TiRon - MSTRD (2010)

TiRon er en rapper fra Los Angelas (født i Illinois), og det er cirka alt, jeg har om ham. Til gengæld har jeg lidt om hans affilierede parter, da han har arbejdet sammen med forskellige populære producere som Exile, Madlib og Oddisee, og desuden mænger sig med folk fra kollektivet All City Chess Club, som består af mere eller mindre nye og alternative navne på den amerikanske hip-hop scene og så Pharrell. Blu gæstede TiRon’s mixtape fra 2009, Ketchup, og vendte tilbage igen året efter på MSTRD, hvor også Asher Roth kiggede forbi (på samme nummer endda).

Efter førnævntes halvlunkne debut, der havde sine øjeblikke, men primært var domineret af fyld og uopfindsomme numre, har Asher Roth virkelig formået at genopfinde sig selv sidenhen, hvilket ikke mindst skyldes hans nye omgangskreds. Det er ikke længere en overraskelse, når Asher Roth dukker op i sammenhæng med nye, lovende rappere, og selvom jeg siden hans debut har fulgt ham med et halvt øje, så er jeg det sidste par år blevet endnu mere interessant i hans næste album, der nu går under navnet Is This Too Orange? Singlen ”G.R.I.N.D.” lover også rimelig godt for flere eftertænksomme og interessante numre. (Vi glemmer lige at Akon medvirker på albummets anden single)

Men tilbage til TiRon og mixtapet MSTRD, som jeg har valgt at kigge på i dag. Jeg anmelder normalt ikke mixtapes, med mindre de kunne fungerer som et egentligt album, og et sådan tilfælde er MSTRD. Mixtapet er forholdsvis varmt og positivt, men berører også lidt mere personlige og alvorlige emner. Jeg har ikke så meget andet at tilføje nu (relevant eller ej), så lad os kigge på det.

1.       GO RONNIE GO
Efter en mudret indledning begynder producer Sport’s storslåede og majestætiske beat, der nemt formår at slå benene væk under lytteren. Og ikke kun første gang man hører albummet igennem. TiRon er i flow og stemme-regi af flere personer blevet sammenlignet med Kanye West, og selvom jeg kan se, hvor de kommer fra, så er det ikke et større problem, og er hverken forstyrrende eller opmærksomhedsstjælende. TiRon taler dog ligesom Kanye West forholdsvis lige ud af posen og giver et realistisk billede af sig selv, samtidig med at han underholder meget med sine rim. En super god introduktion til manden for nye lyttere og kommende fans.

2.       1NE
Denne Phonix produktion er til gengæld mere simpel, og faktisk til en sådan grad at den er monoton og lidt irriterende. På dette nummer er ligheden med Kanye West i øvrigt meget større end på forrige nummer, og havde han rent faktisk medvirket, kunne det godt have været svært at adskille de to fra hinanden.

3.       60901
TiRon ytrer tilsyneladende ofte, at han er fra samme by som bl.a. Common (Chicago), men i virkeligheden blev han født lidt længere sydpå i Kankakee. Han var dog alligevel rimelig glad for byen, og har derfor valgt at dedikere dette nummer til 60901. Det er en flot og reflekterende fortælling om hans tidligere hjem og hans familie, og endnu engang formår TiRon at virke unik modsat f.eks. forrige nummer. Han mestrer dog ligesom Kanye West også at udtrykke sine følelser gennem sin stemme. Produktionen bliver håndteret af den meget lovende producer Oddisee, som bor helt over på østkysten og foruden med sin solokarriere også har gjort sig bemærket som en del af gruppen Diamond District. Hans produktion er en smule melankolsk og lyder fantastisk. Han er i sandhed værd at holde øje med fremadrettet også.

4.       MS. RIGHT (FEAT. AYOMARI)
TiRon’s jævnlige samarbejdspartner Ayamari, som han har udgivet flere projekter sammen med, dukker op på dette nummer om ”Ms. Right”. Rapperne er okay, men omkvædet er dog lige en tand for sukkersød udført. Beatet, som er løftet direkte fra MF DOOM’s ”White Willow Bark”, er til gengæld super dejligt og varmt, men TiRon måtte gerne have behandlet det en smule bedre. Skiten mod slutningen er i øvrigt en mærkværdig tilføjelse.

5.       BOYS & GIRLS
Underligt nok er Ayomari ikke medvirkende på dette nummer, som virker lidt som en forløber til han og TiRon’s album A Sucker For Pumps, der netop handler om drenge og piger. Det er en interessant kærlighedshistorie med en lidt ulykkelig slutning, og det fungerer glimrende. Produktionen er rigtig god (endnu engang MF DOOM’s værk), så nummeret er ganske glimrende.

6.       CIGARETTE
TiRon fortæller historierne om lidt sørgelige skæbner, der synes at finde lidt glæde i livet ved at ryge cigaretter. Denne produktion af DK er mere dæmpet, hvilket klæder nummeret meget godt. Det er et lidt trist nummer, men der gemmer sig en god morale. Det er okay.

7.       DOWN
Dette nummer har ret svært ved at komme i gang, så når TiRon endelig begynder at rappe, kommer det lidt som en overraskelse, hvilket bl.a. også skyldes den meget stille produktion (som stort set er løftet fra Paul McCartney & Wings’ ”Band on the Run”). Trommerne er kun lige netop hørbare, mens der bliver spillet rimelig højfrekvente guitarriffs, der derfor stjæler det meste af opmærksomheden – dog uden at efterlade TiRon selv i støvet, der er afslappet og interessant at høre på. Vokalsamplet – også fra førnævnte sample – er i øvrigt passende og behageligt.

8.       THE RICHERS (FEAT. BLU & ASHER ROTH)
Oddisee’s andet bidrag til MSTRD kan virke lidt rå og dårligt mikset, men det forhindrer det nu ikke i også at være meget varm, god og underholdende. Når nummeret så samtidig er lidt af et super posse-cut fra undergrunden, så kan resultatet næsten kun være imponerende, og nummeret skuffer bestemt ikke. Det var sågar dette nummer, der i første omgang vendte min opmærksomhed mod TiRon. Omkvædet er simpelt og fængende, og alle tre rappere leverer fede vers, så dette var en meget god oplevelse.

9.       FOR YOUR SMILE
TiRon mindes tidligere stunder, hvor han mest af alt forsøgte at imponere pigerne angiveligt for deres smil. Det er endnu et roligt og behageligt nummer, men stadig med tilpas tempo og aktivitet til at kunne fungere som et hyggeligt sommernummer. Glimrende.

10.   TAKE A BOW

MSTRD slutter af med to bidrag fra DJ Dahi (”For Your Smile” var det ene), men modsatte forrige nummer har dette en meget fremtrædende positiv vibe, der virker ret opmuntrende. TiRon eksperimenterer lidt med sit flow, da han ligeledes sætter tempoet betydeligt op, mens han henvender sig til forskellige mennesker i sit liv med kommentarer og shout-outs. Det er en ret typisk måde at slutte et projekt af på, men det fungerer nu også meget godt, så hvorfor ikke?

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: MSTRD er et kort, konsistent og gennemført mixtape, da produktionerne virker relaterede og er meget behagelige, og da TiRon er en super interessant og kompetent rapper med noget på hjerte. Han fortæller om sin hverdag, og at gøre dette på en interessant måde er altså en god egenskab at have. Han minder en smule om Kanye West (og lidt Danny!), men det er ikke noget, som jeg tænker videre over, når jeg hører ham (bortset fra på ”1ne”). Han er en meget lovende rapper, der formegentligt og forhåbentligt nok skal nå langt. MSTRD er et rigtig godt og underholdende mixtape, men jeg har gemt den bedste bid information til allersidst. Det kan nemlig hentes lige her – helt gratis. Og det burde det.

BEDSTE NUMRE: ”Go Ronnie Go”; ”60901”; ”Boys & Girls”; “The Richers”; “For Your Smile”