Rough House Survivers – Straight From The Soul (1992)

Rough House Survivers er en flok udmærkede rappere plus en DJ fra New York, der kom til eksistens i begyndelsen af halvfemserne og udgav sit første og eneste album i 1992 kaldet Straight From The Soul. Med tanke på rappernes bidrag er det umiddelbart en rimelig prætentiøs titel, da Dread One, Kev og Roberto sådan set leverer rimelig ligetil, tilbagelænede og afslappende rap og DJ Swinn gør, hvad en DJ nu engang gør. Hemmeligheden lægger dog bare et andet sted end i vokalen – nemlig i produktionen. Rapperne har skam nogle udmærkede og behagelige flows, men akkompagnementet af Tony Dofat’s produktion løfter albummet fra at være godt til fantastisk.

Tony Dofat’s stil læner sig meget op af Pete Rock, som samme år udgav et album med rapperen C.L. Smooth. Det er jazzet med godt brug af blæsere – særligt saxofonen, men Tony Dofat tilføjer også sin egen specielle ingrediens i form af dejlige og funky basgange, hvilket sammen med rapperne giver albummet en lille følelse af G-Funk. Pete Rock er dog stadig mesteren, hvilket han beviste med sit remiks af ”Rough House”, som væsentligt toppede originalen. Ikke desto mindre er Tony Dofat en god producer, og Straight From The Soul er en af hans største perler. Selve Rough House Survivers tilpasser sig øjeblikkeligt denne stil, og sammen med gæsterne C. L. Smooth og Brand Nubian supplerer de med velformet rap.

1.       TAKE A TRIP
Lighederne med Pete Rock & C. L. Smooth’s Mecca and the Soul Brother, erfarer man hurtigt, er mange, når albummet med dette nummer skydes i gang. Alt fra saxofonsamplet til rappernes flows leder tankerne hen på særligt klassikeren ”They Reminisce Over You (T.R.O.Y.)”. Rough House Survivers hiver dog ikke op i gamle barndomsminder, men derimod er nummeret et afslappende, indifferent men underholdende nummer.

2.       CAN U DIG IT? (FEAT. C. L. SMOOTH)
Apropos C. L. Smooth. Både han og Rough House Survives er endnu mere tilbagelænet over en utroligt dæmpet produktion. På grund af de to lejres let sammenlignelige stile passer gæsten perfekt ind på nummeret, og han husker endda at greje sit lyriske indhold, således at det også falder let ind. Et meget jazzet og afslappende nummer.

3.       SO! SURVIVORS, WE CAN RHYME
Som den mærkværdige titel angiver, bliver der ikke sagt noget egentligt interessant på dette nummer. Det er dog ikke fordi, albummet svømmer i spidsfindig og opfindsom lyrik, men gruppen synes alligevel at nå et lavpunkt på dette nummer. Men når man lige er ved at falde hen, afbrydes det hele heldigvis af et mere begivenhedsrigt samplet omkvæd, der fanger éns opmærksomhed på ny, og derefter starter næste nummer.

4.       STRAIGHT FROM THE SOUL
Titelnummeret giver mig hurtigt troen tilbage på Straight From The Soul. Rapperne har nogle energiske flows og det lidt tempofyldte beat er dejligt med sine episodiske scratches og sin blæser. Drumbreaket føles ensomt på egen hånd men sammen med de supplerende arrangementer, går det hele op i en meget større og underholdende enhed.

5.       ON THE FLEX
Nok må være nok, så Rough House Survivers har lige gjort plads til en enkelt samfundskritisk skæring om frihed med referencer til bl.a. Martin Luther King. Det er en rigtig vellykket tilføjelse, og man efterlades med en lille ærgrelse over, at gruppen ikke i højere grad har taget den socialrealistiske tilgang til sig. Det er et mere seriøst nummer men uden at miste sin jazzede og funky gnist.

6.       WE COME TO GET WRECK (FEAT. SADAT X)
Ligesom albummets første gæst er Sadat X fra Brand Nubian også en fremragende tilføjelse, der fint smelter ind i det jazzede lydbillede. Saxofonen er tilbage i stor stil, og som så ofte før er det et glædeligt gensyn. Endnu et behageligt og godt nummer.

7.       ROUGH HOUSE
Som det mere eller mindre selvbetitlede nummer dette er, blev det udgivet som albummets anden single, men om det var dette eller et af de andre numre på Straight From The Soul, ville næsten have været lige meget, da alle numrene stort set deler en jazzet, funky og afslappende lyd, tilbagelænet levering, primitive tekster og god underholdningsværdi – samtidig med at albummet også føles alsidigt og dynamisk. Nummeret er udmærket, men Pete Rock remikset er meget federe, og ville have sikret nummeret en plads på nedenstående liste, hvis det altså havde været på albummet. Det fandt desværre kun vej til singleudgivelsen.

8.       CHECK DA BACK PACK
Dette er et af de mindre rolige numre på albummet med sit høje tempo og sine minimale jazzelementer. Rapperne virker umiddelbart mere friske og oplagte over det spændte beat med et godt og autentisk samarbejde. Den fede basgang og de engagerede performances beviser blot endnu engang at Rough House Survivers kan begå sig i forskellige tempoer. Dette var i øvrigt albummets første single, og det var ikke et helt dumt valg.

9.       ONCE AGAIN
Jeg elsker de utroligt melodiske blæsere, der kan gøre underværker for selv det kedeligste nummer. Ikke at dette nummer er kedeligt dog, da det livlige og funkye beat er fantastisk. Rapperne lyder vakse, produktionen er engagerende og melodisk og de jævnlige scratches er blot prikken over i’et, der gør dette nummer fantastisk behageligt for ørene.
   

10.   STICK DA BUTT OUT (FEAT. GRAND PUBA)
Albummets single legede lidt med en dominerende bas, men med dette nummer tager producer Tony Dofat den hele vejen, og gør en funky basgang til hele nummerets fundament, men uheldigvis er den ikke fantastisk. Desværre holder trommerne sig ydermere en smule i baggrunden, hvilket gør oplevelsen meget afslappende men også en smule kedelig. Rough House Survivers slutter af med nogle afslappede og lidt ligegyldige performances (med fint indifferent assistance fra Grand Nubian’s anden rapper, som både rapper og producerer), et ringe omkvæd og enkelte shout-outs, og så har det ti numre lange album nået sin ende.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Rough House Survivers har en udmærket DJ og nogle rappere med gode og behagelige flows, men deres tekster er langt hen af vejen mindre interessante, men omvendt opmuntrer de ofte meget passende lytteren til at køle ned og slappe af. Jeg bekymrer mig dog overvejende ikke om lyrikken på Straight From The Soul – undtagen på ”On The Flex”, hvor de lige beviser, at de også kan være reflekterende og intelligente på mikrofonen. Et af albummets absolut største højdepunkter er dog som antydet hele Tony Dofat’s produktion, som samtidig med at være konsistent og behagelig også på magisk vis er nuanceret og varieret. Produktionen føles meget flydende gennem hele albummet, men alligevel er numrene samtidig også let distinktive. Der bydes på en masse beroligende jazz og glædeligt funk i forskelligt tempo, og resultatet er dette fantastiske og gennemførte album uden væsentlige fejltrin. Køb – hvis du da kan finde det nogle steder (og husk at høre “Rough House” remikset).

BEDSTE NUMRE: ”Take a Trip”; ”Can U Dig It”; ”Straight From The Soul”; ”On The Flex”; ”We Come To Get Wreck”; “Check Da Back Pack”; “Once Again”;