Too $hort - Life Is...Too $hort (1989)

En af kommerciel raps ældste veteraner må være Todd Anthony Shaw, som i begyndelsen af firserne begyndte at producere og rappe under navnet Too $hort (som jeg blot skriver som 'Too Short' fremover). Han var en af de allerførste større rappere fra den amerikanske vestkyst, eftersom at både Sugarhill Gang, Melle Mel og venner og Kurtis Blow – ligesom de fleste andre tidligere prominente rappere – stammer fra New York eller omegn. Han udgav sit første album helt tilbage i 1983 (et år efter ”The Message" blev udgivet), hvor landskendte hip-hop navne altså kunne tælles på en enkelt hånd, og hvor Hot Soul Singles hitlisten kort forinden var blevet ændret til Hot Black Singles (i dag Hot R&B/Hip-Hop Songs).

Debuten hed Don’t Stop Rappin’, og allerede dengang inkorporerede Too Short funky basgange i enkelte numre, men ligesom de efterfølgende to albums solgte det tæt på ingen kopier. Hans fjerde udgivelse, Born to Mack, solgte originalt heller ikke meget, da han blot havde skiftet pladeselskab fra det ene ukendte navn til det andet, men kort efter skiftede han til Jive Records, og da albummet blev udgivet på CD to år efter, gik det endelig den rette vej for Too Short. 1989 så også udgivelsen af hans femte album, Life Is… Too Short, men det tog alligevel befolkningen nogle måneder at få øjnene op for hans musik, så det var først året efter, at manden steg voldsomt i popularitet. Life Is… Too Short er hans mest succesfulde album med over to millioner solgte eksemplarer. Funken spiller en smule større rolle end tidligere, og Too Short fortæller historier om sin hjemby Oakland, så det er ikke utænkeligt, at han har været et forbillede for den kommende G-Funk æra, som han også naturligvis selv tog del i med kommende albums.

1.       LIFE IS… TOO SHORT
Too Short reflekterer lidt over livet, og opfordrer folk til at nyde hvert sekund af det i stedet for at spilde det på beklagelser og andres nydelser. Ind i mellem dette budskab får han også præsenteret sig selv og sin musikstil for lytteren. Han har et roligt, naturligt og simpelt flow med en letfordøjelig og opmuntrende tekst. Beatet er, som han også selv siger, fint funky. Det er et behageligt og ligetil nummer, og så er titlens dobbelt betydning ret spidsfindig.

2.       RHYMES
Bag den utroligt overfladiske titel gemmer sig en temmelig simpel tekst, der spænder fra, at Too Short stjæler din dame mod hendes vilje, og at han har selverklæret friske linjer. Altså er det i dag meget ligetil uden de store overraskelser, men med tiden i mente er det ikke skidt.

3.       I AIN’T TRIPPIN’
Too Short er så glad for sin egen musik, at han selvfølgelig har valgt, at numrene skal være så lange som overhovedet muligt. Derfor er dette nummer på vej mod de syv minutter i varighed, og det er ikke engang tæt på at være det længste på albummet. Too Short leverer et af de mest tilbagelænende og nonchalante flows, men var det ikke for den funkye basgang, ville nummeret end ikke have været middelmådigt. Han fortæller lidt baggrundshistorie om sig selv med et stort fokus på sin tilværelses gunstige udvikling. Det kan være svært at komme ind i nummeret, men når det først kører, er det såmænd underholdende nok.

4.       NOBODY DOES IT BETTER
Dette nummer runder også de seks minutter, men det er til gengæld en stor fejltagelse, da det alt for hurtigt bliver en meget kedelig affære. Too Short lyder ikke særlig oplagt, og selvom beatet viser tegn på liv enkelte gange, så er det bare ikke særlig interessant i længden.

5.       OAKLAND
Nummeret lyder som en lang intro til et egentligt nummer om hjembyen, da Too Short snakker i korte sætninger med ganske få rim, hvilket næsten får det til at lyde som ad-libs. En kvinde er også inde over nummeret, og selvom hun begrænser sig til at sige ”Oakland”, så fungerer det glimrende. Nummeret skal da også primært høres for den funky, positive og dejlige produktion, som skam også er et lyt værd i sig selv.

6.       DON’T FIGHT THE FEELIN’ (FEAT. DANGER ZONE & RAPPIN’ 4-TAY)
Dette nummer er ALT for langt med sine mere end otte minutters monotone rap, og så er det ikke engang Too Short’s længste nummer gennem hele hans karriere. Herpå Life Is… Too Short er det dog mastodonten, men det er altså ikke en titel, nummeret bærer med pragt. Danger Zone er en kvindelig rapper, men det gør hende bestemt ikke mere interessant. 4-Tay er til gengæld en rimelig rapper, der sagtens kan tåle at stå side om side med Too Short.

7.       CUSSWORDS
Det går over min forstand, hvordan man kan mene, at et nummer med titlen “Cusswords” bør være mere end syv minutter langt. Too Short siger en masse tilfældige ting uden en større relevans, og han gør det oven i købet uden et omkvæd. Det er virkelig bare en lang tankestrøm uden filter. Det er egentligt lidt underholdende på den ekstreme måde… Eller ikke. Næste.

8.       CITY OF DOPE
Dette er formegentligt noget af det tætteste, man dengang kom på G-Funk, da Too Short har produceret et meget underholdende og funky guitarbesmykket beat, samtidig med at han selvfølgelig også disker op med nogle virkelighedstro gadefortællinger. Det lyder meget overbevisende, og er ganske fedt.

9.       PIMP THE HO
Der er godt gang i dette nummer, da tempoet er hævet en smule, og det er blevet noget mere festligt. Titlen antyder, at vi skal høre lidt om Too Short’s pimpside, men faktisk nævner han ’pimps’ og ’hoes’ få gange i nummeret, der mest af alt handler om hans evner på mikrofonen og om at feste. Det eneste der næsten retfærdiggør titlen er omkvædet sunget af en kvinde. Det kunne derfor godt have været udgivet som en single, hvilket ikke ville have været helt dårligt, da produktionen er ret fed.

10.   OUTRO

En kort instrumental der faktisk lyder som en potentiel intro til Too Short’s forrige album, da han udelukkende får sagt dets titel og sit navn i løbet af det korte nummer. Det var højst unødvendigt.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Life Is… Too Short lyder ret gammel, men det er også kun ganske få albums fra ’88, der stadig formår at lyde lidt friske i dag (heriblandt N.W.A.’s Straight Outta Compton pga. den gode lydkvalitet og teknisk dygtige rappere). Too Short har uden tvivl funken i ånden, hvilket høres på samtlige numre, men til gengæld er hans lyrik på niveau med Beastie Boys’s. Han har et okay flow, og hans tilbagelænede attitude hjælper til med at gøre ham interessant. Pga. den rustikke og særlige lyd fungerer Life Is… Too Short allerbedst som en selvstændig enhed, men er man først klar på det, bør man overveje at købe albummet, da det byder på nogle gode, gamle og funky skæringer.

BEDSTE NUMRE: ”Life Is… Too Short”; “Oakland”; “City of Dope”; “Pimp the Ho”