X Clan - To the East, Blackwards (1990)

Det lykkedes i 1990 for den dengang nye gruppe X Clan at skabe noget opmærksomhed omkring sin musik med sin kontroversielle og afro-centrerede debut, To the East, Blackwards. Frontfiguren Brother J har forklaret titlen ved, at han betragter verdenshjørnet øst som symbol på viden og information, hvilket er præcis, hvad de håber at give videre til lytteren. Denne viden opsamler gruppens medlemmer angiveligt bl.a. gennem Blackwatch bevægelsen, som er en samling rappere af begge køn, der går lige dele op i læren om sorte aktivistgrupper som Black Panthers og Blackstone Rangers og musik. Mange af bevægelsens medlemmer droppede albums omkring dette tidspunkt, og selv X Clan medlemmer slog sig løs med en solokarriere, men det var nu X Clan som helhed, der tiltrak den meste opmærksomhed, mens de andre formegentligt alle er glemt i dag.

X Clan består originalt af lederen og rapperen Grand Verbalizer Funkin’ Lesson Brother J, den hypeman-agtige Professor X The Overseer, Paradise the Architect og Sugar Shaft the Rhythm Provider, hvor de to sidstnævnte formegentligt har fungeret som producerer/ DJ’s. Det er nogle forfærdeligt lange kunstnernavne, så jeg forkorter dem tilstrækkeligt fremover.

Gruppen nåede at udgive to albums, før den gik i opløsning nogle par år efter, og sidenhen er både Professor X og og Architect desværre afgået ved døden, så selvom gruppen i dag er oppe at køre igen, så er alle bortset fra Brother J blevet skiftet ud, men han er til gengæld også den vigtigste.

To the East, Blackwards blev udgivet i rappens guldalder, og bliver af mange betragtet som et produkt af tiden, selvom det ikke just viste sig i salgstallene, da gruppen aldrig har solgt meget. Albummet er en slags forløber til Dead Prez, som sågar også samplede dette album på deres debut, men modsat Dead Prez sætter X Clan angiveligt pris på sine hvide fans, hvilket dog ikke siger så meget, som man skulle tro.

1.       FUNKIN’ LESSON
To the East, Blackwards skydes i gang med albummets bedste nummer, der, som titlen angiver, blander en gode funky og livlig produktion med eftertænksomme tekster, der hviler meget på rappernes hudfarve. Det lyder måske lidt kedeligt og prædikende, men nummeret er faktisk det absolut modsatte.

2.       GRAND VERBALIZER, WHAT TIME IS IT?
De to første numre på albummet er interessant nok opkaldt efter lederen Brother J, men det gav alligevel fin mening i forrige nummer. Det fungerer såmænd også okay her, da Grand Verbalizer, som ifølge ham selv er synonym med en super MC, fortæller om sine observationer af omverdenen. Det er et stort tankespind af forskellige betragtninger, og det fungerer glimrende.

3.       TRIBAL JAM
Brother J leverer fire kompakte vers, der er åben for tolkning. Det kunne have været et forsøg på at promovere fred, men eftersom X Clan ikke er humanister, er det nærmere bare et forsøg på at forene alle sorte. Brother J opfordrer dem til at træffe det rigtige valg ved skillevejen og træde i hans fodspor. Han er angiveligt også muslim, da han tager fat i gamle islamistiskinvolverede historier, hvor den hvide mand bliver gjort til noget underlegent. Pudsigt nok var Brother J efterfølgende efter KRS-One, for ikke at have samme livssyn som ham. Som, man hører på næste nummer, havde han også et horn i siden på 3rd Bass, da han mente, at de spillede ”sorte”. Brother J dyrker måske den sorte nationalisme en tand for meget og for offensivt, men ser man bort fra den lettere racisme, så er nummeret såmænd okay, da han har et utroligt fængende og naturligt flow og beatet er nogenlunde og stammeagtig.

4.       A DAY OF OUTRAGE, OPERATION SNATCHBACK
Der går lidt Public Enemy i den på dette nummer pga. den The Bomb Squad-lignende produktion med mere bragende trommer og tilføjelsen af en elektrisk guitar. Derudover er Brother J også mere aggressiv, når han fortæller om Day of Outrage med udgangspunkt i et specifikt tilfælde, som er en virkelig demonstration til fordel for sorte, afrikanske lande og lignende. Gruppens fascination af Islam og det gamle Egypten bliver også lige slået fast igen. Dette nummer er ikke ældet særlig pænt, så jeg går hurtigt videre.

5.       VERBAL MILK
Over en fed basgang fortæller Brother J, hvad der umiddelbart lige kommer til ham. Han understreger, hvad man allerede ved, hvis man har hørt de forrige numre, så det var egentligt ikke særlig interessant. Det hjælper heller ikke, at bassen var det eneste gode ved produktionen.

6.       EARTH-BOUND
X Clan mente, at det kunne være fedt, hvis de gentog ”Zoom” tusind gange gennem hele nummeret, men de tog desværre fejl. Resten af produktionen er til gengæld fed, så nummeret er slet ikke helt skidt. Brother J tager en tur gennem rummet, hvilket er ret mærkeligt, men så fik han da en god undskyldning for at snakke noget mere i uknækkelige koder.

7.       SHAFT’S BIG SCORE
Endnu en rastløst og glimrende produktion med nogle gode scratches endda. Til gengæld er der intet rap, men masser af snak og samples. Det fungerer delvist som en reklame for Blackwatch. Det lyder dog meget godt, men nu har X Clan også overvejende godt styr på produktionssiden af albummet.

8.       RAISE THE FLAG
Et glimrende nummer om Brother J’s vilje til at protestere, når der er noget han ikke er tilfreds med. Det er formegentligt det mest ligetil nummer på albummet, da han ikke føler en trang til at pakke alle sine budskaber ind i mærkelige metaforer og udenomssnak, hvilket er noget af en befrielse. Glimrende nummer.

9.       HEED THE WORD OF THE BROTHER
En højrøstet guitar bliver introduceret igen, og helt ærligt så er den ikke nødvendig, da den overdøver Brother J, og produktionen i øvrigt fungerer udmærket uden. Brother J gør det godt, så nummeret er skam ligeledes ganske godt.

10.   VERBS OF POWER
De utallige referencer til skilleveje begynder at blive ret morsomme, da både Brother J nævner dem i sine vers, og Professor X nævner dem i sine mange monologer. Han har sågar en et minut lang monolog i begyndelsen af dette nummer, hvilket bare er alt for prætentiøst og irriterende. Brother J fortsætter sin sorte nationalisme, og fortæller i øvrigt også, at han altså er sort, og ikke forsøger at blive det gennem studier mm. Altså ligesom han beskylder 3rd Bass for at gøre. Produktionen er utroligt kedelig, så nummeret er ikke så meget ved.

11.   IN THE WAYS OF THE SCALES
X Clan har sakset et vokalsample Tom Tom Club’s ”Genius of Love”, men det bruges bare for lidt. Det er det tætteste, man kommer på et egentligt omkvæd på albummet, men alligevel lister Professor X sig ind efter første vers og fyrer noget poesi af (som dog er ret relevant). Det er et fint nummer om liv, død og tid.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Lyrikken er til tider alt for hemmelighedsfuld med budskaber gemt væk i ruiner, men selvom Brother J til tider forlader sin originale post, så er hans agenda alligevel værd at overraske andre med. Han udviser et glimrende talent bag mikrofonen med et sublimt og sikkert flow og en behagelig stemme, men uheldigvis bidrager han ikke ene mand med vokaler. Der er foruden sidste nummer ikke et eneste, traditionelt og godt omkvæd på hele albummet, men derimod spises man af med utallige referencer til skilleveje, flag, nøgler og sorte ledere af Professor X. Han bliver hurtigt en gammel nyhed. Produktionen er, som skrevet tidligere, overvejende god og livlig med enkelte fejltagelser. To the East, Blackwards er et interessant album, og er man forberedt på lidt gentagelser, så er det et køb værd.

BEDSTE NUMRE: ”Funkin’ Lesson”; ”Tribal Jam”; ”Shaft’s Big Score”; ”Raise the Flag”; “Heed the Word of the Brother”