Bwan
bliver officielt beskrevet som en dræbermaskine med en plan om at massakrerer systemet ved hjælp af aggressive og
kritiske talegaver, hvilket interessant nok ikke rigtigt beskriver hans debut Living Room. Her fremstår den californiske rapper som en ganske
sympatisk familiefar, der holder sin familie tæt på trods af nogle personlige
problemer. Han virker jordnær, autentisk og oprigtig, men er dog stadig en hvis modstander af systemet.
Living Room udkom tidligere i år på Beatrock Music, og er af manden selv blevet beskrevet som et højst personligt album med titlen som reference til hans hjem, hvor han føler sig afslappet og tryg. Derudover kan titlen derfor også tolkes helt bogstaveligt; et rum hvori han bedst lever sit liv fri for hverdagens problemer. Living Room lyder præcist som denne beskrivelse, da den har en hjemlig og afslappende vibe med personlige tanker og bekymringer om familien, arbejdet og lidt sin frihed. Der kommer dog også besøg fra andre rappere heriblandt Bambu, mens produktionen er klaret af en håndfuld forskellige personer, men konsistensen er i behold.
1. ROOTS
Producer Emile sampler Azar Lawrence’s People Moving, som også kan høres i Shad’s ”I Don’t Like To”, i denne indledende skæring, hvor Bwan fyrer et enkelt vers af, som fungerer som en introduktion til både manden og albummet. Nydeligt.
2. INFINITE
Introduktionen løber problemfrit over i dette strygerbesmykkede og lidt celebrerende nummer, hvor Bwan lukker op for optimistiske vers, der sætter ord på hans ambitioner og uslukkelige passion. Omkvædet skaber associationer til Eminem’s nummer af samme navn, men ellers er dette et personligt og fint nummer.
3. DON’T HAVE MUCH $
Mens Bwan fortæller om sine pengeproblemer og oplevelser med besværlige arbejdspladser, flyder et utroligt fængende sample af noget ældre soul ud gennem højtalerne, som producer Artek har sat noget ekstra tempo i og mikset det sammen med nogle engagerende trommer. Et tempofyldt og meget melodisk nummer med nogle ærlige og indsigtsrige vers. Omkvædet er desuden okay. Fedt nummer.
Living Room udkom tidligere i år på Beatrock Music, og er af manden selv blevet beskrevet som et højst personligt album med titlen som reference til hans hjem, hvor han føler sig afslappet og tryg. Derudover kan titlen derfor også tolkes helt bogstaveligt; et rum hvori han bedst lever sit liv fri for hverdagens problemer. Living Room lyder præcist som denne beskrivelse, da den har en hjemlig og afslappende vibe med personlige tanker og bekymringer om familien, arbejdet og lidt sin frihed. Der kommer dog også besøg fra andre rappere heriblandt Bambu, mens produktionen er klaret af en håndfuld forskellige personer, men konsistensen er i behold.
1. ROOTS
Producer Emile sampler Azar Lawrence’s People Moving, som også kan høres i Shad’s ”I Don’t Like To”, i denne indledende skæring, hvor Bwan fyrer et enkelt vers af, som fungerer som en introduktion til både manden og albummet. Nydeligt.
2. INFINITE
Introduktionen løber problemfrit over i dette strygerbesmykkede og lidt celebrerende nummer, hvor Bwan lukker op for optimistiske vers, der sætter ord på hans ambitioner og uslukkelige passion. Omkvædet skaber associationer til Eminem’s nummer af samme navn, men ellers er dette et personligt og fint nummer.
3. DON’T HAVE MUCH $
Mens Bwan fortæller om sine pengeproblemer og oplevelser med besværlige arbejdspladser, flyder et utroligt fængende sample af noget ældre soul ud gennem højtalerne, som producer Artek har sat noget ekstra tempo i og mikset det sammen med nogle engagerende trommer. Et tempofyldt og meget melodisk nummer med nogle ærlige og indsigtsrige vers. Omkvædet er desuden okay. Fedt nummer.
4. THE SPARK
Over et lettere elektronisk Mister REY beat leverer Bwan et enkelt vers, der adresserer forskellige tanker. Det er et kort nummer, men underholdende så længe det varer.
5. GRINDSTONE
En forholdsvis soulfuld produktion; denne gang fra Fatgums. Den er dog en smule triviel, og bliver lidt irriterende i længden. Bwan har nogle fine vers, men han syntes også at lide lidt under det akkompagnerende musikbillede, da han falder lidt igennem.
6. LYRICISTS (FEAT. AKIL)
I selskab med kammeraten Akil får tonen en anden lyd, da beatet er mere mørkt og hårdtslående, mens lyrikken primært kun dækker selvpromoverende rap. Akil’s langsomme og monotone flow kunne nemt have været en irritation, men det er egentligt et interessant indspark – særligt da Bwan igen sætter tempoet en smule op og rapper hurtigere end normalt, hvilket skaber en morsom kontrast. Ved nærmere eftertanke minder Akil faktisk en smule om Del tha Funkee Homosapien. Ikke dårligt.
7. PRESSURE (FEAT. SAHKU)
Dette nummer er vokset en del på mig, da det simple og lettere mørke beat først virkede en smule afskrækkende med sin monotone fremgang, men da jeg først havde vænnet mig til det krigeriske (hvilket også er et produkt af lyrikken) og spartanske lydbillede, gik det op for mig, hvor fed Sahku egentligt er. Han har en meget overbevisende og autentisk stemme med et problemfrit flow. Han er faktisk nummerets største aktiv.
8. HURT PEOPLE HURT PEOPLE
Som Bwan cirka siger, så er dette ikke en opfordring til vold, men derimod en kritisk analyse af hverdagens voldeligheder. MTK’s orkestrerede beat er med sit standhaftige klaver og aggressive guitar en ret fængende og melodisk oplevelse, mens budskabet, som Bwan konstant bygger op omkring, jo er ganske respektabelt.
9. BROWN (FEAT. PATIENCE & RUBY LBARRA)
6Fingers’ melodiske bas er et mægtig godt tiltag, men jeg savner nogle bidende og mere hårdtslående trommer. Dette er et problem fra første sekund (efter den korte intro), og får beatet til at lyde lidt halvhjertet. Bassen er dog suveræn, og de tre rapperes refleksioner over deres hudfarve er interessante, så dette nummer er også i sidste ende acceptabelt.
10. FLESH & BONE
“You can’t see where shit’s coming like Ray Charles”. En meget cheesy og dårlig linje, men den repræsenterer ikke helt resten af nummeret. Bwan’s lange vers om musik og andre rappere er nemlig kun uinteressant. Et for langt og ensformigt nummer, der bliver kedeligt halvvejs igennem.
11. BUST BACK (FEAT. BAMBU & IRIE EYEZ)
Nu citerede jeg en tarvelig linje før, hvilket jeg vil forsøge at udligne med denne: ”I’mma be the victim if I ever try a stick up”, hvilket ikke bare er en joke men også et billede på den modgang, som Bwan føler fra systemet. Hans vers er utroligt velskrevet, og han formår derfor at overskygge Bambu, som kører en samtale med sin søster – den anden gæst. Rythmatical’s strygerbeklædte beat er i øvrigt nydeligt.
12. DREAMERS
Med flere referencer til Biggie Smalls fortæller Bwan om sine drømme og mål, hvilket både dækker hans musikkarriere, plads i samfundet og systemets virke. Vokalsamplerne der løber gennem hele nummeret er en fin inkludering, men trommerne er temmelig generiske. Dog ikke en dum måde at slutte af på.
Følgende er markeret som et bonusnummer.
13. DON’T LET THE SUN CATCH YOU CRYING
Langsomt men sikkert bygger nummeret op fra den længste tavse periode på albummet hidtil, hvilket blot understreger, at dette altså er et bonusnummer. Over et tempofyldt og soulfuldt beat med et chipmunk-vokalsample fortsætter Bwan ufortrødent med flere socialrealistiske og samfundskritiske kommentarer. Af et bonusnummer at være er det meget underholdende, og det kunne godt undes en behørig plads på Living Room.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Hvis man ikke er sprunget nogle afsnit over på sin vej til konklusionen, så burde de kommende ord være meget forudsigelige, da jeg knap nok har skrevet et eneste dårligt ord om Bwan’s Living Room endnu. Faktum er nemlig, at Bwan har haft en masse på hjerte og heldigvis også lidt af hvert, så Living Room er én lang personlig, reflekterende og kritisk samling numre, der alle indeholder en eller anden underholdningsværdi. Produktionen bryder ingen rammer og indeholder få overraskelser, men den supplerer Bwan med et udmærket og varieret lydtapet, der gør hans vers behagelige at høre. Mens Bwan har styr på tekstskrivningen, er hans flow dog oftest mindre imponerende, så han er på denne front rimelig middelmådig. Living Room er derfor ikke et fantastisk og revolutionerende stykke hip-hop historie, men det er nu en hyggelig, underholdende og konsistent plade. En god overraskelse og selvfølgelig et lyt værd. Såmænd også et køb værd, hvis man føler sig gavmild. Man bestemmer selv prisen.
BEDSTE NUMRE: ”Roots”; ”Don’t Have Much $”; ”Lyricists”; ”Pressure”; ”Hurt People”; “Bust Back”; “Don’t Let The Sun Catch You Crying”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar