvis få navne, der har formået at imponere mig fra sin bopæl i det sydlige U.S.A. Der stopper det dog ikke, da OutKast sågar var med til at sætte syden på hip-hop kortet, der hidtil primært havde fremhævet de to kyster eller nærmere præcist Californien og New York. Mest interessant er det dog, at det tilsyneladende ikke var voldsomt svært for dem, da deres allerførste single ”Player’s Ball” strøg ind på førstepladsen på Billboards rapliste.  Det var desuden ikke deres eneste populære single, så både dig og dine forældre kender formegentligt til gruppen. Hvad dine forældre formegentligt derimod ikke ved, så består gruppen af André (3000) og Big Boi, som rigtigt hedder henholdsvis André Benjamin og Antwan Patton.

OutKast kommer altså fra Atlanta, hvor de to medlemmer gik i skole med en flok fyre, der senere slog sig sammen for at danne Goodie Mob, og sammen med et senere bekendtskab i form af producergruppen Organized Noize samles de alle i kollektivet Dungoen Family. De signede alle til LaFace Records, hvor OutKast først medvirkede på et remiks af labelmates TLC’s rimelig populære single ”What About Your Friends” for derefter at udgive sin egen føromtalte single i slutningen af 1993.

”Player’s Ball” er en funky og melodisk skæring, der mere eller mindre glorificerer pimps og deslige, hvilket i nogen grad skulle vise sig at repræsentere debutalbummet Southernplayalisticadillacmuzik, der droppede halvandet år efter i 1994. På trods af de mange referencer til pimps, hash og swag viser duoen dog også til tider tegn på mere socialbevidste sindelag, foruden hvilke albummet formegentligt ikke ville have fungeret et solidt springbræt ind i mainstreamen for dem. Southernplayalisticadillacmuzik er produceret af Organized Noize, der blander funk med liveinstrumenteringer, mens Goodie Mob er de eneste gæsteoptrædende rappere, så det er et forholdsvist intimt og kompakt produkt.

For lige at personificere duoens medlemmer lidt, så er Dre den mere kulørte af fyrene med et langsommere flow og en hang til at synge, mens Big Boi på sin vis lever mere op til omdømmet som pimp men også besidder en hvis eftertænksomhed. Sammen står de dog bedst. Southernplayalisticadillacmuzik var ikke en kæmpe kommerciel succes og minder stilmæssigt ikke meget om duoens efterfølgende udgivelser, men så besidder det til gengæld chancen for at overraske.

1.       PEACHES (INTRO) (FEAT. PEACHES)
…

2.       MYINTROTOLETUKNOW
Big Boi gør sin entre sammen med bassen, hvilket giver nummeret en eksplosiv og opsigtsvækkende begyndelse, og da beatet rent faktisk også er ret fedt og nummeret kort, bevares det mavepustende førstehåndsindtryk hele vejen over i André’s supplerende vers end til sidste trommeslag lyder.

3.       AIN’T NO THANG
Omkvædet i det forrige nummer handlede ganske simpelt om at ryge hash, og dette handler egentligt bare om mere af det samme, men modsat før så lyder det lidt for southern. Beatet er stadig underholdende nok, men de måtte nu gerne have tonet lidt ned for den sydlige drævet.

4.       WELCOME TO ATLANTA (INTERLUDE)
…

5.       SOUTHERNPLAYALISTICADILLACMUZIK
Big Boi lyder virkelig til at være i sit rette element, når han fyrer en fed og hænger ud med André i sin Cadillac, men det samme kan altså ikke helt siges om passageren. OutKast er lidt hit-n-miss med sine omkvæd, men dette er nu ikke dårligt, og uanset hvad gør Big Boi alene nummeret underholdende – godt hjulpet på vej af det funkye underlæg.

6.       CALL OF DA WILD (FEAT. GOODIE MOB)
Dre åbner ballet med et glimrende vers, men Big Boi stjæler nu alligevel showet. Til gengæld ser jeg ikke appellen i Goodie Mob i dette tilfælde. De to grupper lyder generelt i mine øre rimelig ulig hinanden, hvilket kun er særligt tydeligt i dette nummer; T-Mo og Khujo har en aggressiv og dyb levering, mens Cee-Lo har hang til soul, og omvendt er André og Big Boi mere legesyge og pimpagtige. Versene lyder ikke sammenhængende, hvilket nummeret lider en del af (foruden et tamt beat).

7.       PLAYER’S BALL (ORIGINAL VERSION)
Interessant nok startede denne første single faktisk liv som et julenummer, men hvad man får her, er altså en anelse ændret version fri for bjældeklang og julereferencer (så det er ikke helt den originale version). Beatet er dog stadig super dejligt, så om playerne mødes første juledag eller en tilfældig lørdag aften har ikke meget at sige.

8.       CLAIMIN’ TRUE
Over et semimelodisk beat fortæller fyrene om deres barndom og baggrund, mens de samtidig disker op med et acceptabelt omkvæd. Nummeret løber længere, end det burde, men de første 2/3 er nu udmærket.

9.       CLUB DONKEY ASS (INTERLUDE)
…

10.   FUNKY RIDE
Med hjælp fra rnb gruppen Society of Soul synges dette funkye og afslappende nummer, der oven i købet inkluderer en guitarsolo. Jeg har absolut ingen anelse om, hvad dette laver på albummet, da nummeret virker utroligt malplaceret.

11.   FLIM FLAM (INTERLUDE)
…

12.   GIT UP, GIT OUT (FEAT. GOODIE MOB)
Cee-Lo synger først et temmelig ringe omkvæd, men hans efterfølgende vers om dovenskab og kunsten at snylte på andre er meget velskrevet og indsigtsfuldt. Big Gipp gør sig også godt bemærket med sit vers, om end det lyrisk er mindre imponerende. André og Big Boi holder dog også uden problemer stand dem selv med et par gode vers. Et spændende, reflekterende og bare rigtig godt nummer, der gør den lange varighed ligegyldig. Goodie Mob og OutKast kan trods sine forskelle godt smide noget interessant sammen.

13.   TRUE DAT (INTERLUDE)
…

14.   CRUMBLIN’ ERB
Budskabet er, at man skal nyde sit korte liv, hvilket resulterer i en masse uundgåelige linjer om særligt hash. Det mest bemærkelsesværdige ved nummeret er da også, at André pludselig lader til ikke længere at være tilfreds med at være side-kicket og derfor springer nogle gear over for at give en af sine bedste præstationer på hele albummet. Big Boi er som altid også ganske fed, så selvom beatet er lidt kedeligt, er nummeret nu godt nok. Duoens jævnlige kollaboratør Sleepy Brown synger i øvrigt det uinteressante rnb omkvæd.

15.   HOOTIE HOO
Omkvædet er bygget over en virkelig spinkel ide, men efter den første runde lyder det ikke helt dumt. Duoen gør ikke meget andet end at repræsentere Atlanta, men det er også næsten tilstrækkeligt i dette tilfælde, da de begge er rimelig overbevisende over det rastløse beat.

16.   D.E.E.P.
Efter en kort lydbid, der mere populært bliver brugt på OutKast’s næste album, bliver man endnu engang mødt af en umiddelbart mere tilpas André, som på dette nummer modsat albummets begyndelse har de bedste vers. Der er også mindre pimpsnak, og grundet alle disse ting er nummeret derfor lidt en slags smagsprøve på ATLiens.

17.   PLAYER’S BALL (REPRISE)
Over en rnb variation af den originale instrumental lægger duoen i selskab med Peaches passende nok nogle rnb vers. ’Passende’ betyder dog ikke nødvendigvis ’godt’.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Interessant nok finder André sig på Southernplayalisticadillacmuzik ofte overskygget af Big Boi, som langt hen ad vejen virker mere tilpas og naturlig over den funkye produktion. Det er lidt ærgerligt, men det er desværre ikke mit eneste problem med albummet, da OutKast også træffer nogle mærkværdige valg i løbet af albummet med introduktionen af unødvendige skits og trættende rnb sekvenser. Derudover bliver den sydlige oprindelse også lidt for tydelig til tider, hvilket dog heldigvis kun er forbeholdt enkelte numre i begyndelsen. Faktisk virker albummet lidt til at udvikle sig i retning mod efterfølgeren ATLiens (i øvrigt i takt med at André også bliver mere bemærkelsesværdig)– bare i løbet af disse sytten numre. Det er ret pudsigt. Som rækken af numre nedenunder dog bevidner, så er nogle af duens mere hashfokuserede skæringer også vældigt underholdende, så Southernplayalisticadillacmuzik har bestemt sin portion af gode numre at dele ud af – på trods af at der kun er ti egentlige rapnumre herpå. Er man forberedt på at skulle pløje sig igennem lidt fyld, er albummet derfor den mindre slat penge værd.

BEDSTE NUMRE: “Myintrotoletuknow”; “Southernplayalisticadillacmuzik”; “Player’s Ball”; “Git Up, Git Out”; "Hootie Hoo"; “D.E.E.P.”