Kanye West – My Beautiful Dark Twisted Fantasy (2010)

I kølvandet på udgivelsen af 808s & Heartbreak mødte Kanye West Amber Rose, som han indledte et forhold med, hvilket sandsynligvis fik ham i bedre humør, men det helbredte dog ikke helt det knuste hjerte, hvilket kom til udtryk omkring et år efter til 2009 MTV Video Music Awards. Her udspillede den nu notoriske scene sig mellem ham og Taylor Swift; hun havde fået mikrofonen og var i gang med sin tale efter at have vundet prisen for den bedste kvindelige video, hvormed Kanye hopper op på scenen, griber mikrofonen og proklamerer, at Beyonce ellers havde den bedste video nogensinde. En begivenhed, der forargede mange mennesker og morede endnu flere. Hans lille tale er sågar blevet citeret et hav af gange, inkl. af Eminem på ”No Love”.

Det er Kanye West i en nøddeskal, da det end ikke var første gang, at han opførte sig upassende til en prisuddeling, så man kunne godt tro, at han ikke lod sig gå voldsomt på af den efterfølgende flodbølge af kritik, fik givet den obligatoriske undskyldning og derefter bare kom videre i livet, men sandheden er tilsyneladende en helt anden. Han skammede sig ligefrem, så han aflyste fremtidige planer og flygtede med kæresten til Hawaii for at lade op.

Selvom overarbejde var en af grundende til hans førnævnte udbrud, begyndte han forholdsvist kort tid efter at være landet på Hawaii at lave musik igen. Han arbejdede på en ny, mere rå og dramatisk stil i samarbejde med flere producere, inkl. Pete Rock, DJ Premier, Q-Tip og Madlib, som kom med kritik og forslag til at forbedre lyden. Derudover kiggede flere rappere og sangere også forbi, inkl. Rick Ross, Kid Cudi, Jay-Z, Nicki Minaj og Bon Iver, så det meste var på sin vis i mindre grad end tidligere en solobedrift.
Arbejdet på et nyt album blev annonceret i sommeren 2010 (omtrent samme tidspunkt som forholdet med Amber Rose blev opløst), men i et ret overraskende træk valgte Kanye West derefter at udgive flere numre gratis som en del af sit nye G.O.O.D. Fridays projekt. Flere af disse gratis numre blev senere i mere eller mindre redigeret form smidt med på Kanye West’s nye album My Beautiful Dark Twisted Fantasy (hvilket egentligt ikke er et nyt fænomen i Kanye West-sammenhænge), som udkom sidst på året.

My Beautiful Dark Twisted Fantasy er af nogle anmeldere blevet beskrevet som en blanding af de fire tidligere albums, men jeg er nu ikke helt enig; det er albummet simpelthen for anderledes og eksperimentelt til. Jo vist, der er nogle elektroniske elementer (inkl. lidt auto-tune), flere orkestreringer, et par soulsamples og noget glamour, men summen af disse er ikke fyldestgørende nok. My Beautiful Dark Twisted er artsy (en freaking vocodersolo burde være argument nok), storslået, råt og lidt rocket. En helt ny stil igen. Lyrikken peger i øvrigt i flere retninger, da der både bliver diskuteret genrens rolle i verden, kvindelige bekendte og hans problemer med pressen og alle andre. Det er et kort glimt bag facaden på en af nutidens mest succesfulde rappere – nå ja, for resten; Kanye West rapper igen.

1.       DARK FANTASY (FEAT. AMBER ROSE, BON IVER, NICKI MINAJ & TEYANA TAYLOR)
I et noget overraskende træk åbner Nicki Minaj albummet, og hun fortæller, at vi nu vil blive vidne til kendissernes virkelige liv, modsat det vi læser i sladderbladene.  Jeg er ikke just hendes største fan eller bare en fan, men jeg kan mægtigt godt lide hendes introduktion til dette (overvejende) RZA producerede og punchlinesfyldte nummer. Kanye West har i den grad taget sig sammen lyrisk i forhold til hans forrige soloalbum, hvilket klæder ham rigtig meget. Beatet er desuden super fedt og faktisk en smule episk med samplet af Oldfield’s ”In High Places”. Nummeret har en ”falsk” slutning, da der sker et breakdown, hvorefter omkvædet igen folder sig ud i fuldt flor, hvilket godt kan betragtes som unødvendigt, men for mig betyder det primært bare mere af det storslåede omkvæd. Fantastisk.

“Fresh air, rollin' down the window/ Too many Urkels on your team, that's why your wins low”

2.       GORGEOUS (FEAT. KID CUDI, RAEKWON & TONY WILLIAMS)
Faktisk benytter Kanye sig af auto-tune herpå, men det passer nu okay sammen med den elektroniske guitar, selvom auto-tune stadig ikke just er en fordel. Han har tre vers fyldt med lækre linjer, heriblandt citatet nedenfor, så dette nummer indeholder helt klart noget af hans mest velskrevne lyrik, og det er endda både socialrealistisk, samfundskritisk og personligt. Kid Cudi’s sangstemme fungerer generelt godt i selskab med Kanye, og dette er ingen undtagelse, da han lyder mægtig herpå. Raekwon lukker det ned med et problemfrit vers og et flow, der faktisk lyder en kende som Kanye West. Den forvrængede guitar burde gøre nummeret rocket, men den passer bare så formidabelt ind, at man ikke tænker voldsomt over det. 

“Is hip hop just a euphemism for a new religion?/ The soul music for the slaves that the youth is missing”

3.       POWER (FEAT. DWELE)
Der bliver samplet en del rock på MBDTF, og dette er endnu et af de mere tydelige eksempler, da Kanye West har set sig rimelig forelsket i King Crimson’s ”21st Century Schizoid Man”, men så overrasker han samtidig også ved at inkludere et sample af trommerne fra funkgruppen Isley Brothers’ "It's Your Thing" og koret fra Contitent Number 6’s ”Afromerica”. Det resulterer i en engagerende og spændende produktion. Lyrisk bliver der primært budt på punchlines, hvor af flere af dem er typisk Kanye og dermed også rimelig personlige og bl.a. med referencer til forskellige episoder i hans liv, så det er på en måde et hurtigt kig ind i hans hoved. Det lider dog (ligesom andre numre) lidt under problemet med at have været udgivet i en alternativ version tidligere, da det så har en selvstændighed over sig, der fragmenterer albummet en smule. Men det er et mindre problem, da ”Power” er ganske underholdende.

“Reality is catching up with me/ Taking my inner child, I’m fighting for custody”

4.       ALL OF THE LIGHTS (INTERLUDE)
Med klaver og stryger har Kanye komponeret et underligt rørende og melodisk mellemspil. Det lyder mægtig godt, og jeg er glad for, at han har separeret det fra næste nummer, da det sagtens kan stå på egne ben.

5.       ALL OF THE LIGHTS (FEAT. ALICIA KEYS, ALVIN FIELDS, CHARLIE WILSON, DRAKE, ELLY JACKSON, ELTON JOHN, FERGIE, JOHN LEGEND, KEN LEWIS, KID CUDI, RIHANNA, RYAN LESLIE, THE-DREAM & TONY WILLIAMS)
Antallet af medvirkede på albummets numre er nogle gange rimelig ekstreme, da nogle af musikanterne kun bidrager med en enkelt linje, hvilket dette nummer er et fantastisk bevis på. Arbejdsbyrden varierer fra en til otte linjer (nogle flerstemmige) for de gæstende personer , og Kanye selv har kun omkring tyve linjer, så dette nummer kan i den grad betragtes som en fælles bedrift. Til gengæld har Kanye kun haft en enkelt anden producer indover, så den tempofyldte, festlige og blæserbesmykkede produktion er næsten udarbejdet på egen hånd. Kanye har et eller andet for lys, da han ikke bare har snakket om dem på sine sidste tre soloalbums, men også fylder hele MBDTF med lys-metaforer. De symboliserer bl.a. det hurtige og vilde liv, som både har sin dårlige og gode sider. Med det sagt er lyrikken dog så simpel, at den faktisk minder mig lidt om 808s & Heartbreak. Der er nogle mærkelige navne blandt de medvirkende, men selvom bl.a. Fergie og Elton John virker ret malplacerede, så passer de nu okay ind begge to (mest Elton John). Det er en smule rodet men samtidig også temmelig storslået

“She need her daddy, baby please/ Can’t let her grow up in that ghetto university”

6.       MONSTER (FEAT. BON IVER, JAY-Z, NICKI MINAJ & RICK ROSS)
Selv Bon Iver finder sin mest uhyggelige stemme frem på denne pseudogyser. Rick Ross har sølle fire linjer, som dog formår at kaste flere grin af sig, da hans vers er temmelig dumt. For det første kalder han sig selv for tyk, og så påstår han, at nummeret giver et eksempel på et af Kanye’s typiske sampletunge beats, men Kanye sampler bare officielt intet herpå. Så han er enten en løgner eller en stikker. Alligevel har jeg dog ikke voldsomt meget i mod ham, da hans flow er acceptabelt.  Jay-Z bliver temmelig voldelig, hvilket er forventeligt, mens Kanye fyrer et vers af, der umiddelbart kunne have været fra et hvilket som helst andet nummer, da han ikke rigtigt holder sig til sit eget emne. Nicki Minaj derimod går all-in, og er nummerets absolut mest engagerede part, da hun giver den gas med et absurd og skizofrent vers, der introducerer os for samtlige af hendes alter egoer (som hun åbenbart har nogle stykker af). Det er vanvittigt, så det passer selvfølgelig perfekt ind, og jeg har ellers ikke normalt meget tilovers for hende. Nummeret lyder næsten præcist, som da det blev udgivet gratis gennem G.O.O.D. Fridays (og det blev derfor kort efter sin gratis udgivelse trukket tilbage), hvilket er lidt ærgerligt, da Kanye med fordel kunne have pillet lidt ved sit eget vers bl.a. Det er dog stadig udmærket.

“Nicki on them titties when I sign it/ That's how these niggas so one track minded”

7.       SO APPALLED (FEAT. CYHI DA PRINCE, JAY-Z, PUSHA T, THE RZA & SWIZZ BEATZ)
Mens Jay-Z var nogenlunde på forrige nummer, stjæler han fuldstændigt showet her, da han bl.a. uden problemer benytter et (fedt) citat fra filmen The Dark Knight til at beskrive sin egen situation. Hans vers er fantastisk. Derefter følger Pusha T med det andet bedste vers, mens Cyhi og Kanye kæmper om tredjepladsen, som Kanye nok vinder i sidste ende. Swizz Beatz tager sig blot af omkvædet, og det bliver faktisk gjort ganske acceptabelt, selvom lyrikken er lidt tilfældig. Den strygerbesmykkede og lidt simple produktion er fin, så dette er endnu et underholdende nummer.

“Dark Knight feeling, die and be a hero/ Or live long enough to see yourself become a villain”

8.       DEVIL IN A NEW DRESS (FEAT. RICK ROSS)
Dette er et af Kanye West’s eneste numre, hvor han ikke selv har haft en lille finger med i produktionen, da Bink! selv udarbejdede beatet og derefter tilbød Kanye det. Ikke overraskende takkede Kanye ja, da beatet er fantastisk. Det sørgmodige vokalsample, den forvrængede guitar og det melankolske klaver akkompagnerer hinanden vidunderligt. Dette er en af de største produktionsperler på MBDTF, og så er Kanye West ikke engang selv bagmanden, hvilket blot er endnu et bevis på hans gode smag. Dette nummer kom også først frem som en del af G.O.O.D. Fridays, men der er dog sket noget siden, da Bink! har tilføjet en uhyre gribende guitarsolo, hvorefter Rick Ross også har fået et vers, som heldigvis indeholder hans måske mest velskrevne tekst. Hans bidrag er derfor overraskende godt – dog ikke så godt at det validerer sin egen korte musikvideo, hvilket ikke desto mindre er præcis, hvad Rick Ross filmede; en lille musikvideo med hans ene vers. Han er virkelig stolt af sit vers, hvilket er ret morsomt, da det til sammenligning med andre på MBDTF ikke just står ud (og i øvrigt overhovedet ikke har nogen relevans til emnet/titlen på dette nummer). Han er lidt af en joke, men heldigvis formår han om ikke andet at holde kunstigt liv i det formidable beat. Kanye holder sig rent faktisk til emnet (hvilket er en besværlig kvinde, så det burde heller ikke være så svært), så hans vers er naturligt gode.

“Why you standing there with your face screwed up?/ Don’t leave while you're hot that’s how Mase screwed up”

9.       RUNAWAY (FEAT. PUSHA T, THE-DREAM & TONY WILLIAMS)
Dette er uden tvivl albummets mest artsy og eksperimentelle nummer, da det bl.a. indeholder den føromtalte og notoriske vocodersolo.  Nummeret fungerer som en advarsel til alle kvinder om at indlede et forhold med Kanye, da hans umodne og arrogante opførsel uden tvivl vil få dem til at løbende skrigende væk igen. Det kunne meget vel være skrevet, efter at Kanye angiveligt var Amber Rose utro med Kim Kardashian, som han nu officielt er sammen med. Det er et lidt deprimerende, personligt og meget følelsesladet nummer, hvilket blot bliver understreget af den afsluttende solo. Kanye’s stemme bliver her forvrænget af en vocoder, så det repræsenterer et slags ambient instrument. Det lyder nærmest som en digitaliseret nynnen, og det er selvfølgelig herfra nedenstående vrøvl er citeret, da jeg elsker det. Pusha T’s vers er glimrende, men dette nummer handler mest af alt om Kanye’s følelser, hvilke kommer til udtryk i hans forholdsvis sungne vers men mest af alt i den meget følelsesbetonede solo. Jeg finder den meget fængende og rørende. ”Runaway” er dog også anderledes på andre punkter, da grundmelodien er et utroligt simpelt klaverspil med to forskellige toner – en på hver takt, og det kører helt selv i de første tyve sekunder. Det er på en måde ret provokerende med sin fuldstændige mangel på kompleksitet, men jeg betragter det som en slags stilhed før stormen, hvor det blot forstærker effekten af den efterfølgende og buldrende bas og de engagerende trommer. Fantastisk, spændende og meget rørende nummer – fra start til slut.

“mmmh, mmmmh, mmmmmh, mmmmh”

10.   HELL OF A LIFE (FEAT. TEYANA TAYLOR & THE-DREAM)
Her får Kanye West sat nogle ord på sin fantasi om at gifte sig med en pornostjerne på et badeværelse for at blive skilt igen om aften. Derimellem sker der så en del ting, som hustruen-slash-engangsknaldet bl.a. har en del professionel erfaring med. Temmelig plat, ja. Brugen af auto-tune kunne jeg godt have undværet, og så siger beatet mig ikke voldsomt meget, så dette betragter jeg som albummets dårligste skæring. Det siger dog hverken meget om nummeret eller MBDTF.

“I think I just fell in love with a porn star/ Turn the camera on, she a born star”

11.   BLAME GAME (FEAT. CHRIS ROCK, JOHN LEGEND & SALMA KENAS)
John Legend synger et rigtig behageligt omkvæd over det klaverdominerede og nydelige beat, men han får til gengæld også masser af plads, da han snart optræder mere end Kanye. Hans vers er i øvrigt ret mærkværdige og temmelig forskellige, da han først skiller jeg af med ganske få linjer om sit problem med denne kvinde, hvorefter han i det andet vers diskuterer situationen med sig selv og i tredje vers citerer et digt af Chloe Mitchell, mens han til slut i det korte fjerde vers lægger op til den efterfølgende skit. Det er en noget anderledes struktur, og det virker lidt billigt at låne en andens lyrik, men i det mindste er digtet udmærket og relevant. Kanye holder sig til emnet (som igen er parforhold), og produktionen er rigtig god, så jeg kan nu godt lide nummeret. Alligevel tøver jeg ofte med at høre det, pga. den overlange skit, der stort set er en monolog med Chris Rock (ja, den Chris Rock). Det var skam mægtig morsomt første gang, da han har nogle sjove kommentarer og altid virker oplagt, men underholdningsværdien falder i begyndelsen kraftigt for hvert lyt.

“Lack of visual empathy equates the meaning of L-O-V-E/ Hatred and attitude tear us entirely”

12.   LOST IN THE WORLD (FEAT. BON IVER)
Jeg kunne egentligt godt lide dette nummer oprindeligt pga. den melodiske produktion med sine jungletrommer og kor, men jeg er bl.a. blevet mindre glad for Bon Iver samplet (han medvirker nemlig ikke rigtigt).  Gruppens ”Woods” var i forvejen et irriterende auto-tune helvede, og det er ikke blevet bedre her. Kanye har kun et enkelt og meget simpelt vers, så der er ikke meget at komme efter på denne front heller. Det er i meget lille grad et rapnummer, men produktionen og de bagvedliggende kor fanger mig dog i sidste ende stadig. Nummeret har en flydende overgang til det næste, som er en outro til både dette nummer og albummet generelt, så dette og det næste nummer lyder lidt som et todelt nummer.

“If we die in each other’s arms we still get laid in our afterlife”

13.   WHO WILL SURVIVE IN AMERICA (FEAT. ALICIA KEYS, BON IVER, CHARLIE WILSON, ELLY JACKSON, KAY FOX & TONY WILLIAMS)
Beatet fra forrige nummer fortsætter altså med over, mens der tilføjes en redigeret og forkortet version af Gil-Scott Heron’s meget samfundskritiske ”Comment #1”. Det er som sagt bare en outro, så der er ikke meget mere at skrive. Andet end at det er en temmelig deprimerende måde at runde af på – men det er der dog råd for.

“After all is said and done build a new route to China if they’ll have you”

Følgende er nemlig et bonusnummer fra iTunes:

14.   SEE ME NOW (FEAT. BEYONCE, BIG SEAN & CHARLIE WILSON)
Hvis dette er alternativet fortrækker jeg dog at slutte af med Gil-Scott Heron’s tale, da ”See Me Now” er temmelig ringe. Ikke overraskende da både Beyonce (som sjældent har haft en positiv virkning på et hip-hop nummer) og Big Sean (som bare generelt er dårlig) medvirker. En tidligere version af nummeret blev udgivet gratis et halvt år forinden til stor succes og blev dermed medskyldig i opstarten af G.O.O.D. Fridays, så nummeret havde da trods alt et formål. Den gamle version var Big Sean fri og havde dermed også en lidt mere acceptabel længde, så den er at fortrække. Det er dog stadig for langt, og de to sangere er ikke mindre irriterende. Derudover er Kanye faktisk også ret uinteressant. Beatet er dog Graduation-agtig nogenlunde.

“Uncle Charlie, by the way/ And I’mma let you finish, but I got Beyoncé on the track”

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Kanye West genopfandt selv sig igen med My Beautiful Dark Twisted Fantasy, og denne gang er forvandlingen ufattelig velkommen. Det er et meget konsistent og underholdende album, hvilket blot forstærkes af, at hans forrige album nu engang var 808s & Heartbreak. ”Hell of a Life” skænker jeg ikke mange positive tanker, og konklusionen er lidt besynderlig, men derudover rangerer resten fra godt til fantastisk. Der er lidt for meget auto-tune til tider, og Kanye kan have svært ved at holde sig til det givne emne et par gange, men produktionsmæssigt skuffer albummet bestemt ikke med sine eksperimentelle, kunstneriske og ikke mindst fængende elementer. Det er ikke bare anderledes end meget anden musik, det er også fandens godt og konsistent, hvilket gør My Beautiful Dark Twisted Fantasy til Kanye West’s mest behagelige og uforstyrrende album at høre igennem fra start til slut. Jeg ved ikke helt, hvor jeg vil placere My Beautiful Dark Twisted Fantasy på listen over Kanye’s bedste albums, men det er hvert fald i top tre sammen med The College Dropout og Late Registration. Køb, køb, køb!

BEDSTE NUMRE: “Dark Fantasy”; “Gorgeous”; “Power”; “Devil in a Dress”; “Runaway”