I noget tid
har jeg egentligt tænkt over at skrive nogle linjer om Brooklyn rapperen Masta
Ace, men der er bare hele tiden kommet noget i vejen (andre rappere). End til
nu. Masta Ace (eller Duval Clear) udgav nemlig sit fjerde soloalbum for et par
måneder siden, hvilket gav mig en formidabel undskyldning til at introducere
ham på HIP HOP MEDLEY.
Faktisk har jeg nævnt Masta Ace før i forbindelse med Sha Stimuli, hvor jeg kortvarigt også var inde over kollektivet Masta Ace Incorporated, som ikke overraskende havde dagens hovedperson i spidsen. De udgav et par albums (som faktisk let kan betragtes som yderligere to soloalbums) i midten af halvfemserne, men Masta Ace får jo ikke bare en gruppe opkaldt efter sig selv, så han havde selvfølgelig også allerede prøvet lykket som soloartist. Debuten Take a Look Around var teknisk set begyndelsen for Masta Ace, men navnet er afledt af hans tidligere moniker Master Layze, som han debuterede med en smule tidligere på Marley Marl’s In Control, Volume 1 - helt tilbage i 1988.
Da han graduerede fra High School stod kollektivet Juice Crew klar til at tage sig af ham, og pludselig fandt Masta Ace sig omsluttede af rappere som Big Daddy Kane, Biz Markie og Kool G Rap. Han fik sit navn slået fast på førnævnte album, hvorefter han ændrede det og begyndte arbejdet på sit soloalbum. Hans stil dengang var forholdsvis simpel med et fokus på at have det sjovt og udfordre andre rappere, hvilket også gjorde sig gældende på de to albums af Masta Ace Incorporated. Albummet SlaughaHouse var dog en smule konceptuelt, hvilket Masta Ace førte med ind i det nye årtusind, da han ellers fuldstændigt redesignede sit image. Han var modnet en del, så hans andet soloalbum blev det konceptuelle, introspektive og socialrealistiske Disposable Arts, hvor Masta Ace i øvrigt også havde videreudviklet sit flow, da han og Eminem angiveligt blev inspirationer for hinanden. Disposable Arts blev i 2004 fuldt op af A Long Hot Summer, som fortsatte historien fra det forrige album. To meget anmelderroste albums, som jeg nok skal komme tilbage til engang.
Derefter lod Masta Ace endnu engang sin solokarriere stå på standby og udgav et par projekter i samarbejde med andre, men nu er han altså (forholdsvist) vendt tilbage – desværre under sørgelige omstændigheder. MA_DOOM: Son of Yvonne er nemlig dedikeret til hans afdøde mor, så med et fokus på moderen gennemgår Masta Ace sin opvækst kronologisk. Lyrikken forklarer altså den sidste halvdel af titlen, mens produktionen forklarer den første; hele albummet er nemlig produceret af MF DOOM, men ingen af albummets beats er lavet specifikt til dette album. I et noget atypisk træk er alle albummets beats nemlig taget fra MF DOOM’s serie af instrumentalalbums, Special Herbs. Det er derfor en stor fordel, hvis man ikke har hørt disse producertapes, hvilket jeg heldigvis stort set ikke har. Dvs. at jeg faktisk har hørt fire ud af ti, men det er tilstrækkelig lang tid siden, så kan intet huske fra dem.
Faktisk har jeg nævnt Masta Ace før i forbindelse med Sha Stimuli, hvor jeg kortvarigt også var inde over kollektivet Masta Ace Incorporated, som ikke overraskende havde dagens hovedperson i spidsen. De udgav et par albums (som faktisk let kan betragtes som yderligere to soloalbums) i midten af halvfemserne, men Masta Ace får jo ikke bare en gruppe opkaldt efter sig selv, så han havde selvfølgelig også allerede prøvet lykket som soloartist. Debuten Take a Look Around var teknisk set begyndelsen for Masta Ace, men navnet er afledt af hans tidligere moniker Master Layze, som han debuterede med en smule tidligere på Marley Marl’s In Control, Volume 1 - helt tilbage i 1988.
Da han graduerede fra High School stod kollektivet Juice Crew klar til at tage sig af ham, og pludselig fandt Masta Ace sig omsluttede af rappere som Big Daddy Kane, Biz Markie og Kool G Rap. Han fik sit navn slået fast på førnævnte album, hvorefter han ændrede det og begyndte arbejdet på sit soloalbum. Hans stil dengang var forholdsvis simpel med et fokus på at have det sjovt og udfordre andre rappere, hvilket også gjorde sig gældende på de to albums af Masta Ace Incorporated. Albummet SlaughaHouse var dog en smule konceptuelt, hvilket Masta Ace førte med ind i det nye årtusind, da han ellers fuldstændigt redesignede sit image. Han var modnet en del, så hans andet soloalbum blev det konceptuelle, introspektive og socialrealistiske Disposable Arts, hvor Masta Ace i øvrigt også havde videreudviklet sit flow, da han og Eminem angiveligt blev inspirationer for hinanden. Disposable Arts blev i 2004 fuldt op af A Long Hot Summer, som fortsatte historien fra det forrige album. To meget anmelderroste albums, som jeg nok skal komme tilbage til engang.
Derefter lod Masta Ace endnu engang sin solokarriere stå på standby og udgav et par projekter i samarbejde med andre, men nu er han altså (forholdsvist) vendt tilbage – desværre under sørgelige omstændigheder. MA_DOOM: Son of Yvonne er nemlig dedikeret til hans afdøde mor, så med et fokus på moderen gennemgår Masta Ace sin opvækst kronologisk. Lyrikken forklarer altså den sidste halvdel af titlen, mens produktionen forklarer den første; hele albummet er nemlig produceret af MF DOOM, men ingen af albummets beats er lavet specifikt til dette album. I et noget atypisk træk er alle albummets beats nemlig taget fra MF DOOM’s serie af instrumentalalbums, Special Herbs. Det er derfor en stor fordel, hvis man ikke har hørt disse producertapes, hvilket jeg heldigvis stort set ikke har. Dvs. at jeg faktisk har hørt fire ud af ti, men det er tilstrækkelig lang tid siden, så kan intet huske fra dem.
Trods alt dette bliver Son of Yvonne dog stadig betragtet som et soloalbum.
1. D SKI’S INTRO
En 12-årig Duval Clear (en skuespiller og ikke Masta Ace, der forvrænger sin stemme) fortæller om sit hjem, sin mors pladesamling og hvordan han godt kan lide navnet Ace. Hans attitude er en smule irriterende.
2. NINTEEN SEVENTY SOMETHING
Masta Ace snakker om sit 12-årige jeg og oplevelsen af at vokse op i halvfjerdserne. Han fortsætter egentligt primært bare historien fra introen, da han finder sin mors plader frem og begynder at scratche og rappe til dem. Desværre efterlader han ridser på nogle af dem, hvilket moderen finder ud af… En fantastisk måde at lægge ud på. Det valgte beat er forholdsvist simpelt men dejligt melodisk.
3. SON OF YVONNE
I samme kategori som 2Pac’s ”Dear Mama”; en ode til moderen. Taknemmelighed over at hun at formået at tage sig af ham og forsøgt at beskytte ham fra det forkerte slæng, samtidig med at hun har arbejdet over flere gange. Sødt nummer, men det klaverbesmykkede og jazzede beat er lidt undervældende.
4. DA’PRO
Masta Ace fik en del selvtillid efter, at han begyndte at rappe, hvilket dette nummer i vid udstrækning symboliserer. Plotmæssigt er det derfor ikke det mest ophidsende, men det soulfulde beat er nydeligt, så nummeret er glimrende. Der er i øvrigt nogle udmærkede scratches med Nas vokalsamplet.
5. STORE FRONTIN’
Den unge Masta Ace provokerer nogle fyre foran en butik i denne skit.
6. ME & MY GANG
Og han tog angiveligt ved lære af de ældre fyre, da han bagefter selv ofte befandt sig på hjørnet eller foran en butik. Og altid sammen med sine kammerater, som han endda hver i sær præsenterer for lytteren. Masta Ace lyttede dog også lidt til sin mor, da de angiveligt ikke generede nogen. Et hyggeligt nummer med et livligt beat.
7. CRUSH HOUR (FEAT. PAV BUNDY)
En af de uskyldige ting gruppen fik tiden til at gå med på hjørnet, var at lægge an på forbipasserende piger, men Masta Ace havde ikke altid lige heldet med sig. På et album om ens liv har et nummer om ungt begær været obligatorisk siden halvfjerdserne, og Son of Yvonne er ingen undtagelse. Masta Ace formidler problemstillingen glimrende, hvilket bliver fint akkompagneret af Pav Bundy. Selvom nummeret har en god basgang, så er beatet dog kun nogenlunde.
8. THINK I AM (FEAT. BIG DADDY KANE & MF DOOM)
Ikke overraskende følger også et posse-cut på dette tidspunkt. Big Daddy Kane er stået op fra de døde – hans sidste album er fra sidste årtusind, men han har dog gæstet andres siden – men jeg er heller ikke sikker på, at jeg ville købe et nyt soloalbum med ham i dag. Han gør det dog okay. MF DOOM lyder i konteksten ret læspende, så Masta Ace er (heldigvis for ham) nummerets stjerne. Beatet er energisk og fængende, og de tre rappere gør det nu glimrende. Spændende posse-cut.
9. FRESH FEST (FEAT. REGGIE B)
Det melodiske beat og Reggie B’s RnB refræn (som jeg godt kunne have undværet) er meget celebrerende, hvilket Masta Ace’s vers som sådan også er – men med et lille twist. Nummerets helt store omdrejningspunkt er nemlig en optrædning i Madison Square Garden, hvilket lykkedes for Masta Ace i firserne, men i dette nummer fortæller han blot om sine ambitioner som ung. Ikke desto mindre er det et meget festligt, humørspredende og underholdende nummer.
10. HOE-TEL LEFTOVERS
En skit, hvor Masta Ace bliver inviteret med til et afterparty efter Big Daddy Kane’s show i Madison Square.
11. SLOW DOWN
Festen tager en fæl drejning, da Masta Ace bliver bedøvet og berøvet af et par kvinder, og han dagen efter vågner på et hospital. Moralen er faktisk, at man også skal huske at tænke med sit største hoved. Der bliver presset lige lovlig meget på med det afsluttende budskab, men jeg kan godt lide det skiftende tempo, der sker i omkvædet, da beatet dermed føles ret dynamisk og organisk, så nummeret er nu ret afslappende og behageligt.
12. HOME SWEET HOME
Den syntetiske blæser er meget fængende, så beatet gør alene dette nummer et hyggeligt bekendtskab, men det er måske også heldigt nok. Umiddelbart giver titlen nemlig ikke mening, og lyrikken gør det faktisk mere mærkværdigt, da han giver shout-outs til mange af de geografiske områder, som han har besøgt. Han er derfor tilsyneladende sprunget en del frem i tiden, hvor disse udsagn giver mening. Men som skrevet hyggeligt nok alligevel.
13. DEDICATION
Masta Ace dedikerer officielt Son of Yvonne til sin mor i denne korte skit.
14. I DID IT
Hvis du nogensinde har undret dig over, hvorfor Masta Ace egentligt gjorde det og stadig gør det, så får du her svarene. ”Det” er selvfølgelig at rappe og blive anerkendt som rapper af kritikere og fans. Lyrikken er derfor ikke en flydende tekst, men har en tydelig punktform, hvilket bliver lidt trættende i længden. Det er også sjældent en god fremgangsmåde.
15. IN DA SPOT (FEAT. MILANI THE ARTIS)
Og så skal succesen endelig fejres – sammen med Milani The Artis, som er en kvindelig rapper. Jeg har ikke undersøgt det, men jeg kunne godt forstille mig, at man her bliver vidne til nepotismens sejrsgang, da hun godt kunne være hans kone f.eks. Hun er nemlig ikke særlig interessant at høre på (ikke så meget flowet som stemmen), så jeg ved ikke hvorfor, han ellers skulle invitere hende med på sit album. Et lidt for generisk og kedeligt nummer.
16. OUTTAKES
Lige præcis hvad titlen antyder: Fraklip (fra skits), hvilket er en ret fjollet ide, som jeg godt kunne have undværet. ”Shout out to my hood; I got you on my back”-linjen var dog ret morsom.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Mange har kritiseret Masta Ace for at genbruge gamle MF DOOM beats, hvilket et er helt legitimt kritikpunkt, og bare tanken om det får også Son of Yvonne til at virke mindre friskt i mine øjne. Når det er sagt, så har Masta Ace dog overordnet valgt nogle gode og soulfulde beats, og så er han selv stadig i rigtig god form. Hans flow er forholdsvist afslappet og næsten afventende, mens lyrikken og den fortalte historie er interessant. Han tager sin tid med emnerne til at starte med, hvilket til gengæld også får slutningen til at lyde forhastet, hvilket er ærgerligt. Det er dog stadig et spændende og fint udført koncept, og heldigvis er selve musikken også underholdende. Der er flere fængende og gode numre. De få gæsteoptrædener er i øvrigt et plus, da Masta Ace sagtens kan stå på egne ben. Faktisk gør de enkelte ekstra medvirkende, som der er, næsten mere skade end gavn. MA_DOOM: Son of Yvonne er trods sine fejl og mangler et meget underholdende og opmuntrende album og et køb værd. Pga. af de gamle beats vil jeg dog anbefale, at man venter til at albummet er faldet i pris – primært en principsag.
BEDSTE NUMRE: ”Ninteen Seventy Something”; ”Son Yvonne”; ”Me & My Gang”; ”Think I Am”; “Fresh Fest”; “Slow Down”;
Ingen kommentarer:
Send en kommentar