Funky Aztecs – Chicano Blues (1992)

Den originale line-up i Funky Aztecs var Indio, Sapo-Loco og leder Merciless, men siden de startede i begyndelsen af halvfemserne er nogle medlemmer skredet mens andre er kommet til. F.eks. forlod Sapo-Loco efter debutens udgivelse gruppen, mens den tidligere samarbejdspartner Pee-Wee tilsluttede sig. Det er derfor svært at sige, hvornår hvilke personer var medlemmer, men frem til udgivelsen af debuten Chicano Blues har Funky Aztecs formodentligt bestået af den originale line-up.

Medlemmerne er latinske rappere, der er opvokset i Vallejo, Californien, og udgav sin debut Chicano Blues i 1992. Drengene havde allerede på dette tidspunkt et tættere forhold til 2Pac, som de deler visse stilistiske træk med og i øvrigt gæstede både deres debut og opfølgeren, men desværre for længst var afgået ved døden op til gruppens tredje og seneste album. De små ligheder med 2Pac skal dog på ingen måde findes i produktionen, hvilken hverken henholdsvis 2Pac eller Funky Aztecs i øvrigt havde meget at gøre med i første omgang. Chicano Blues er derimod primært produceret af bl.a. Pee-Wee, Sam Burton og Accrraaa J. Pavel.

Chicano Blues gemmer overraskende ikke på meget blues, men derimod en stor spandfuld glædelig funk, som mere eller mindre holder gruppen med selskab gennem hele albummet. De forskellige tekstuniverser rapperne i mellem lapper til gengæld til tider over hinanden, da Funky Aztecs ligesom 2Pac også har et væsentligt fokus på politivold og livet i ghettoen. De er dog langt fra identiske, og der hvor Funky Aztecs skiller sig allermest ud, er deres latino baggrund. De kan sågar betragtes som pionerer indenfor latino rap. For at opsummere byder Chicano Blues altså på latino rap, funky produktioner og socialrealistisk lyrik. Det er ikke bare en interessant blanding men også en meget vellykket en af slagsen.

1.       STRAIGHT UP LOCO
Med lidt scratches fra DJ Q-Bert indledes Chicano Blues med et super fedt og stemningsfuldt nummer. Sam Burton har produceret en funky og hyggelig lydside, der på fornem vis akkompagnerer Funky Aztecs’ latino udtryk og socialrealistiske tekst. Han har samplet Public Enemy’s ”Fight the Power” og faktisk formåede at gøre nummer friskt og spændende på en helt ny måde. Det er ikke bare en fantastisk introduktion, men også et gennemført godt nummer.

2.       CHICANO BLUES
Titelnummeret kommer hurtigt af vejen, og det er ikke helt overraskende, da det ikke er så godt igen. Det er en blanding af gode rebelske ytringer, tynde blueskoder og et nogenlunde beat. Der er skam en melankolsk blæser og guitar indover, men deres tilføjelse virker en smule halvhjertet og tilbagestående. Det er ringe blues, og eftersom det var, hvad gruppen stillede efter, så virker nummeret en smule fragmenteret og sjusket.

3.       BARRIOISM
Sam Burton er tilbage med en trilogi af produktioner, som bliver skudt i gang af dette udmærkede stykke legende og funky musik. Det varme og salsaagtige beat er okay, og rapperne bidrager med nogle acceptable vers. Sapo Loco’s vers bliver leveret med en meget dyb og monoton stemme, hvilket i sig selv er meget fint, men desværre er teksten også en smule banal og gentagende. Det er dog alligevel et nogenlunde og en smule radiovenligt nummer.

4.       MUCH LOVE (FEAT. ALT & VICKES BRINKLEY)
Tempoet bliver sat en smule op med dette rastløse og energiske nummer. Sangerinden Vickes Brinkley bidrager med et meget skingert hook, der virker ret malplaceret, men heldigvis synger hun kun titlen nogle få gange. Det er selvfølgelig et opmuntrende og en smule inspirerende nummer, hvilket fungerer glimrende.

5.       RIBBIT
Dette nummer er stort set bare et mellemspil med en masse shout-outs blandet med lovprisningen af pot. Det er bare noget, der skal overstås, men det lyder dog ikke ubehageligt. Der bliver i øvrigt i løbet af nummeret nævnt 2Pac, hvilket jeg vender tilbage til lidt længere nede.

6.       AMERIKKAN
Skit… Nogle amerikanere chikanerer en mexicaner.

7.       MUTHA FUCKA (FEAT. PEE-WEE)
Funky Aztecs tager scenen fra forrige nummer op og kommenterer på den og lignende situationer. Eller det vil sige at de faktisk primært refererer til tilfælde med fordomsfulde og voldelige betjente. Det er vist sikkert at sige at heller ikke Funky Aztecs eller Pee-Wee er glade for politiet. Pee-Wee leverer ligesom værterne et fint vers, men hans produktion er en smule rodet.

8.       NEW BLUES 1
Dette er blues, men det er også meget, meget kort. Tolv sekunder.

9.       MI BURRO
Erotisk interaktion med det modsatte køn er både nummerets tema, udtryk og lyd. Et godt eksempel er en konstant kvindelig stønnen gennem hele nummeret. Den småsensuelle produktion er såmænd ellers okay, men det ændrer ikke på at nummeret uundgåeligt er meget skipbart.

10.   SALSA CON SOULFOOD (FEAT. 2PAC, MONEY B & T.M.D.)
Dette delvist sublime posse-cut med 2Pac i spidsen bliver sparket direkte i gang med et energisk beat og et sultent vers. Når jeg skriver delvist, skyldes det, at den ene af de to andre gæster er ret undervældende – særligt ved siden af 2Pac og Funky Aztecs – og desværre lukker han nummeret ned. Det er et godt nummer, men den fremtidige kollaboration på Funky Aztecs opfølgende plade er noget bedre.

11.   NOTHING ELSE MATTERS
Et nummer om politi og penge fortalt gennem korte historier og med gode fælles præstationer af alle gruppens medlemmer. Deres flow og samarbejde er rigtig godt på dette nummer, da de spytter hurtigt og flydende og jævnligt skiftes til at holde mikrofonen. Det er ret fedt.

12.   XIV, XIII, K.J.
Sapo Loco lyder til at være ved at kvæles i ordene på dette nummer, da han lyder lidt stakåndet med sin dybe og besværlige stemme. Bortset fra dette uheldige faktum er det milde nummer dog meget godt. Funky Aztecs fortæller nogle skræmmehistorier om uheldige skæbner og opfordrer lytteren til at få styr på sit liv (og evt. gøre op med sin afhængighed af f.eks. K.J.) Godt nummer med et godt budskab.

13.   ORGANIZE
Dette nummer er endnu en mærkelig størrelse, da det er en blanding af et mellemspil, spoken word poesi og et egentligt nummer. Musikalsk har det ikke meget at byde på, og de talte ord er ikke videre oplysende og spændende.

14.   BROWN SUGAR (FEAT. BIGG MONEY ODIS, PEE-WEE, SEAN RODGERS & VAKEA BRINKLEY)
Et meget kedeligt nummer med et irriterende omkvæd og ligegyldige vers. De mange gæster bidrager blot med korte supplerende vokaler, så det er faktisk ikke et posse-cut, men det gør altså hverken nummeret bedre eller værre.

15.   DON QUIXOTE (FEAT. JULIAN BROOKS)
Funky Aztecs og Julian Brooks fortæller en hyggelig og lidt ufokuseret historie om den eventyrlystne Don Quixote – inspireret af den gamle klassiske spanske roman af samme navn. Det er en meget underholdende oplevelse pga. den varme produktion og den afslappende og eventyrlige fortælling.

16.   LLOYD DID IT
Et meget kort mellemspil.

17.   SMOKING K.J. (FEAT. J-LOC)
Endnu et mellemspil skråstreg skit. Det varer tre minutter, og der sker sådan cirka intet. Man kan dog udrede, at gruppen ikke følger sine egne råd.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Der er faktisk en del fyld på Chicano Blues i form af skits og interludes, og frasorteres disse, er der kun elleve numre tilbage. Ud af dem er der heldigvis ikke mange dårlige numre, så selvom albummet reelt byder på ganske lidt materiale, er det alligevel en tilfredsstillende og overvejende underholdende oplevelse. Funky Aztecs er en forholdsvis alsidig gruppe med gode flows, der oftest fremviser gode evner for sangskrivning. Deres debut er vældig godt produceret med en dejlig varm og funky lydside, der står i skarp kontrast til albummets lyriske indhold. Det gør Chicano Blues til en slags fejlagtig varm og tilfredsstillende G-Funk, som man med god grund kan investere i.

BEDSTE NUMRE: “Straight Up Loco”; “Much Love”; “Salsa Con Soulfood”; “Nothing Else Matters”; “XIV, XIII, K.J.”; “Don Quixote”;