Cool C - Life In The Ghetto (1990)

Jeg bryster mig ofte med at være fuldstændigt ligeglad med en kunstners personlige problemer og ugerninger, og jeg lader altså ikke disse påvirke min holdning til vedkommendes materiale. Dette ideal bliver dog sat på lidt af en prøve, når subjektet er Christopher Roney fra Philadelphia, Pennsylvania, der muligvis er bedre kendt som Cool C. Han har nemlig siden 2006 siddet på dødsgangen for drabet på en kvindelig politibetjent, der fandt sted ti år tidligere, da Christopher og to andre (rappere) røvede en bank.

Cool C tilsluttede sig i midten af firserne Hilltop Hustlers kollektivet, hvorefter han udgav en rimelig notorisk populær single, da han dissede producer Marley Marl og hans crew. Dette skaffede ham en del opmærksomhed, og da han året efter i 1988 udgav yderligere to singles, fangede han også Atlantic Records’ opmærksomhed, hvilket resulterede i en kontrakt og to albums. Debuten, I Gotta Habit, udkom i 1989 og indeholdte hans tidligere tre singles. Cool C lod sig derefter på overfladen inspirere en smule af N.W.A.’s nylige popularitet, hvilket mundede ud i opfølgeren Life in the Ghetto. Sandheden er dog, at albummet trods titlen udelukkende indeholder battlerap over muntre og varme produktioner.

Efter den lunkne modtagelse (baseret på salgstal) af begge albums dannede han gruppen Countin’ Endless Bank sammen med kammeraterne Steady B (som også har produceret Cool C’s to albums) og Ultimate Eaze. De nåede at udgive et enkelt album, som også blev dårligt modtaget, før Cool C og Steady B tilsyneladende fik nok og valgte at skifte karriere. Men før dette var altså Life In The Ghetto.

1.       OPENING
Kort intro…

2.       GENESIS
Endnu en intro i form af en ligegyldig forventningsafstemning blandt publikum.

3.       STAR OF THE SHOW
Larmen fra publikum føres med over i dette, som er albummets egentlige første nummer. Det er som skrevet indspillet live eller som en liveoptagelse, hvilket særligt er tydeligt i omkvædet, hvor Cool C skaber kontakt til et publikum. Bortset fra den jævnlige, traditionelle og unødvendige dialog med publikum, så er resultatet altså ret godt. Cool C virker engageret og interesseret i nummeret, og beatet er behageligt.

4.       YA FEELING ALRIGHT
Publikum er endelig væk, og tilbage er et glimrende beat og noget acceptabelt battlerap fra Cool C. Han virker rimelig afslappet og selvsikker bag mikrofonen, hvilket pryder hans flow. De mange referencer til Hilltop Hustlers bliver i øvrigt hurtigt en tilbagevendende tendens på albummet.

5.       LIFE IN THE GHETTO
Der er en meget stor chance for, at man med dette nummer får alt andet end, hvad man forventer. Der er nogle beskrivelser af narkomiljøet, men overvejende har Cool C faktisk et rimelig positiv syn på ghettoen, og snakker derfor om basketball, piger og sol mm. Det er en anderledes tilgang til emnet, og minder derfor mere om DJ Jazzy Jeff & The Fresh Prince’s ”Summertime” end N.W.A.’s ”Straight Outta Compton”. Det er ret skuffende, og derudover er udførelsen ikke engang særligt imponerende.

6.       WATCH YOUR BACK
Rendyrket battlerap er på menuen, og det er nu ret underholdende. Cool C får selskab af en ukrediteret rapper (MG eller noget i den stil), som faktisk lyder ret fed på en stoisk og old school-agtig måde. Derudover er det varme beat også virkelig godt. Det er muligvis battlerap, men det er et ligeså godt sommernummer som det forrige.

7.       FOR YOUR INFORMATION
Interlude. Cool C introducerer sig selv, Hilltop Hustlers kollektivet og individuelle kammerater og fortæller lidt baggrundsviden om sig selv og sine to albums. Det bliver gjort over et glimrende beat, men det er stadig ikke et nummer, jeg vil høre igen.

8.       BACK N FORTH (FEAT. DJ ULTIMATE EASE, E MARBLES, JO JO DANCER, LAWRENCE GOODMAN, MENTALLY GIFTED & STEADY B)
Når der endelig skal laves posse-cut’s, så går Cool C hele vejen, og inviterer alle bekendte fra Hilltop Hustlers. Omkvædet er utroligt klassisk posse-cut materiale, hvor videregivelsen af mikrofonen annonceres. Trods det korte omkvæd er versene alligevel korte, da nummeret kun netop krydser de fire minutter, så man når ikke at høre meget fra de forskellige involverede parter. Det er dog ret svært at adskille rapperne fra hinanden, så det er ikke så tydeligt. Hele udførelsen er ret uopfindsom, men da nummeret ikke er længere, er det et okay nummer.

9.       PUMP IT UP NOW (FEAT. STEADY B)
Versene er mere kedelige end I forrige nummer, og rappernes flows er af for langsommelige og fraværende. Omkvædet er blot en lang gentagelse af titlen, hvilket ligeledes hurtigt bliver kedeligt at høre på. Beatet er okay, men det er også det eneste.

10.   AGONY OF DEFEAT
Ret ringe battlerap, hvor det eneste positive endnu engang er beatet. Cool C’s rim er simpelthen så simple og uopfindsomme at nummeret næsten lyder til at være et selvmål. Hans stemme er behagelig, men hans flow er ikke noget særligt.

11.   IF YOU REALLY LOVE ME
Havde det ikke været for det forfærdelige omkvæd, ville dette faktisk have været et okay radiovenligt nummer. Cool C lægger nogle vers om det modsatte køn på godt og ondt, hvilket lyder overbevisende nok, og selvom det lyder lidt sukkersødt, er det ikke overdrevent eller ødelæggende. Det er det tåkrummende omkvæd til gengæld, som bliver sunget af en sangerinde, der egenhændigt formår at kvæle et hvert håb, jeg måtte have for nummeret.

12.   SHINING STAR
Samspillet mellem bas og trommer er virkelig fedt i dette nummer, og Cool C tager sig sammen igen, så vi er endelig tilbage på rette spor. Selv omkvædet er et udmærket scratchet mellemspil, som forholder sig rimelig neutralt. Cool C påtager sig sit mere flydende og interessante flow, så dette er et ganske fornøjeligt nummer.

13.   CAROUSEL CHANEL
Et meget kort nummer, der er delvist skit, omhandlende kvinden Carousel Chanel. Det lykkedes hurtigt Cool C at score hende, hvilket er en kedelig affære, men mod slutningen, hvor hun pludselig står helt afklædt foran ham, afbryder han nummeret med forklaringen om, at teksten ville blive alt for eksplicit, hvilket var lidt morsomt. Men heller ikke noget, jeg vil høre igen. Nogensinde.

14.   MIND YA BIZNESS (FEAT. SEAN BRYANT)
Sean Bryant synger mere end Cool C rapper, og nummeret ender derfor som en rodet og ufokuseret omgang RnB, der overhovedet ikke hører til på albummet. Hvad laver det seriøst her?

15.   HILLTOP SCOPE II
Den første udgave er ikke overraskende sidste nummer på Cool C’s debut, da det både dengang og nu blot er tilfældigt snak med jævnlige shout-outs. Det er dog ikke en nyhed på et hip-hop album, men hvad fanden skal jeg bruge næste nummer til?

16.   ANSWERS
Til at få svar selvfølgelig. Der bliver gennemgået en kort Q&A om albummet, hvilket faktisk er en ret morsom og ikke helt dum ide. Cool C måtte dog gerne have været mere dybdegående.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Den varme funk er i bygningen med dette album, da Steady B virkelig leverer varen. Det er dog på ingen måde G-Funk, da der intet gangsta rap er over Cool C’s tekster – ikke at det som sådan er en fejl dog. Produktionen er næsten hele vejen igennem meget opmuntrende og underholdende, men alligevel er Life In The Ghetto ikke helt perfekt, hvilket Cool C altså selv er skyld i. Han er som udgangspunkt en okay rapper, men han virker nærmest til bevidst at lægge en dæmper på sine evner, hvilket resulterer i nogle enkelte intetsigende performances. Det er særligt skidt, da albummet faktisk er ret kort. Der er kun ni egentlige rapnumre, hvoraf resten er en overstrøm af skits, interludes og RnB. Det gør det derfor meget svært at anbefale et køb, men en anderledes og mere opfindsom tilgang til anskaffelsen af albummet er til gengæld anbefalelsesværdig. Om ikke andet så for at høre nedenstående numre.

BEDSTE NUMRE: ”Star Of The Show”; ”Ya Feeling Alright”; “Watch Your Back”; “Shining Star”